torsdag, marts 30, 2006

Flerdagestavs igen

Hvad er det så denne gang? Arbejdet! Jeg har haft SÅ travlt! Sidder helt blæst i hovedet efter kursus hele dagen – helt VILDT komprimeret med medbragt forberedt hjemmeopgave, fremlæggelse, forventningsafstemning, brainstorm, gruppearbejde, fremlæggelse, individuel interessentanalyse, yadayadayada ... det lyder muligvis som den værste gang varme luft, men jeg synes jeg har lært noget. Til gengæld er mit hoved blevet til grød, og i morgen venter endnu en dag af samme slags. Ville bare lige sige hurtigt hej inden jeg skulle tidligt i seng.

For fredag morgen er bare ikke nogen favorit. I hvert fald ikke hveranden fredag, hvor datteren skal pakkes sammen til faren, fragtes i klapvogn med oppakning til vuggestue, hvorefter jeg skal hjem igen, hente cykel og på arbejde. Tak himlen at jeg har flekstid, når jeg sådan sædvanligvis kommer slingrende kvart-i-ti-agtigt. Men kurset i morgen starter jo ni. Sharp. Suk. Ja, jeg ved godt at alle mine håndværkerlæsere der møder kl. 7 sidder og himler med øjnene, men prøv lige at forstå min realitet, ikke! Mine cirkler. Mine vaner.

Men derefter er det jo weekend, hurra! Og jeg skal se Passionen, og vi har alt muligt skønt og sjovt planlagt. Vi skal bl.a. ud blandt andre mennesker i pænt tøj – sådan helt efter bogen, på restaurant og videre til Mick Øgendahl-show. Uuuuhhhh, glæder mig. Og han kalder mig sin kæreste. Hvilket er skønt. Men han har ikke spurgt om jeg vil være hans kæreste – er det bare mandig autoritet og modenhed? Eller Far-bestemmer-agtigt? For i sandhedens interesse må jeg indrømme at han vist ikke kan have været i tvivl om et positivt svar HVIS han havde spurgt – og så er det måske lidt teenybobbet skal-vi-komme-sammen-agtigt at spørge. Jeg er bare utryg (’ÅH NEJ’ hører jeg de hårdtprøvede læsere sukke ’KOM DOG VIDERE, SHA!’ ) fordi jeg ikke rigtigt kan se hvorfor han vil have en kæreste. Han kommer fra et langt ægteskab, efterfulgt af et to-årigt kæresteforhold, hvorefter han møder mig to måneder efter bruddet. Ville I ikke vifte lidt med ørerne hvis I var ham? På den anden side ville jeg føle mig bekræftelsessøgende grænsende til det psykotiske hvis jeg spurgte ’Er du sikker på at du vil være kæreste med mig? Hvorfor?’ Sådan et spørgsmål stiller kun mennesker som der er noget alvorligt galt med, ikke?

Jeg skal bare lade være med at sætte så mange spørgsmålstegn ved det hele, og holde mig gående til vi ses, for når vi er sammen er der ingen tvivl. Han har knaldblå øjne, og alligevel det varmeste blik jeg nogensinde har badet i. Lørdag kan bare ikke komme hurtigt nok.

... rør ved mig
så jeg mærker at jeg lever
tag min hånd
og hold mig nær til dig ...

mandag, marts 27, 2006

Letos opfordring

Fire grundprincipper, jeg forsøger at leve efter
  • At der er ingen tid som nuet
  • At det er ok at lyve for at skåne andre, men ikke for at skåne mig selv
  • At jeg ikke er lav, uanset om jeg bliver behandlet lavt
  • At bruge min energi der hvor jeg får noget igen

Fire dufte jeg holder af
  • Duften af sommer i byen – varm asfalt?
  • Varm hund
  • Kaffe
  • Mandehud

Fire love jeg gerne ville se vedtaget i Danmark
  • Obligatorisk teoriprøve til cyklister i København
  • Hundetilladelse, gerne afhængig af bestået kursus i hundeadfærd og -pleje
  • Livstid – rigtig livstid i den Letoske forstand – for vold, voldtægt og sexforbrydelser begået mod børn og kvinder
  • Livstid for at skade nogen i trafikken i alkoholpåvirket tilstand

