mandag, januar 30, 2006

Kanon

Med tryk på første stavelse, altså. Jeg har ganske vist indtryk af, at det ikke er helt comme il faut for en tøseblogger at dyrke krybskytteri på politbloggernes område, men der sker altså ikke noget referatværdigt i min personlige sfære. Så jeg vil benytte den usaftige anledning til at fundere lidt over kulturkanonen i stedet, for den har jeg det blandet med.

Det er ret nemt at kritisere den, synes jeg. For det første er det absurd at søsætte et kanonprojekt, når man er en regering der har slået sig op på at foragte smagsdommeri og ekspertvælde af enhver art. For det andet er det kontrolhysterisk analfiksering af mest ynkelige slags at tro, at man kan definere, og dermed tøjle, kulturen som X antal præcist definerede værker. For det tredje vil det, at statsmagten definerer kulturen, opfattes som et tryk, der avler det uundgåelige modtryk, hvilket vi også ser i debatten i disse dage: Hver liste har allerede afstedkommet adskillige alternative lister fra selvbestaltede udvalg, der gerne vil slå til lyd for deres dissens. For det fjerde er tanken om kanonens (ganske vist usandsynlige) succes forstemmende: De tolv helgenkårede værker på hvert område trækker publikum i kæmpehorder, med trafikale, logistiske og nedslidningsmæssige problemer til følge, hvorimod de dele af kulturen der er gået glip af blåstempling, frister en kummerlig og ignoreret tilværelse.

Til fordel for kanonen kan argumenteres, at den da giver folk uden kulturel ballast en ide om hvor de skal starte, hvis de føler denne mangel som en mangel. Og det er en reel fordel, synes jeg. Der findes et segment vi kan kalde ’det gode selskab’, hvor ’dannelse’ er et plusord, og alle der ønsker optagelse i dette segment, skal have en chance. Og hvis man står på helt bar bund kulturelt, vil man måske opleve segmentet som ’logeagtigt’, ’styret af uskrevne regler og hemmelig håndtryk’ og ’snobbet’. Lad det være sagt med det samme: Der findes segmenter man med god ret kan definere med disse tre udtryk, og der vil man aldrig opnå accept, ligegyldigt hvor mange klassikere man læser og operaer man hører, så fuck dem. Jeg tillader mig at definere ’det gode selskab’ som alle os fornuftige og vidende mennesker der oplever, at vi for det meste har et materielt og energimæssigt overskud i dagligdagen, og derfor jævnligt kulturforbruger.

Men som jævnlig kulturforbruger vil jeg gerne meget betakke mig for at få pålagt, hvad jeg bør nyde, ellers tak for den tidsbesparende service. Der er altså noget nedladende i projektet: ’Lyt nu, stakkels uvidende bønder, så skal I blive meddelt hvad I skal kunne lide’. Og det er altså ikke fordi jeg er særligt avant garde; jeg ville faktisk foretrække en brølende kronhjort i min stue frem for en uskyldig guldfisk i blender. Men hvis jeg ikke bryder mig om at få at vide, hvad jeg skal kunne lide, kan jeg så være bekendt at gå ud fra, at andre vil bryde sig om det? Uanset hvor kulturelt underbemidlede jeg mener, de er?

Jeg savner oplysninger. Jeg mener, at kanonen er blevet udarbejdet som støtte til en gruppe mennesker, som jeg slet ikke hører i debatten. Hvor er de taknemmelige udsagn fra mennesker, der nu endelig ved, hvor de skal rette deres kulturelle nysgerrighed hen? Spørgsmålet er ikke retorisk; er der nogen, der har hørt andre end Brian Mikkelsen juble over at kanonen nu er her?

... och om kvällen sjöng hon sånger till gitarren,
om folket och den framtid
som hon var beredd att försvara med sitt blod.
Juanita, han ska alltid komma 'håg dej,
för hans inre ska du alltid finnas kvar ...

17 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt skrevet...

Uanset hvilket lys man ser denne kanon i, så synes det positive at være, at en masse mennesker tager stilling.

Denne velargumenterede post du har bidraget med, havde aldrig set dagens lys, hvis ikke det var for kanon'en. Alene af den grund, har arbejdet med at udvælge værkerne til kanon'en ikke været forgæves. For der er mange som dig, der har give deres mening til kende.

Det er ikke værkerne der er det primære (som jeg ser det), det er debatten.

Anonym sagde ...

Er helt enig med leto, der er rejst en debat og skabt et forum omkring noget så usexet som kultur, det er da i sig selv positivt.
Desuden synes jeg ikke at det er ligegyldigt at diskutere hvad det betyder at være dansk - men der begynder vor politiske uenighed så måske at stikke frem....

mvh
Henrik

Anonym sagde ...

