Noget er forandret, andet er som altid

Weeeeh, der er travlt her i Casa SHA, jeg skal holde fødselsdag for min datter i morgen, hvilket indebærer den sædvanlige logistikplanlægning af indkøb, madlavning, gavearrangement, rengøring, etc. For her skal selvfølgelig være FINT! Det går jeg fuldt ind for, der er intet galt eller hengemt hausfrau-agtigt over at gøre lidt ud af hjemmet til festlige lejligheder. Lidt. Jeg sagde LIDT, Suzy-Hang-Around! Jeg skal derfor ikke kunne sige, hvorfor det pludselig blev mig magtpåliggende at udskifte lampen over spisebordet. Der har indtil nu hængt et tvillinge-pendel-sæt, hvoraf den ene tvilling holdt op med at lyse for 3? 4? måneder siden. Og nej, det har ikke været særlig pænt, og nej, asymmetrisk dunkelhed er ikke ideel belysning til ret meget, men når jeg har levet med det så længe, gik det vel også med endnu en weekend. Men åbenbart ikke; selvom jeg havde psykosetravlt i forvejen, piskede jeg en stemning op om det ganske uacceptable i at byde gæster velkommen med selvdød pendel i stuen, og stormede ud og købte afløseren (det lykkedes endelig med den Marimekko UnderCover – ud over at det var nemt at købe den hos min lampebiks lige rundt om hjørnet, var den oven i købet også billigere der).

Lampen blev bragt hjem, men jeg kunne ikke påbegynde opsætningen med det samme, da det krævede trappestige, boremaskine og diverse andet der gik dårligt i spænd med min datters middagslur, så mens hun sov, bagte jeg lagkagebundene til fødselsdagskagen. Og jeg er ked af at indrømme det, men de blev altså ikke helt efter bogen; faktisk kun en hårsbred fra ’uacceptable’. Og siden der ikke er andre til at sige det, vil jeg sige det selv: Jeg er en HAJ i et køkken. Det eneste jeg ikke kan lave, er det jeg ikke gider lave. Jeg har bagt MASSER af lagkagebunde. Jeg har SOLGT mine lagkager, goddamnit! Hvordan sker sådan noget så?

Jeg troede, jeg fik forklaringen da jeg begyndte at sætte lampe op. Det gik nemlig helt uvant nemt. For siden der ikke er andre til at sige det, vil jeg sige det selv: Jeg er en NAR til at sætte lamper op. Det er altid et helvede af smuldrende huller i loftet, forkerte bor, forkerte rawlplugs, ikke nok ledning og nogle gevaldige smæk over fingrene når jeg i utålmodighed liiiiige vil ordne en lille ting uden at slå relæet fra. Så da hullet blev boret og rawlplug’en passede i første hug, troede jeg, at der var sket en kosmisk ombytning i min karma, og selvom mine køkkentalenter har givet mig megen glæde, var jeg et øjeblik rigtig godt tilfreds: Tænk hvor fedt at være en HandyHaj! Men så røg det af sporet med den fordømte lampe, der var tusind ting der drillede, og jeg endte med at stå i buldermørke (belært af erfaringen HAVDE jeg slået relæet fra; og det bliver jo mørkt kl. 15.45 eller deromkring) og føle mig frem til kærven i den @#£¤$& samlemuffe.

Så Kosmos har muligvis besluttet, at jeg ikke længere skal tage mit bagetalent for givet, men har altså ikke kompenseret mig med et nyt talent – i hvert fald ikke for lampeopsætning.

Når det så er sagt, er lampen faktisk rigtig fin, nu hvor den hænger der. Og lagkagen ser også helt hæderlig ud, nu hvor den er lagt sammen. Har kompenseret for de ringe bunde med rigelige mængder Amaretto og flødeskum. Så mon ikke universet alligevel hænger sammen som det plejer?

... I just have to move along
Just another town, another train
Waiting in the morning rain
Lord, give my restless soul a little patience ...