Fire afdøde personer, jeg godt ville have haft mulighed for at møde og tale med
  • Charles Darwin – ingen over og ingen ved siden af
  • John Fowles, forfatteren til min yndlingsroman The Magus. Han må have indeholdt hele universer
  • Rudolf Höss, kommandant for Auschwitz. Hvad tænkte han på?
  • Laura Ingalls Wilder. Jeg husker hendes barndom bedre end min egen

Fire menneskelige favoritegenskaber
  • Humor
  • Mod
  • Retfærdighed
  • Selverkendelse

Fire ting jeg gerne vil opleve/gøre, inden jeg dør
  • At se min datter voksen, tryg og velafbalanceret
  • At få hund igen
  • At kalde en mand ’min mand’ med hjertet
  • At tage et laaaaaangt road trip rundt i USA

Fire fede ord
  • Dasypygal (betyder ’med behårede baller’ på engelsk)
  • Subtil
  • Respektafstand
  • Møgøre

Fire ting jeg gerne ville hvis jeg kunne

  • Fjerne gudstro og overtro
  • Flyve
  • Annullere at edderkopper er nyttedyr og nødvendige i fødekæden, og bare UDRADERE dem fra jordens overflade
  • Gøre kvindekroppen sædabsorberende – aldrig mere våd plet

Fire foretrukne medier (i prioriteret rækkefølge)

  • Tv
  • Bøger
  • Internettet
  • Radio

Jeg synes det er nogle tankevækkende spørgsmål Lommen har stillet, og jeg inviterer hermed de fire første der synes det samme til at bære depechen (fedt ord!) videre – giv dig til kende i kommentarboksen, og mem alt hvad du kan på din blog, så kommer jeg og læser. Hvis det skulle føre mig til nye kroge af Blogland, så meget desto bedre. Hvis ingen giver sig til kende, vil jeg konkludere at vi bare er helt memet ud alle sammen, og ikke tage det personligt. Ret meget, i hvert fald.

... sjung min lycka
sjung min längtan
sjung min ordlöse saknad
och min stumma
sorg
och när min uro ständigt växer
i en bister tid
klinga, klinga mina klockor
sangen som ger sinnet frid ...

søndag, marts 26, 2006

Korrektion

I er alle sammen suuuuperrummelige og tålmodige med mig og mine manglende poster – jeg ligger jo i ske med min nye passion, og det er jo godt for mig, tænker I. Og ja, lidt ske har jeg fået siden sidst, men de sidste dages blogtavshed skyldes tur til familiefest i provinsen. Mens resten af Blogland boogiede til Ullas housewarming, var jeg til min farmors 90-års fødselsdag på Fyn.

Det var hæsligt. Jeg kom beredt – jeg har trods alt kendt min familie i hen imod 40 år – og vi undgik hævede stemmer og blodige konflikter, men kedsomheden og skuespillet var altså prøvende nok. Jeg har enkelte nære familiemedlemmer, som jeg gerne ville have et godt forhold til, men de taler ikke til mig for tiden. Jeg er for krævende/ukærlig/egoistisk/ ... don’t ask, jeg kan ikke forklare det. De fjernere dele af familien taler til mig, men jeg ville næsten ønske at de ville lade være, de er simpelthen så indskrænkede og smålige at høre på. Jeg er meget glad for min farmor, og vi har et fint forhold, men hun er faktisk for gammel til at håndtere så mange mennesker, det lange måltid, de fremmede rammer, etc. Så jeg vil tillade mig at stille spørgsmålstegn ved hvor vidt hun havde en god dag. Og det var jo ene og alene for hendes skyld jeg kom. SUK!

