Fiktion af allerhøjeste karat

Jeg har netop modtaget en nydelig gave: en fotobog om Island. Mange smukke billeder af blå is, nordlys, vidtstrakte vulkanske vidder, grønsvær med hvide bæhlam, klipper changerende fra rust til sort og mineralholdige muddergejsere i svovlgult og violet. Jeg vil gerne hermed bevidne at et billede kan lyve mere end tusind ord: disse billeder er hver og ét taget på et heldigt 1/400 sekund hvor forholdene var så ideelle som de kun er hver 500. år.

Mine sidste fem dage er blevet tilbragt (i embeds medfør) på et Island hvor det sneede de tre af dagene, og skyerne derudover hang konstant ca. 12 cm over mit hoved. Vi lå og rodede svagt over frysepunktet alle dagene, men deres wind chill factor må være -54 eller deromkring. Der lå bjerge omkring byen jeg besøgte, men deres toppe dukkede aldrig frem af disen. Der er 'lyst' døgnet rundt, men hvad fanden kan man bruge det til, når 'lyst' betyder tåge, sigtbarhed ca. 100 m?

Jeg insisterede dog på et par arketypiske oplevelser, nemlig badeturen i deres varme gryder, hvilket var ok. Man føler sig som en helvedes karlepige når man løber fra omklædningsrummets varme bruser direkte ud i snevejr, og man kommer guddødemig hurtigt i vandet. Vandrutsjebanen mister dog lidt af sin charme pga. opstigningen af væmmelige kolde metaltrin: uanset hvor varmt et bassin man kommer fra, er man frostsitrende på fire trin.

Jeg skulle også prøve at ride på de berømte islandske heste – tølte, I ved. Og det var SUPERsjovt, selvom jeg aldrig har lært at ride, og ikke har siddet på en hest siden jeg var tolv eller yngre. Det vil sige: sjovt når vi tøltede, travede eller galopperede – skridtgang og pauser forstenede én af kulde. Alt foregik i strid snestorm på den ubetinget koldeste dag, så når vi skulle af hestene for at strække benene og hvile, måtte vi stå med ryggen i vindretningen, ligesom hestene automatisk stiller sig. Nogle af os synes det er lidt uværdigt at stå og glane som umælende kvæg. Og føj, hvor bliver man beskidt af at pleje omgang med en hest der har gået ude i lortedårligt vejr hele dagen.

Mit medbragte varme og praktiske tøj var slet ikke varmt og praktisk nok, så nu er jeg den lykkelige (sådan da) ejer af state-of-the-art-fleece og –hue (HUE!! I maj!!), hvilke beskedne indkøb kun kostede ca. en fantasillion på Island. Jeg bliver nødt til at citere en amerikansk turist jeg mødte: "I keep asking myself, when they came over on their viking ships all those many years ago – whatever made them STAY?" My words exactly.

... du gamla, du fria,
du fjällhöga, kolde
klamme, dunkle
møgirriterende nord ...

Et rigtigt dårligt råd

Prøv lige at høre hvordan man underholder de unge mennesker: i biografen viste de en forfilm til en eventyrfilm bygget over quest-læsten, hvor hovedpersonerne går en masse udfordringer igennem for at finde skatten/løse gåden/redde landet. Konceptet er der intet galt i, men hvordan sluttede forfilmen? Med en formanende, insisterede stemme der opfordrede: "Close your eyes. And keep your mind WIDE open".

Kan man BLIVE dårligere klædt på til at håndtere verden? Ja ja, det er bare en film, og hvis man ikke skulle kunne få lidt fantasi og ramasjang der, hvor så? Jeg synes bare det er så himmelråbende idiotisk at jeg frygter konsekvenserne ved at lade påvirkelige børn lytte til det. Den der selvsmagende patos i "alt er muligt, bare du tror på det" og semireligiøse "du skal ikke se verden med øjnene, men med hjertet" forekommer mig at være den direkte vej til tumpeland.

Jeg er så træt af budskabet "du definerer selv din virkelighed." Ja, lad os endelig lukke øjnene og lave vores egen ønskeverden inde i hovedet, og så få et forkælet hissyfit den dag Ønskeland slår sig på den virkelige verden.

Carl Sagan har sagt det bedre, men tillad mig at opsummere: Det er i stigende grad moderne at påstå at alle synspunkter er lige arbitrære, at 'sandt' og 'falsk' er illusioner. Det er måske humanisters forsøg på at få skovlen under naturvidenskabsfolk der længe har argumenteret at litteraturkritik, religion, æstetik, og meget filosofi og etik blot er subjektive holdninger fordi de ikke kan demonstreres som et af Euklids teoremer eller afprøves gennem eksperimenter. Vi vil gerne have at ALT skal være muligt. Hvem fanden påstår at vi ikke kan bevæge os hurtigere end lyset? Sagde de ikke det om lydens hastighed før i tiden? Hvorfor skulle vi ikke, når vi en gang har lært tilstrækkeligt, kunne bygge en evighedsmaskine? Hvorfor skal videnskabsfolk altid være så reduktionistiske? Hvem vover at sætte disse grænser for menneskets udfoldelser?

Det gør naturen. Naturlovene kan formuleres ret dækkende og kortfattet i netop sådan en række umulige handlinger. Pseudovidenskab og overtro anerkender ikke disse. Nej, "alt er muligt!" Der udstedes den ene dækningsløse check efter den anden lydende på 'lykke', 'rigdom', 'evigt liv' osv., uanset hvor mange gange de er gået konkurs med lignende projekter før.

Alt er muligt - på film. Det hedder underholdning. Det har ingen brugsværdi uden for fiktionen. Don't try this at home, kids.

... Would you like to swing on a star?
Carry moonbeams home in a jar?
And be better off than you are? ...