I rest my case

A minister is driving through the heartland of America when he comes across a truly glorious farm being tended to by a lone farmer.

Keen to remind the farmer of the source of his blessings, the minister pulls over to the side of the road and calls the farmer over.

"The lord has blessed you with a beautiful farm," said the minister.

After a few moments reflection, the farmer nodded his assent.

"He certainly has, Reverend - but you should have seen it when he had it all to himself!"

... the lord is my shepherd,
I shall not want ...

... and if you believe that, I'll tell you another one ...

Feministen SHA?

Susling har tagget mig, så jeg holder lige en pause fra den i mine kommentarer for tiden rasende debat om etik og liv og død for at kigge lidt på feminisme.

Kan jeg virkelig ikke komme på fem fornuftige ting feminismen har gjort for mig? Det er måske fordi der ikke en nogen entydig definition af 'feminisme'? Følgende rodede programerklæringer og tilbageblik er hvad det kan blive til:

Jeg er stor tilhænger af tesen om at det mænd og kvinder kan, er lige meget værd. Feminismen har måske fået sit lidt trælse ry fordi det nogle gange lyder som om de mener at mænd og kvinder kan det samme. Og det er jeg ikke enig i.

Feminismen som politisk bevægelse har jeg ikke et godt forhold til. Jeg holder fx dem ansvarlige for dogmet om at en afgørelse, som et fællesskab har diskuteret sig frem til, er bedre end en afgørelse samme fællesskab er nået frem til ved afstemning. Jeg har SIMPELTHEN ikke tålmodigheden til det.

Feminismen som fornyer af kønsrollemønstret kan jeg desværre ikke udtale mig om. Det lyder rart med et parforhold hvor begge parter tager lige ansvar for hjemmet, madpakker, fødselsdage etc., men det bliver ikke gennemført med mig som projektleder. Jeg er opdraget i flinkeskolen ude i en fjern plovfure, hvor uret lige så godt kunne have stået på 1958 som 1975, så jeg tager som regel ovennævnte pligter på mig. Men når det lykkes mig at give slip og lade stå til, gør jeg det ordentligt. Så gider jeg slet ikke bruge energi på at få en vrangvillig mand til at svinge en klud eller skrive et kort. Enten ordner jeg tingene, eller også lader jeg være; jeg nægter at være Hjemmets Millimeterdemokratiske Generalkommandérsergent.

Har vi feminismen at takke for abort og p-piller? I så fald tak. Men det er vel ikke en eksklusivt kvindelig dagsorden at kunne dyrke masser af sex uden konsekvenser? Normalerweize går man ud fra at kvinder gerne vil have børn, og mænd gerne vil have sex med så mange forskellige som muligt. Men det er selvfølgelig bare en hypotese, hvad ved jeg om hvad mænd vil have. Jeg ER dog taknemmelig for abort og p-piller på vegne af de mange uønskede børn der slipper for at blive født. Men den taknemmelighed er vist mere menneskelig end den er feministisk.

Ethvert tryk avler modtryk, og århundreders kvindeundertrykkelse har åbenbart endelig nået kritisk masse, og modtryk er opstået i form af feminismen. Jeg er glad for at det skete på et tidspunkt så jeg selv har nået af få glæde af det – på det helt basale 'alle mennesker er født lige'-plan. Jeg synes at kønnenes polarisering er trist, at ideen om at kønnenes interesser er uforenelige er forkert, og at betonlesbiske kampråb á la 'flere kvindelige håndværkere!' er latterlige. Men jeg er taknemmelig for at nogen gad slå i bordet på mit køns vegne og sige 'Nu er det NOK! Vi vil FANME også have lov at være her!'

... and don't speak too soon
for the wheel's still in spin
and there's no tellin' who
that it's namin'.
For the loser now
will be later to win
for the times they are a-changin' ...

Kommentar ramte en nerve

Det er lykkedes mig at skrive en provokerende post, som folk derefter kommenterer provokerende på; mit sidste svar blev lidt langt, så I får det her.