I flæng kan jeg nævne irritationsmomenter som nærmest uspiselig mad, masser af vin, men intet nonalkoholisk til de kørende (jeg stjal en sodavand der var købt ind til selskabets yngste), kedelige overhørte samtaler om vellykket og mislykket vægttab, og sammenligning af forskellige ’slankesystemer’, pral med biler og især deres navigationssystemer, hvor det springende punkt vist var noget med om systemet indkalkulerede trafikmeldinger, altså uheld og vejarbejde. For det gjorde en STOR forskel, når familien sådan skulle fragtes til Sydfrankrig. Til lejligheden i St. Tropez. Ja, den er vi godt nok glade for. Snalret, klichespækket og selvsmagende tale fra alkoholiseret hyggeonkel om alle de gange han havde været til festligt drikkelag med fødselaren, og de havde spist, ha ha, forvandlingskugler. Åh, sikke nogle gale bohemer de havde været, hva’? Jeg flygtede på et tidspunkt fra hyggen, og prøvede at skærme mig bag nogle praktiske gøremål, bl.a. at lave kaffe. Kaffe fundet i skabet, pose åbnet, kaffe sat over. Det viste sig dog tragisk nok at der allerede var en åben pose kaffe – i gang andetsteds på lånt kaffemaskine. Min onkel, der havde stået for indkøbene, kunne næsten ikke komme sig over uhensigtsmæssigheden og det potentielle spild i to åbne poser kaffe, så det måtte jeg høre for resten af tiden.

WWWUUUUUUAAAARRRRHHHH!!! Det er godt jeg ikke tror på gud, for så ville jeg stå på en hede et sted, skrigende ’Hvad har jeg GJORT?!’

Jeg så Passionen i fredags, han var vidunderlig og sød, og vi har en aftale på lørdag. Sidste gang han var her, ’glemte’ han sin tandbørste, men denne gang spurgte han direkte hvor i skabet han skulle stille den. Så han giver ikke ’nu skrider jeg altså snart’-tegn. Men derfra og så til at være min kæreste er der alligevel et spring, og jeg synes ikke at han lægger op til at jeg skal ringe og hikstende beklage mig over mine familiære fortrædeligheder ad nauseam. Så her sidder jeg toute seule med PMS og er overbevist om at hele verden er ude på at genere mig.

... all by myyyyyseeeeeeeeelf
don’t wanna be
aaaallllll byyyyyy myyyyyyseeeeelf ...

torsdag, marts 23, 2006

Hun er for hurtig!

Altså, hende Suzy Q! Jeg sætter mig til computeren for at skrive et heeeeelt almindeligt blogindlæg, idet jeg tænker at det gåtnok er længe siden, og hvor er det sløjt af mig, trods skrupforvirrede amoriner fisende rundt i mit hoved. Og det har hun allerede tænkt! Og gjort mig opmærksom på. Du har ret, Suzy Q, i subteksten om at jeg ikke kan være det bekendt. Jeg kan dog ikke bryste mig af at det skulle have været en udspekuleret pusherstrategi. Åh, gid jeg havde det fremsyn! Den evne til at bøje andre mennesker til min vilje! Men nej. Jeg har bare været scatterbrained.

Og således bliver dagens post også spredte blik ind i mit liv, der som noget nyt rummer både det sure og det søde i hæderlige proportioner. Åh, lykkelige SHA.

På negativsiden kan jeg berette at min datter har lært sig at svinge sig ud af tremmesengen som Tarzan selv. Første gang slog hun sig. Det er selvfølgelig negativt. Men hun slog sig ikke nok, hvilket er endnu mere negativt, så hun kløede på, og er nu ret kompetent til det. Suk. Farvel fredelige aftner.

På positivsiden kan opregnes at siden den første aften, hvor hun hoppede ud en 17-18 gange, har hun faktisk ikke gjort det. Hun kigger snedigt på mig og siger ’Ud på gulvet’, og jeg vælger at høre et skjult spørgsmålstegn, og gør hende i min strengeste tone opmærksom på hvor dårlig en ide det er. Og indtil videre virker det.

På positivsiden kan også regnes de billige point jeg scorede på at lade som om jeg ikke kunne genkende hende ved morgenbordet da hun – igen snedigt – sang:

Kan du gætte hvem jeg er?
Kan du gætte hvem jeg er?
For jeg har fået hagesmæk på
smisk, smask, hagesmæk på
Kan du gætte hvem jeg er?
Det var for svært. Det kunne Mor ikke gætte. Til datterens skrigende fryd.