Juaaaanita, han ska alltid komma 'håååååg dej ... Tralalulalej. Et must for enhver iPod :-)

Kulturløse K

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Leto: Det er en god pointe, som Jørn Lund også fremførte i Deadline, da han sad derinde og konkluderede på projektet. Og det er bestemt ikke nogen ringe gevinst at få kulturen på dagsordenen, og hvis kanonprojektet var, hvad der skulle til, so be it. Det virker bare som overkill på mig ... som at give en patient stærk hjertemedicin for at opnå den rare bivirkning, at den giver varme fødder.
@ Henrik: Dine kommentarer er velkomne, uanset vores evt. politiske uenighed :-) Jeg vil også gerne diskutere danske kerneværdier, jeg synes bare der skal være plads til, at kunst kan være ypperlig, uden at den repræsenterer danske kerneværdier. Altså ser jeg også nødig kulturkanonen spændt for et danskhedskorstog.
@ Kulturløse K: I min bog er man ikke kulturløs hvis man påskønner Juanita ;-)

Anonym sagde ...

Åhh crap.. Jeg havde skrevet et langt velargumenteret svar på linie med Letos. Men det druknede i et barn der ikke kunne sove og brugte aftenen i går med at lave variationer over temaet:
"moaaarr",
"jeg er tørstiiig",
"Søde moaaaaar, kom iiind til miiiig",
"moaaaar kom og put med miiiiig",
"jeg saaaaavner dig moaaar",

og da ungen endelig sov flere timer efter han var puttet var indlægget tilsyneladende slettet uden at være gemt, og min hjerne så brugt at der kun var overfladisk tøsecrap tilbage. Suk. Jeg er kulturløs så længe jeg har mindreårige børn. Sådan må det vist være. :(
I det mindste kan jeg snylte lidt på jeres kloge ord.. tak.. Så længe jeg kan læse er der vel håb?

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Acq: Nægter at tro, at du er kulturløs! Selvfølgelig skal yngelplejen og de kærlige barnearme ikke negligeres, og kulturdebatten er der stadig når du får stunder til at deltage ;-)

Anonym sagde ...

Tak.. det var lige det jeg trængte til at høre :)
- og jeg skylder vist en GT eller to ved lejlighed ;-)

Suzy-Hang-Around sagde ...

Uhh, GT! Det siger jeg aldrig nej tak til; vi finder lejligheden :-)

Anonym sagde ...

Jamen, jubelidioten (aka Brian Mikkelsen) fortalte jo selv i sin tid med hvilket formål, kanonen skulle udfærdiges. Og det var ikke for at imødekomme et højlydt massekrav fra et kulturhungrende (men) tavst flertal. Det i sig selv håbløse argumentet om de (stakkels) mindre bemidlede blev først fabrikeret langt senere. Jeg tror faktisk, kanonen er blevet til for BM's egen skyld. Så staklen ved, hvor han skal starte..
Z

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Z: Selvom jeg indledningsvis blev lidt stødt over din benævnelse af en af vores folkevalgte repræsentanter som 'jubelidiot', må jeg give dig ret i den anden karakteristik: Han er en stakkel, og har brug for al den hjælp han kan skrabe sammen. Lidt ynkeligt at han skal lønne sine legekammerater, men så får han da lov til at bestemme hvad der skal leges - i dette tilfælde kanon.

Anonym sagde ...

Stor nedtur...har lige skrevet den længste kommentar, jeg nogensinde har skrevet...men da jeg opdaterer...forsvinder det!!!

Suzy-hang-around....at du kan gøre det;-)...jeg samler kræfter og vender tilbage.

Suzy-Hang-Around sagde ...

NEJ, Leto, hvor bittert! Beklager dybt at det skulle ske her i min kommentarboks :-( Kom igen, Leto, kom igen - vi vil vide hvad du havde på hjerte :-)

Anonym sagde ...

Okay, vi prøver igen. Først din meget skarpe betragtning; ” Det virker bare som overkill på mig ... som at give en patient stærk hjertemedicin for at opnå den rare bivirkning, at den giver varme fødder.”

Du var faktisk lige ved at have mig her. Jeg tænkte…fandens hun har jo ret…det virker nemlig så indlysende rigtigt, det du skriver. Men så var det også, at jeg tænkte mig om. ;-)

Hvad er årsagen til have varme fødder eller ej. Det er faktisk blodomløbet. Når blodomløbet ikke fungere som det skal, så er det som oftest pumpeværket, der er noget galt med, altså hjertet. Og derfor får man hjertemedicin.

Det vil sige, at når man får varmen tilbage i fødderne, er der ikke tale om en bivirkning, men faktisk en tiltænkt virkning på at medicinen virker. Blodomløbet er forbedret.

Hvis vi så, også lige kigger på ordet ’bivirkning’. Oftest skal en bivirkning forstås som et minus ved at tage den pågældende medicin.

Eksempelvis kunne en bivirkning af medicinen være, at blodomløbet kommer til at virke alt for godt, og som en effekt af dette, opnås samme virkning som ved brug af viagra, men da dette IKKE er tilsigtet er der tale om en bivirkning.

