søndag, januar 29, 2006

Tak for i går

Tusind tak til Morfar, Acq, Ulla, Q og LaQuack – I var præcis så søde, sjove og lækre som jeg havde håbet; og mine forventninger er ellers altid urealistisk høje. Irl-træf med cyberkontakter plejer for mit vedkommende at spænde fra ’Føj! Hvilken stolpe kan jeg gemme mig bag?’ til ’Nåmen, du er helt anderledes end forventet, men derfor kan jeg vel godt prøve at få noget hæderligt ud af aftenen’. Men altså ikke i går: I er for fede, irl såvel som på bloggen.

I det hele taget er denne weekend, til forskel fra sidste weekend, et hit hele vejen rundt, da jeg har nået meget mere end succesoplevelse med blogfæller:

  • Hele lejlighed gjort rent.
  • Alt vasketøj vasket – OG lagt på plads.
  • Tidskrævende hårfarvning foretaget – MED striber.
  • Datters legetøj ordnet, dukker klædt på, klodser sorteret, alt stillet på velkomstparade til datters retur fra far.
  • Blomster købt, lyser smukt op på bord.
  • Simregryde af økologisk kalveskank lavet, fond kogt på benene, utallige lødige måltider i fryser.
  • Kvalitetstid med søster til kvalitetskomedie i biffen – MED popcorn.
  • Billede hængt op – UDEN forårsagelse af knytnævestort hul i væg.
  • Alle tre dages aviser læst.
  • Alle tre dages avissudokuer løst – tjept.

Meget tilfreds. MEGET tilfreds!

... Shiny happy people laughing
meet me in the crowd
people people
throw your love around ...

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Selv tak, søde! Du selv ramte også ret præcist ned i MINE tårnhøje forventninger :D
Lad det gerne gentage sig :)

Uden Relevans sagde ...

OMG mit hovede... Men tak for igår! Jeg må sige at det var modigt sprunget ud, og jeg håber i morede jer. I gjorde et godt indtryk begge to.

Anonym sagde ...

Jeg bliver nu lidt bekymret når du siger det dér "modigt", Morfar.. jeg var faktisk ikke klar over at vi gjorde noget modigt.. burde jeg have været bange?

Uden Relevans sagde ...

hehehe

Grith sagde ...

Wauw, Suzy Effektivimus:-)

Suzy-Hang-Around sagde ...

Jeg kan nu meget godt lide tanken om at vi var modige ;-) Og Acq, det VAR jo rent faktisk ikke til at vide at Morfar og vennerne ville være så søde - de KUNNE jo have været sådan nogen der spiste tøsebloggere til morgenmad :-)

Anonym sagde ...

uha, ja..

Anonym sagde ...

Husk altid at omtale søster med passende adjektiver. Acceptable adjektiver kan være: søde, dejlige, kloge, sjove, smukke. Hmm, kunne evt. nævne alle hver gang.
Hilsen
Ikke søster

Suzy-Hang-Around sagde ...

Kære Ikke søster! Tak for din venlige påmindelse, men der er slet ikke adjektiver smykkende nok til at yde min uovertrufne søster retfærdighed :-)