På negativsiden må jeg rapportere at alle pointene blev strøget mindre end et kvarter senere, da hun kom ud i køkkenet, lykkeligt småsnakkende om sin gulerod, som hun skulle hente i tørretumbleren, det fortrinlige gulerodsparkeringssted. Og den havde sure Mor fjernet. Og det var endda kun fire dage siden den var blevet parkeret der! Helt ærligt! Alle Mors bonuspoint annulleret.

På negativsiden har jeg haft rigtig væmmeligt ondt i halsen, med tilhørende fåresygelook med kæmpehævede kirtler under kæben. Jeg har ikke følt mig syg, men føj, det har gjort ondt. Men smerte er som bekendt kun et sanseindtryk, så det var først efter i nat, hvor smerten ved at synke vækkede mig konstant, at det blev et praktisk problem der sendte mig til lægen. Som diagnosticerede en ’fed’ streptokok der havde ’sat sig godt til rette’ i min hals. Lækkert. Med så mange bakterier at det slet ikke var nødvendigt at involvere laboratorier og dyrkning, vatpinden slog helt sindssygt ud i hendes lille testglas. Adddddrrrrr.

På positivsiden er penicillinkur nu påbegyndt, og så smitter jeg ikke, ej heller ved nærkontakt, så aftale med netdatemand i morgen kan gennemføres som planlagt. Hurra!! Og hvis de der kirtler så gad slanke sig lidt, ville det være toppen ... tak.

På negativsiden knækkede hanken til skraldeposen da jeg bar den ned i morges, og ud væltede uspist havregrød og for gamle osterester fundet bagerst i køleskab. Adddrrrr. Samle op med fingrene. Ingen kleenex. Tilbage til lejlighed, tørre fingre af i måtte for at få nøgler op ad lomme, hente køkkenrulle, rengøre selv og trappe, omhælde forræderisk affaldspose til solid og pålidelig pose. Tage på arbejde med en meget forsinket følelse i kroppen – selvom det nok mere var klamt end tidskrævende.

Men på arbejde tjekker jeg blogland, og hvad ser jeg? AnetQ er tilbage. Et stort hak på positivsiden!

Og det der endegyldigt tipper balancen til positivsiden er den skønne netdatemand, som jeg vist snart må finde et nyt navn til. Glæder mig helt latterligt til at se ham i morgen, hvor vi har sådan en ’jeg overrasker dig’-aftale. Altså, han overrasker mig, jeg ved ikke hvad vi skal, har intet ansvar, har bare fået tidspunkt og påklædning at vide. Uuuhhh, spændende.

... we get a bit of the good times
a piece of the cake
enough of the hard times
to keep us awake ...

tirsdag, marts 21, 2006

Ramt af blogvirus

Hurra, jeg er blevet tagget! Tre gange. Og det er jeg lykkelig for, jeg elsker sådan nogle lister. Imødeser bare problemer med at finde endnu uberørte bloggere ... men sådan en virus, undskyld, sådan et meme, må jo også gå lige så stille til på et tidspunkt.

4 jobs jeg har haft:

1. Jordbærplukker i min barndoms sommerferier. Op ved firetiden om morgenen for at tjene kr. 2,15 pr. kg. jordbær plukket. Stik lige den, Monty Python i jeres skotøjsæske på motorvejen!
2. Sort rengøringsdame i Ordrup. Husker især ét badeværelse med jacuzzi, bidet, toilet, to håndvaske og bruser hvor ALLE armaturer og løsdele var kobber. Det irrer hurtigt i vådrum, kan jeg afsløre. Rengøres med Bistro. Gulv og vægge var marmor der skulle håndbones med voks. Vorherrebevares.
3. Guide på kanalrundfarten. Jeg blev aldrig god til den tyske version, og pustede utydeligt i mikrofonen på endelser og artikler jeg ikke kunne huske.
4. Sælger af svinedyrt mundblæst glas i en forretning hvor jeg skulle være glad hvis jeg så 5 kunder på en dag. Der begyndte jeg at brodere. Dejligt tidskrævende hobby.

