Kropskultur
I dag faldt jeg over begrebet 'metroseksualitet' i tre forskellige sammenhænge, og reaktionerne hos dem jeg talte med gik fra forherligelse til foragt. Jeg synes det er fascinerende at en mainstreammode kan afstedkomme så lidenskabelige reaktioner. Det er også tankevækkende hvor mange mænd der udtaler sig kritisk om metroseksualitet, i forhold til hvor meget mere polerede mænd i gadebilledet forekommer mig sammenlignet med for ti år siden. Der MÅ være mænd der opretholder en antimetroseksuel facade, men i virkeligheden bruger ret længe foran spejlet med Cliniqueprodukterne hældt om på Dax Wax-dåser. Det område har Diabolic Panda dog allerede grundforsket i, så det lader vi ligge.
Jeg tænker lidt på hvordan verden vil se ud hvis trenden fortsætter? Skal jeg om 15 år fortælle min datter at ’da jeg var ung, havde mændene hår på ryggen’, hvorefter hendes ansigt vil krølle sig sammen i væmmelse og hun vil sige ’Aaddr, Mor, la’ vær’ at være ulækker!’? Jeg håber det ikke, men, helt ærligt, er det urealistisk? For lige at sætte vinklen på plads, synes jeg PRINCIPIELT, at det er skønt, at mandekønnet har fået lidt mere spillerum at udfolde sig på, men PERSONLIGT er der ingen, der behøver vokse ryg eller barbere boller for min skyld.
Og filmen knækker fuldstændigt for mig når jeg skal forlige den kærlighed til tatoveringer med den foragt for kropsbehåring der sameksisterer hos generationen i tyverne. Altså, et par hår der kan undslippe en undertrøje er bundulækkert, men en knaldsort keltisk overarmsring er toppen af cool? Vi har etableret at jeg principielt er rummelig, og folk må gøre lige hvad de vil med deres egen krop, ikke? Er det så ikke ok, at jeg harcellerer lidt for helt egen regning? Jeg synes bare tatoveringer er så grimme. De er grimme når de bliver lavet, og bliver grimmere med alderen. De er ydermere et panser mellem kroppen og verden, så en mand med tatoveringer er aldrig rigtig nøgen. Hvilket jeg oplever som et KÆMPE tab. Nøgne mænd, tak. Med behåring efter forgodtbefindende og/eller gener. Men helst uden tatoveringer. Gad vide om der er nogen tilbage?
... the book of love is long and boring
no-one can lift the damn thing
it’s full of charts and facts and figures
and instructions for dancing
but I love it when you read to me
and you can read me anything ...
fredag, januar 13, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg har en af dem der er tilbage og lykkelig for det. Ingen tatoveringer og ingen barbering diverse steder.
Så en tysker på Mallorca i sommers som havde mindre kropsbehåring end mig :0( Og var oversmurt med...ikke solcreme, MEN solOLIE!!!
AD
Jeg giver dig ret, mænd med hår minus tatoveringer. og heller ikke tatoveringer på piger, bryder mig ikke rigtigt om det, men det er jo bare min personlige mening.
God blog
Tak, heldige Irene :-)
AH, endelig en, der ikke går ind for obligatorisk voks af mænds ryg og boller. Det er ikke kun blandt folk i tyverne, men også her i blogland, at der hersker en udbredt antipati mod kropsbehåring. Jeg synes en mand uden hår i skridtet er decideret klam og en mand uden hår på brystet tangerer det usexede. Herudover synes jeg der går lidt for meget lolita i den hos piger, der fjerner alt hår i skridtet. Men ja - folk må gøre hvad de vil. Jeg vil også bare gerne have lov til at synes, at mænd m. kropsbehåring er sexede, og jeg vil også gerne have lov til at beholde håret i skridtet uden at generationen i tyverne synes, at jeg er helt vild klam.
Send en kommentar