Den lader vi lige stå…og springer videre til vores, din og min kanon.

Idéen bag en kanon, er vi jo udsat for hver dag i forbindelse blandt andet i vores skole og udannelsessystem.
Her har nogen vurderet at visse værker er vigtigere at stifte bekendtskab med end andre, for at give os dannelse om både dansk og udenlandsk kultur, historie, litteratur osv..

Jeg ved stadig ikke om, jeg er for eller i mod…men jeg ved, at jeg er for debatten. Og jeg har valgt at betragte denne kanon på samme måde som en ”rejsen går til (indsæt by)” guide.

Skal man besøge den specifikke by, er der i guiden samlet en kanon over dét man kan starte med at tage udgangspunkt i.
Det betyder ikke, at byen ikke byder på andet, for det gør den. Men det er en opdagelse for sig, og et bekendtskab, eller en erfaring vi gør os, når rejseguidens anbefalinger hører op, og vi kaster os ud i byen på egen hånd.

Men vi får tilbudt en begyndelse…'du kan starte her'...

På samme måde er vores nye kanon en rejseguide ud i kulturens, kunstens, litteraturens, musikkens osv. verden.
For en nybegynder, et godt fundament og en mulighed for, hvor - man ikke bør - men kan begynde sin rejse. For én der har påbegyndt sin rejse tidligere, måske med et andet udgangspunkt, kan det være kilde til ny inspiration eller debat.

Dette er ikke en politisk kanon, det er meget mere end det.

Det er en kanon som ikke kan lades med krudt og kugler, og som ikke er sat i verden for at ødelægge og nedbryde.

Det er en kanon, der er ladt med kulturelle højdepunkter, høstet fra en frodig kulturhistorie, sat i verden for at skabe liv, lyst, viden og dialog.

Og som det altid er, har været, og vil være i denne verden, er det et spørgsmål om valg.
Tilvalg og fravalg.

Suzy-Hang-Around sagde ...

Godt kommet igen, Leto! Og tak for din grundige læsning ;-) Jeg valgte faktisk mit billede med overlæg, vel vidende at enhver medicinering er en afvejning af tilsigtede og utilsigtede virkninger; hvorvidt behandlingen er vellykket, ved vi vel først om et par hundrede år, når vi ser, om patienten har overlevet.
Derudover er jeg enig: Hvis vi opfatter kanonen som en indgangsportal til kulturen, snarere end en definition af kulturen, er det nemmere at være glad for den.

Anonym sagde ...

Alverdens folk af alle religioner læs og lær. Sådan skabes forståelse for holdninger og meninger. Forståelse er vejen frem til et længere og lykkeligere liv.
Trods S-H-A's vasse pen
Hun fortsat er en blog-ven.

Lad os i S-H-A's blogånd synge en sang:

If blood will flow when flesh and steel are one
Drying in the colour of the evening sun
Tomorrow's rain will wash the stains away
But something in our minds will always stay
Perhaps this final act was meant
To clinch a lifetime's argument
That nothing comes from violence and nothing ever could
For all those born beneath an angry star
Lest we forget how fragile we are


ps. word-verification sucks.. ;-)

Anonym sagde ...

(Markér og tryk ctrl + c (for kopier) inden man trykker på noget som helst andet i blogland er altid en god tommelfingerregel. Hvis ens utroligt velgennemtænkte og dannet formulerede indlæg forsvinder i opdateringen er det bare at trykke ctrl + v (for victory!) og så er dagen reddet)Anyway...
Jeg har det også lidt svært med den der kanon fordi den (også) falder ned i et meget nationalistisk projekt, som DF har fået på banen. Et andet eksempel er dette: I øjeblikket arbejdes der fx på at man ikke bare skal være veluddannet & have lært dansk på niveau med 9-10 klasse for at få statsborgerskab i Danmark; næh, nu skal man også testes i kendskab til dansk kultur... Bare vent, om føje år, skal man kunne skråle "Se Venedig og dø" som Lone Kellerman for at få statsborgerskab - så er det underordnet om man har opført sig pænt & betalt sin skat i min. 7 år. [Sådan en perker, der ikke kender vore kulturskatte, skal ikke have noget pas eller nogle rettigheder]
Ja, det vil sige, medmindre man selvfølgelig bliver ansat i en stilling, der indbringer mere end 45.000 kr/md. - så er der ingen problemer med noget som helst...

Anonym sagde ...

Jeg er bare glad for, at du skriver det, som du skriver i starten. Jeg troede nemlig, at jeg var den eneste, som stadig kunne huske at de i sin tid gik til valg på bl.a. at ville smagsdommeriet til livs. Det synes jeg ikke, de har haft særlig travlt med i praksis. Kh Julie, bibliotekar og derfor smagsdommer IRL.