4 film jeg kan se flere gange:
1. Strictly Ballroom
2. The Fisher King
3. True Romance (Tarantinos)
4. Fight Club

4 steder jeg har boet:
1. Barndomshjemmet på sydvestfyn – ikke særligt langt fra Snave. Reklamerne tager min barndoms omgangskreds på kornet.
2. Kostskole i gymnasiet; fri druk, fri sex – slet ikke så skidt.
3. På 16. sal i Domus Vista med udsigt til solopgang over Øresund om morgenen og Tivolis fyrværkeri om aftenen. Det ville have været skønt hvis ikke viceværten havde luret at jeg boede der til ulovlig fremleje; han begyndte at låse sig ind mens jeg sov og mumle noget om ’at holde sig gode venner med ham’ og ’små kys’ ...
4. Vesterbro – my love.

4 tv-shows jeg ser:
1. Frasier. ALTID sjovt, og måske det eneste show jeg gider se reruns af.
2. Desperate Housewives. Elsker den der David Lynch-agtige ’smukkere og mere farvestrålende end virkeligheden’-virkelighed.
3. 24. Normalt falder jeg prompte i søvn ved det mindste optræk til krimi, men jeg ælsker Jack Bauer.
4. Extreme Makeover – the home edition. Det er forfærdeligt manipulerende, de indretter hæsligt, og jeg sidder alligevel og kamptuder.

4 steder jeg har været på ferie:
1. Kerala, Indien. 3 gange. Skal tilbage mange flere gange.
2. Vietnam, rundrejse, helt malene. Smukt. SÅ smukt.
3. New York City. 3 gange. Skal tilbage mange flere gange.
4. Venedig, inklusiv rundvisning ved og stormende fling med handsome dansk-italiener. Nyj, hvor var det romantisk.

4 websites jeg besøger dagligt:
1. google.com
2. epicurious.com
3. amazon.co.uk
4. blogbot.dk

4 steder jeg hellere vil være lige nu:
1. Hjemme i Indien.
2. På Skt. Hans Torv en balsamisk sommeraften.
3. I 2002 da min skønne labrador stadig levede.
4. Petra i Jordan – nr. 1 på min ’mangler at se’-liste.

4 x mad, jeg får en del af:
1. Ris og kylling. Håndsorteret, ekstra langkornet jasminris af årets høst købt hos seriøs risforhandler, gerne kogt som kokosris, med kyllingebryst fra Netto og Danpo. Og jeg der ellers påstår at kæmpe for dyrevelfærd. Hele kyllinger købes hos slagteren, æg hos ostehandleren, men kyllingebryst kan magelige SHA altså godt købe fra burhøns ...
2. Ciabattabrød fra Lagkagehuset med ost fra Supermarco.
3. Irmas økologiske frosne spinat og grillet laks. Meget glad for min Le Creuset grillpande.
4. Pebermyntechokolade. Helst Feodoras ’Mint for Two’, men den sælges nærmest INGEN steder! Tips modtages med kyshånd. Cloettas Kehlet og Frellsens pebermyntedessert går også an.

En blogger, der endnu ikke er smittet og som jeg fluks vil hoste på: Erlando

... Language! It’s a virus! ...

lørdag, marts 18, 2006

Ikke altid ufejlbarlige Kimporator

Så oprandt dagen hvor Kimporator skulle modtage min hyldest hvis hans forudsigelse om at min fling kun ville holde 14 dage holdt stik. Og jeg beklager DYBT, men der bliver ingen hyldning. Min fling virker levedygtig, mange tak, og viser faktisk forelskelsestakter. Vi har haft endnu en skøn date, og har en ny aftalt næste weekend. Vi spiste picnic på stuegulvet. Vi gik morgentur i et krystalklart lørdagskøbenhavn. Vi talte om teaterbilletter vi skulle købe ... ja, ja, ikke det verdenshistorie bliver skrevet af, men helt bestemt nye toner her i Casa SHA.

