Januarudsalg

Hurra, jeg vil på udsalg. Dankortet brænder i lommen på mig, og har jeg ikke nogle kontanter liggende i den her skuffe der bare skriger på at blive brugt? Jo, sørme. Af sted med mig. Først til Ole Henriksen, der som regel giver 10% rabat på udsalgets første dag. Nå, ok, ikke i år? Så venter jeg til jeg skal ud at flyve.

Jeg kunne nu også godt bruge en sweater, måske dejlig råhvid med rullekrave? Næh se, lækker biks, dem giver jeg en chance ... dumdidum, hmm, ingen rullekrave, men prøver denne hættetrøje; og den her skønt mosgrønne svitters; og den her, wauw, flotte fløjlsnederdel. Den sikre gyldne, eller den elegante men upraktiske flødefarvede? Jeg tror sgu jeg lader fornuften sejle og tager den flødefarvede. [4 minutter senere i prøverummet efter afførelsen af uanede mængder overtøj] *svede* Hvad fanden sker der med de her størrelser? Jeg ligner jo en Babapapa i børnetøj. Og det kalder de large? Godt nok indrømmer de, at deres størrelser er små, men jeg plejer for helvede at bruge str. 38. Den her hætte er dårligt stor nok til en appelsin? Og sådan en kængurulomme er da ikke charmerende når den er så udspilet, at det beskidtnulrede for kommer til syne? Føj, af igen, og på med den grønne, den farve er altså for skøn ... uuuh, statisk hår ... åh nej, håndled klør ved rib ... ÅÅÅÅÅÅÅÅÅHHHHHHHH nej, paniksvede, hvad helvede er den lavet af, ren nylon? Af, af, af, af, HURTIGT! Fyh, hvor kan sådan en trøje klæbe til fugtig hud. Ja ok, [tjekker vaskeanvisning] de har godt nok også været rundhåndede med kunststofferne. Og så skal den kraftedme også renses, hvad tænker de på? Ok, på med nederdel. ??? Den er så alt for stor. Meget pudsig large. Jeg sniger mig ud i butikken efter en medium [onde blikke fra køen, der ellers var på vej ind i mit prøverum som en sildestime på flugt fra spækhuggere]. Satans, der er ikke nogen. Så den sikre, men kedelige, gyldne, da? Nej, heller ikke. Fuck, det er åbenbart ikke tøjdag i dag.

Men så er det godt at have et forbrugs-es i ærmet: I dag er dagen hvor jeg vil forære mig selv et vidunderligt sæt sengetøj i ægyptisk bomuld, med en trådtæthed så høj at Cleopatra ville være tilfreds. Nå ja, hvad så hvis det koster en million? Fortjener jeg ikke lidt forkælelse? Jo! Men hvad er nu det? 20% manmade fibres? Og her 50% polyester – så er jeg sgu da ligeglad med at det er designet af Jasper Conran. Eller Kenzo. Wuuuuuaaaaahhhh, den flinke mand siger at de slet ikke har det længere. Så må jeg jo nøjes med, snift, bæk-og-bølge fra Jysk lidt endnu.

Men måske kan jeg forkæle min datter i stedet. Goddag i helsebiksen, har I boblebad som ikke er giftigt at få i munden, og ikke for udtørrende for babyhud? Nej? Nåmen så går jeg igen.

Goddag i Toys’R’Us, jeg vil gerne have den største dunk sæbe til sæbebobler I har. Udsolgt? Så en mindre, da? Alt er udsolgt? Om tre uger? Jamen så må jeg jo komme igen til den tid.

UnderCover lampe i medium med Marimekkomønster? Nej, selvfølgelig ikke, det havde jeg næsten gættet.

Skærebræt der kan gå i opvaskemaskinen? Glem det, ved ikke hvorfor jeg overhovedet spurgte, farvel igen.

Hjem igen i nedbrudt, men formuende, sindstilstand. Ikke alene fik jeg ikke et gram af alt den luksus jeg havde tiltænkt mig selv, jeg glemte §£#¤$%{* også at købe en 40 watts pære til erstatning for den der er sprunget, så her sidder jeg i dunkelhed.

Godt man har Abba. Og sin (næsten pletfri) Simple Living indstilling.

... they say a restless body
can hide a peaceful soul
a voyager and a settler
both have a distant goal
if I explore the heavens
or if I search inside
it really doesn’t matter
as long as I can tell myself
that I have always tried ...