Fiktion af allerhøjeste karat

Jeg har netop modtaget en nydelig gave: en fotobog om Island. Mange smukke billeder af blå is, nordlys, vidtstrakte vulkanske vidder, grønsvær med hvide bæhlam, klipper changerende fra rust til sort og mineralholdige muddergejsere i svovlgult og violet. Jeg vil gerne hermed bevidne at et billede kan lyve mere end tusind ord: disse billeder er hver og ét taget på et heldigt 1/400 sekund hvor forholdene var så ideelle som de kun er hver 500. år.

Mine sidste fem dage er blevet tilbragt (i embeds medfør) på et Island hvor det sneede de tre af dagene, og skyerne derudover hang konstant ca. 12 cm over mit hoved. Vi lå og rodede svagt over frysepunktet alle dagene, men deres wind chill factor må være -54 eller deromkring. Der lå bjerge omkring byen jeg besøgte, men deres toppe dukkede aldrig frem af disen. Der er 'lyst' døgnet rundt, men hvad fanden kan man bruge det til, når 'lyst' betyder tåge, sigtbarhed ca. 100 m?

Jeg insisterede dog på et par arketypiske oplevelser, nemlig badeturen i deres varme gryder, hvilket var ok. Man føler sig som en helvedes karlepige når man løber fra omklædningsrummets varme bruser direkte ud i snevejr, og man kommer guddødemig hurtigt i vandet. Vandrutsjebanen mister dog lidt af sin charme pga. opstigningen af væmmelige kolde metaltrin: uanset hvor varmt et bassin man kommer fra, er man frostsitrende på fire trin.

Jeg skulle også prøve at ride på de berømte islandske heste – tølte, I ved. Og det var SUPERsjovt, selvom jeg aldrig har lært at ride, og ikke har siddet på en hest siden jeg var tolv eller yngre. Det vil sige: sjovt når vi tøltede, travede eller galopperede – skridtgang og pauser forstenede én af kulde. Alt foregik i strid snestorm på den ubetinget koldeste dag, så når vi skulle af hestene for at strække benene og hvile, måtte vi stå med ryggen i vindretningen, ligesom hestene automatisk stiller sig. Nogle af os synes det er lidt uværdigt at stå og glane som umælende kvæg. Og føj, hvor bliver man beskidt af at pleje omgang med en hest der har gået ude i lortedårligt vejr hele dagen.

Mit medbragte varme og praktiske tøj var slet ikke varmt og praktisk nok, så nu er jeg den lykkelige (sådan da) ejer af state-of-the-art-fleece og –hue (HUE!! I maj!!), hvilke beskedne indkøb kun kostede ca. en fantasillion på Island. Jeg bliver nødt til at citere en amerikansk turist jeg mødte: "I keep asking myself, when they came over on their viking ships all those many years ago – whatever made them STAY?" My words exactly.

... du gamla, du fria,
du fjällhöga, kolde
klamme, dunkle
møgirriterende nord ...