... Climbing up on Solsbury Hill
I could see the city lights
wind was moving, time stood still ...

torsdag, marts 16, 2006

Oh, ye of little faith!

Jeg håber I er glade, alle I Doubting Thomases i min kommentarboks, for I fik mig, om ikke til at tvivle, så dog til at føle et behov for klarlæggelse af sagen - altså om netdatemanden mente 'kys mit lys' eller 'kys, mit lys'. Så jeg gik til kilden og spurgte om jeg var håbløst naiv, eller I var nogle værre kynikere, idet jeg refererede jeres kommentarer. Ja, det vil sige, han ved jo ikke at jeg har en blog, så jeg fremlagde det som en mailkorrespondance med et par venner. Måske ikke toppoint for originalitet, men det virkede da. Han svarede

Ha ha ha – det er nogle meget kvikke venner du har.

Ordet tvetydighed har vel aldrig været mere dækkende …

Nej – kommaet burde være der. Hvis du skal kysse mit ”lys”, vil jeg nok bruge et mere direkte sprog ;-)


Så den beske sandhed er, at nogle af jer er nogle værre kynikere. Og på den positive side kan tilføjes at I er kvikke.

Og ja, selvfølgelig fortæller jeg ham om bloggen hvis han holder prøvetiden (og mig) ud.

... I wanna kiss you all over
'till the night closes in ...

tirsdag, marts 14, 2006

*smelte*

Han underskriver sine sms'er 'kys, mit lys' *henrykt suk*

... I've got chills
they're multiplying
and I'm losing control
'cause the power
you're supplying
it's electrifying ...

søndag, marts 12, 2006

Falliterklæring

Jeg har VIRKELIG forsøgt at kvinde mig op til at skrive om andet end min pubertære forelskelse, men beklager, det kan desværre ikke lade sig gøre. Og så ser jeg til min tilfredsstillelse i kommentarboksen at mine intuitive kvindelige læsere allerede har gættet at netdatemanden har noget med mit blogfravær at gøre. Dog heldigvis ikke på en måde der involverer kødkroge, sorte plasticsække og Amager Fælled.

Næh, vi er i bedste Heathcliff-og-Cathy-stil adskilt af omstændighederne, i dette tilfælde vores respektive forældreforpligtelser, men vi taler i telefon, mailer og sms’er hver dag. Mange gange, faktisk. Og hedt. Han har lukket sin datingprofil, hvorefter jeg gjorde det samme. Han foreslår ganske en passant diverse ting vi kan lave sammen i fremtiden. Han sagde at han havde enormt meget lyst til at fortælle sine børn at han havde fået en sød kæreste (! k-ordet!) men ville vente lidt. Hvorefter de outede ham et døgn senere, idet de hårdnakket påstod at de kunne SE det på ham, hvilket han lykkeligt ringede og refererede. Jeg får de VILDESTE komplimenter, der indledningsvis gjorde mig helt stum af vantro eller bare aftvang mig et bævende ’tak’, hvilket fik ham til at sige ’Jeg kan godt høre at du har svært ved at tro på det jeg siger, men jeg mener det, og det skal jeg nok få dig overbevist om’ *smelte*. Altså, jeg har ikke slået autopiloten til, jeg mener stadig at jeg er med til at afstikke kursen for den her Love Boat, men jeg må indrømme at jeg har sat mig meget godt til rette på min lyserøde sky og nyder udsigten herfra. Med lejlighedsvise påmindelser til mig selv om at turen muligvis ikke varer evigt.