Utilitarist? Er det ikke bare et Cand. Hum-ord for fascist?
Jeg går ud fra at du kender definitionen af ’utilitarist’ lige så godt som jeg, så jeg vil undlade at påpege det stupidt fornærmende i at sidestille det med fascisme. Tillad mig bare at rette en enkelt – den første – misforståelse: Jeg ACCEPTERER ikke vold, jeg ANERKENDER at det eksisterer. Så kan pligtetikere sidde og vride sig i hænderne mens de græder ”Menneskeliv må IKKE spildes!”. Jeg siger med utilitaristerne ”Menneskeliv BLIVER spildt – hvad skal vi gøre ved det, når vi nu ikke bryder os om det?”

Og kører du ikke lidt i ring når du siger, der ikke findes en korrekt religion, men til gengæld en korrekt moral?
Nej, jeg kører ikke i ring når jeg gerne vil tale om etik, men ikke religion (jeg brugte med vilje ikke ordet ’moral’, fordi det konnoterer så kraftigt til religion – men det skal nu ikke ligge det til last). Hele humlen er jo at man SAGTENS kan mene at det fx er forkert at lyve, at man skal være god ved sin mor og far, at man ikke må stjæle og ikke slå ihjel, UDEN at der er en guddommelig enhed der har ristet det i sten. Man behøver jo heller ikke tro på julemanden for at fejre jul, vel? Vi kan jo 'bare' i fællesskab finde ud af hvilke regler der skal gælde for at vores samfund, fra lokalt til globalt, kan hænge sammen. Og måske er grundstammen i disse regler allerede fundet: nogle mener at universaliteten af religiøse regler der ligner de ti bud taler for at der kun er én gud. Jeg mener det taler for at de regler er almindelig sund fornuft som generation efter generation har fundet nyttige.

Hvis man ikke deler din kultur, går man automatisk ind for analfabetisme og sexueluvidenhed, æresdrab, voldtægter og omskæring. Det er lavt at sætte det op som modpol til din holdning.Den præmis vil jeg ikke acceptere.
Jeg er helt enig i at den præmis er uacceptabel. Jeg har bare aldrig skrevet det, du anklager mig for. Den polemiske gejst løber af med dig.

Skal jeg læse det derhen, at du hader alle nydanskere?
Nej, du skal ikke læse det derhen at jeg hader alle nydanskere, hvor får du sådan en absurd ide fra? Jeg nævner ikke nydanskere med et ord. Jeg synes ikke at der er noget galt med hverken at være fremmed eller anderledes. Jeg synes der er noget galt med at være troende, hvis man endelig skal sætte sagen på spidsen og udstikke sig et fjendebillede.

Det er ikke muligt at diskutere hvis der kun er to farver på paletten.
Jeg synes faktisk at du i allerhøjeste grad gør dig skyldig i monokrom tankegang – fordi du ikke er enig med mig, er jeg nok fascist?

[fortæl mig] hvordan man opvejer en gruppes akkumulerede interesse/nytte overfor individets interesse - eller sågar liv. Og hvordan spørgsmålet udføres i praksis - på daglig basis - i din egen dagligdag?
Mit empiriske materiale er begrænset, men lad mig eksemplificere: Jeg benytter min fysiske overmagt til at krænke andres rettigheder nærmest dagligt. Når jeg er sammen med børn der slår andre børn, kan jeg godt finde på, efter resultatløs verbal tilrettevisning, at skille dem korporligt ad, og, om nødvendigt, holde den slående uden for rækkevidde, eller sætte vedkommende til at lege alene.
Hvis børn leger med kniv el.lign, eller slår vildt omkring sig med kosteskaft, tvinger jeg den/det fra dem, hvis de ikke slipper frivilligt. Det samme gælder fulde mennesker og bilnøgler.

