2006: Ikke bryde grænser, sætte grænser

Hvad hedder sådan én der altid kommer til skade? Den Danske Ordbog siger ulykkesfugl, men det betyder altså også en der varsler ulykke, og sådan en vil jeg nødig forveksles med. Engelsk har det dejlige ord accident-prone, der betyder tilbøjelig til at komme til skade. Sådan én er jeg, hvilket fremgår af følgende liste, der selvfølgelig udelader forstuvninger, skrammer, uheldige fald fra vipper og træer og den slags småpjat:

• Jeg har slået mine fortænder ud (to gange) fordi jeg selvfølgelig turde cykle på for stor cykel
• Jeg har brækket næsen fordi jeg selvfølgelig turde stå på hænder på en ny og spændende måde
• Jeg har brækket armen fordi jeg selvfølgelig turde stå på skøjter på ujævn is
• Jeg har brækket benet fordi jeg selvfølgelig turde stå på ski off-piste
• Jeg har brækket nakken, fordi jeg selvfølgelig turde bade i de store bølger
• Jeg har revet min lænd af led fordi jeg selvfølgelig turde kaste mig ud i et superavanceret aerobicmove
• Jeg er blevet kørt over (to gange) fordi jeg selvfølgelig turde holde på min forkørselsret
• Jeg har været sammen med mænd jeg ikke havde lyst til fordi jeg ikke ville risikere at blive kaldt narrefisse
• Jeg sprængte min blindtarm fordi jeg ikke ville risikere at blive kaldt en pivskid
  

Nu tror du måske at jeg er sådan en sporty udendørstype der lever et dødaktivt liv, og derfor får et par knubs en gang imellem, men nej. Boldspasser, sportshader, sofakartoffel og læsehest er ord der beskriver mig langt mere rammende, og derfor synes jeg min ulykkesstatistik er alarmerende. Også fordi man skal være godt selvfornægtende for ikke at se et mønster: Jeg er kommet til skade en million gange, fordi det ikke skulle hedde sig, at jeg var en tøsedreng.

Men nu skal det være SLUT! Jeg vil i kontakt med min indre tøsedreng, og sige ’Undskyld jeg ikke har anerkendt din eksistens alle disse år. Du må også godt være her’. Og så vil jeg begynde at vige, glide af, melde pas, og sige ’Nej, det vil jeg ikke, og jeg er ligeglad med hvad du så tænker om mig’. Dette galopperende storhedsvanvid, hvor jeg opfører mig som om jeg er usårlig, trods talløse beviser på det modsatte, må få en ende. Det bliver spændende at se hvor mange knubs verden egentlig tilføjer mig, når jeg holder op med at tilføje dem selv.

... I get knocked down
but I get up again ...