En enkelt lille praktisk oplysning fra mit læseliv føler jeg mig dog forpligtet til at give videre. Statistikken omhandler amerikanske forhold, men er tankevækkende alligevel. Jeg kunne som ansvarsbevidst forælder godt være fristet til at forbyde mit barn at lege hjemme hos familien Smith, som jeg ved har skydevåben i huset. Nej, så hellere sende det over til familien Jones, som har en dejlig pool i baghaven, hvor børnene kan være aktive og uden døre. I kan næsten høre på min klodsede optakt at poolen er farligere end skydevåbnet, men vent alligevel på tallet: Sandsynligheden for at mit barn dør i poolen er HUNDREDE gange større end for at det bliver dræbt med skydevåbnet. Faktisk dør der flere børn i poolulykker end i trafikken, hvilket gør sikring af pools til et mere oplagt emne for lovgivning end påbudte autostole, men fordi sikring af pools ikke er ET entydigt produkt, har det ingen lobby, og derfor intet lovtiltag. Selv i min nuværende tilstand (se ovenfor) må jeg støve den gamle kyniker af: Husk at der ikke er andre end dig der passer på dig selv og dine børn – ikke loven, ikke forsikringsselskaberne, ikke lægerne, ikke lærerne ... ingen andre end DIG.

... I spend my evenings alone
talking to your picture
love is wrapped around my heart
like a boa constrictor ...

onsdag, marts 08, 2006

Alt er penge

Hvis der er noget vi nærmest alle er enige om ikke at kunne lide, er det nærighed, ikke? Jeg forbinder det i hvert fald med ynkelighed og usselhed. Men det kommer jo an på vinklen og forventningsniveauet, ikke? Hvis jeg kom til stor rund fødselsdag, og ikke blev budt andet end en kop te, ville jeg ikke føle mig særligt generøst behandlet som gæst. Men når jeg er i Indien, er jeg rørt til tårer over at blive budt på te – jeg ved jo at det er det maksimale mange værter kan tilbyde.

Så er vi ikke også enige om at fattigdom er en ærlig sag, og slet ikke usselt på linje med nærighed? Sagen er jo at jeg føler mig så forfærdeligt fattig følelsesmæssigt. Og det er et stort problem i forhold til hvad jeg skal stille op med min lovende netdatemand. Jeg vil jo gerne vise mig fra min bedste og mest givende side, men jeg har SIMPELTHEN ikke råd til at endnu en mand gør mig ked af det, for den konto der skal betale de tårer, er allerede i groft overtræk. Og jeg kan ikke tillade mig at gå i betalingsstandsning, jeg har jo en datter at forsørge. Følelsesmæssigt, altså. Det der med pengene er bare en allegori, ikke?

På den anden side vil jeg meget nødig have at han tror jeg er nærig, så jeg kan mærke at jeg melder ind, ikke bare med hvad jeg har råd til, men med alt hvad jeg har. Der er jo også gevinstmuligheden – en god oplevelse med en mand sætter en masse ind på kontoen, som kunne komme både min datter og mig til gode. Og hvis jeg ikke vil gøres ked af det, kan jeg ikke tillade ham at gøre mig glad, for de to ting hører uhjælpeligt sammen. Hvis han kan det ene, kan han også det andet. Og faktum er at jeg allerede har tilladt ham at gøre mig glad, så endnu en gang står tvangsauktionen i mit navn inden jeg overhovedet erkender hvad der foregår.

Men har jeg overhovedet råd til at lade være med at give mig hen til en lovende mand? Nej, hører jeg jer skrige, giv ham nu en chance! Man er nødt til at gamble! Men pas på dig selv! Men det er jo netop den kombi der er umulig. Og jeg er bare ikke en spillernatur og hader det her gad-vide-om-jeg-er-købt-eller-solgt-limbo.

Og efter denne jeremiade skylder jeg at oplyse at han stadig ikke har været andet end sød, bekræftende, opmærksom og varm. Meget træls at måtte erkende at al mistilliden er min og intet har med hans opførsel at gøre.

... it’s my party
and I’ll cry if I want to ...

lørdag, marts 04, 2006

Debriefing

Så er jeg tilbage fra min date, som gik super. Han var SÅ sød. Og alle de komplimenter jeg har fået i løbet af ugen blev gentaget efter sex, med et par nye tilføjet. Han foreslog at vi skulle ses i løbet af ugen inden hans børn kommer retur fra deres mor. Ufortyndet succes.

