tirsdag, januar 03, 2006

Livet i overhalingsbanen

Sikke en dag! På sådan en tirsdag vil de gale løjer bare ingen ende tage. På arbejde sad jeg med en korrektur. Det gør jeg tit, og det kan være fint nok. Lige præcis denne type korrektur er dog ikke min favorit. Jeg skal ikke kigge efter noget så banalt som stavefajl; dem er der principielt ingen der laver på det kulturparnas hvor jeg arbejder. Hvis der er noget at sætte en finger på, må det være en tyrkfjel, men dem skal jeg heller ikke kigge efter; de er blevet fanget i de foregående 4-5 korrekturrunder. Næh, jeg skal kigge efter kodefejl, altså fede kommaer, (parentestegn) i kursiv, og fontfejl, altså forkerte skrifttyper, og diverse andet fra samme spændende skuffe. Derudover skal første og sidste ord på hver side korrespondere med nogle ordlister jeg har. Jamen, sådan 360 sider, det er klaret i en håndevending! Yum! Hvor fedt! Dagen fiser bare af sted!

Og når jeg så vakler fra skrivebordet, rundrygget og bælgøjet, vinker ugens højdepunkt, Svensk 2 på aftenskolekursus. Jeg er vokset op uden for pædagogisk og de svenske antenners rækkevidde, så jeg lærte tidligt at sige ’hände hoch!’, men aldrig at forstå broderfolket. Og det skulle blive løgn, tænkte jeg. Jeg synes at svensk er et smukt sprog, og jeg havde lyst til at lære at tale, og ikke bare forstå det. Rosværdigt og indlæringsivrigt af mig. Alle de bedste intentioner. Men virkeligheden er en rå én at stå igennem. Gennemsnitsalderen på kurset er i den høje ende, og ikke et ondt ord om vores ældre medborgere, men de er ikke alle lige ... hvordan skal jeg sige det taktfuldt ... omstillingsparate? Ej heller udi det sproglige, hvor ting gerne skal hedde det de altid har heddet, helst også på fremmede sprog. Flere af mine medkursister har vist desværre meldt sig til et andet kursus end jeg, nærmere bestemt ’Tal klingende dansk uanset hvad du forsøger at læse op’. Vi får fx en tekst hvor der står modern flinade smått elakt (moren smilede lidt ondskabsfuldt), og den ivrige kursist læser moren ... øh ... flinede småt ... hvad står der ... ilagt? Der står denna punkt; oplæsningen lyder ... æh ... dette punkt. Der står åt sidan av honom; oplæsningen lyder ... øh ... på siden ... mmm ... af ham. Selvom der selvfølgelig også er nogle der gør et bravt forsøg: "Jeg har meldt mig på kursen fordi jeg bor i Malmø og tygger det kunne være bra at kunne pråta svensk ... undskyld, svenska" (læs højt for dig selv på Valbysvensk). Alle tiders. A for effort. Men jeg bliver på kurset, det har altså sine ubetalelige øjeblikke. Hvor kan man ellers se et helt klasselokale, overvejende fyldt med *ahem* modne mennesker, sidde med ludende skuldre og mumlende synge med på Här kommer Pippi Långstrump, akkompagneret af en skrattende kassettebåndoptager?

... tjolahopp tjolahej
tjolahoppsansa ...

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Forklar mig lige hvorfor første og sidste år på hver side skal korrespondere med nogle ordlister? Hvad er det til for?

Jeg har ikke haft et læserbrev i avisen eller lignende i efterhånden en del år, men næste gang jeg sender noget ind, overvejer jeg, at indlægge et skjult budskab, fx så det første bogstav i de 50 første ord danner en sætning - Kilroy was here, eller sådan noget.

Men jeg gætter på det ikke har noget med det at gøre, at du skal bruge ord fra ordlister...

???

Suzy-Hang-Around sagde ...

Nej, det er noget lidt andet og knap så X-Files-agtigt, nemlig columnetitelkorrektur. Du ved, det ord der står øverst på siden i opslagsværker, der viser hvor langt man er nået i alfabetet? Det skal som bekendt passe med hvad der står på siden. Held og lykke med dit undergravende-skjult-besked-projekt ;-)

Anonym sagde ...

Lige pludselig blev jeg (endnu) gladere for min opvækst nær Helsingør og ikke mindst alle svensktimerne på bachelordelen af min universitetsuddannelse... Taler i dag et hæderligt svensk. Har lidt ondt af dig - men det er sgu SEJT, at du kæmper med det på den måde. Svensk er FEDT!

P'nille

Suzy-Hang-Around sagde ...

Heldige dig, P'nille, det var sådan man skulle have lært svensk, det er jeg ikke spor i tvivl om. Men når den lige vej nu ikke bød sig, må man jo tage omvejen ... ;-)