Nå, jeg ønsker ikke at latterliggøre et alvorligt spørgsmål med mine dagligdags banale problemstillinger, det var nok ikke dem du mente. Men det er her analogien til skak kommer ind i billedet: Vi kan forhåbentlig blive enige om basale træk: Liv Er Godt; Vold Er Skidt; Sandhed Er Godt; men situationen kan godt blive så kompleks at trækkene må afvejes i forhold til hinanden. Skal man sige sandheden hvis det kan koste menneskeliv? Hvis liv går tabt uanset hvad man gør, er det så en værdi at vælge det træk der resulterer i mindst vold? Mit bud ville være nej til det første, og ja til det andet, men det er bare mit instinkt. Jeg tror at Sam Harris efterlyser mere belysning af komplekse etiske spørgsmål, i håbet om at vi alle kan afstemme med hinanden hvad vi forventer af vores verden og vores medmennesker. Jeg vil meget gerne høre om hvad du, Ægget, og AnetQ, Maria Hønen, Kenneth, Nelliken og Dana, og alle andre synes er retfærdigt. Jeg gider bare ikke høre om hvad Jehova, Allah, Krishna, osv. påstås at mene er retfærdigt.

... no hell below us
above us only sky ...

Hvad kræver efteråret?

Forleden var jeg og min datter på vej hjem fra kaffehygge, og iflg. uret var det ganske tidligt på aftenen. Men der var ingen vej uden om erkendelsen af sommerens forsvinden: det var halvmørkt. Meget hyggelig skumring, faktisk, hvis I spørger mig. Men vi kan jo ikke alle være lige poetiske sjæle; min datter kiggede i hvert fald fortørnet på mig: ”Det er for mørkt, Mor. Tænd lyset!”

Piet Hein har beskrevet følelsen så det ikke kan forbedres:

... og det kan man så sige hvad man vil til
så stor en tillid har man at slå til til.

Jeg slog til efter bedste evne: tændte fyrfadslys da vi kom hjem, og tror faktisk at den lille pige påskønnede deres hyggefaktor da hun fik lov til at bade i deres skær. Efteråret kræver ekstra lyskilder.

... vel rækker høstens solskin kort
men rønnens bær står røde
alleens linde blegner bort
men vildvinsranker gløde ...

Mit kompetente barn

Kan lige pludselig så meget. Fx låse hoveddøren op og åbne den. Så jeg havde tænkt at jeg skulle have en højtsiddende sikkerhedskæde eller ekstra lås så hun ikke kan forlade domicilen om natten. Men en børnesikker lås ville også have haft andre uforudsete fordele; hvis jeg havde taget mig sammen, havde jeg også undgået weekendens akavede oplevelse:

SHA er i bad – for åben badeværelsesdør, selvfølgelig. Den toårige skal jo kunne komme ind og bekymret formane mig om ikke at gøre mit hår vådt. Det er der jo INGEN der kan lide. Nå, men det ringer på døren:

*Drrrrriiiiiinnnnnnnngggg*
Dippe, dippe, dippe, dippe *små fødder på gulv*
Mig, kalder: ”Du skal ikke åbne døren”
*Mosle, grapse, strække sig, rasle, låsklik, døråbning*
Datter, lykkeligt: ”Haaaajjjj!”
Underbo: ”Æhm ... hej!?”
Mig: ”Øjeblik ... *febrilsk spulen sæbe ud af øjnene* ... jeg er i bad ...”
Underbo: ”Det ved jeg godt. Det drypper ned i mit badeværelse"

Aldrig er et bad blevet afsluttet så tjept.

Hun kan også male. Med de epoxy-binder-på-alt-porcelænsmalingstusser hun fik af min velmenende veninde som del af et kreativt dekorer-din-egen-porcelænsgris-sæt. Så nu er der uafvaskelig farve på Trip-Trap-stolen, trægulvet og tøjet.

Hun kan også give udtryk for sine følelser. Fx blev hun så glad for den lyskæde med lysende Peter Plys’er hun fik af Mormor at den blev krammeelsket til døde på under 48 timer. Sådan nogle halogenpærer kan som bekendt ikke lide at blive rørt ved.

Stakkels lille pige. Trods alle hendes kompetencer forventer vi til stadighed det uladsiggørlige af hende: at hun kan gøre som hun får besked på, tegne inden for stregerne, eller i det mindste papiret, samt holde nallerne fra noget der ligner knytnævestore vingummibamser. Det ER ikke rimeligt.

... the feeling that I’m losing her forever
and without really entering her world
I’m glad whenever I can share her laughter
that funny little girl ...