Jeg ved godt at jeg er et skarn, men jeg føler altså stadig ingen tillid. Jeg sendte ham en ’Jeg kom godt hjem, mange tak for denne gang’-sms og han svarede prompte ’I meget lige måde. Du er en rigtig dejlig kvinde’. Og ved I hvad jeg tænkte? ’Men ...?’ Jeg synes bare jeg kan høre det.

Jeg kan ikke give ham skylden for den tvivl jeg føler. Det er helt sikkert mine sidste års dårlige mandeerfaringer der spøger, og får mig til at sidde fast i den der ’afvisningen er lige om hjørnet’-rille. Jeg er dog meget bevidst om at ham her ikke skal betale andre mænds gæld, så jeg lader ikke min mistillid regere mine ord og handlinger – tror jeg.

Så kunne det blive til mere? Bestemt. Tror jeg på det? Nej. Ikke før jeg ser det. Håber jeg? Ja. Som den følelsesmæssige ødeland jeg er. Kom ind, kom ind! Her har du mit hjerte – har du lyst til at give det nogle tæsk?

... if happy little bluebirds fly over the rainbow
why then, oh why, can’t I? ...

torsdag, marts 02, 2006

Cyberidentitetskrise

I husker måske at jeg netdater? Sådan lidt på forskellige fronter. Nå, men til det formål skal man som bekendt oprette profiler diverse steder. Men der vil jeg jo ikke hedde Suzy-Hang-Around, selvom det strengt taget er min cyberidentitet. Jeg hedder *chok!* noget andet irl. Og med et andet navn følger altså også en lidt anderledes personlighed. Så på bloggen er jeg nok mig selv, men alligevel ikke helt den samme som min irl-inkarnation. Det blev helt ekstremt i min sidste datingprofil, hvor jeg hverken var irl-SHA eller blog-SHA: Der var jeg bare superbusinesslike, sådan ’jeg leder efter en mand der er X, Y, Z og Q, skriv hvis du er’. Ikke en dadel om hvad jeg selv havde tænkt mig at tilbyde, ikke noget billede, men det generede åbenbart ikke: brevene væltede ind.

Efter min første date forløb sådan lidt so-so, skruede jeg selvfølgelig forventningerne ned: Zacharias havde jeg jo haft så fantastisk cyberkemi med. Jeg skrev også med en second runner-up, som var masser af fine ting, jeg følte bare ikke rigtigt nogen gnist. Men han spurgte hvad vi havde gang i og jeg foreslog et kemitjek – bare at mødes til en kop kaffe. Jeg var superbooket og tilbød ham et usselt to-timers interval på en hverdagseftermiddag, og til min overraskelse sprang han til.

And whaddayouknow? Han var bare rigtig sød, klog, sjov og lækker. Jamen, what are the odds? Og gudhjælpemig om han ikke samme aften sender mig en supersmigrende mail, og toner rent flag om at han meget gerne vil ses igen. Tror I der er et eller andet graverende galt med ham? Er han måske kønsskifteopereret og startede sit liv som Bente? Nå nej, måske ikke, han har da børn. Og pga. vores respektive forældrepligter kunne vi først ses 10 dage senere, og de 10 dage har han benyttet til at gøre totalt stormkur pr. mail, sms og telefon. Ikke bare til hende den sure businessprofil, men til mig. Altså irl-SHA. Meget dejligt og meget angstprovokerende. Meget uforudset. Og svært at håndtere, for han skrev jo indledningsvis til hende profilhejren, men det var irl-SHA han fik i tale. Og nu forsøger jeg at forholde mig til det som blog-SHA. Fagre nye millenium.

Jeg har en regel om ikke at stole på mænds komplimenter før jeg har været i seng med dem; de smukke ord kan jo vise sig bare at have været løftestænger der skulle tippe mig op i deres seng. Og den regel minder jeg mig selv om meget tit i disse dage, for jeg er altså under intensiv komplimentbeskydning. Nu er de 10 dage snart gået, vores aftale er om 24 timer, og det er min klare intention at vende tilbage med rapport om hvorvidt han var til at stole på. Så kryds fingre. Igen.

... hey, little girl, is your daddy home,
did he go away and leave you all alone?
I’ve got a bad desire
I’m on fire ...