Hvem siger at ting ikke bringer lykke?

Jeg vil hårdnakket påstå at min iPod har gjort mig gladere. Den har givet mig adgang til min musik på en helt ny led, og jeg lægger nu lige så megen omhu i spillelisten som i menuen når jeg får gæster. Det er så også nødvendigt, da jeg har en ... æhm ... eklektisk musiksmag. I mit tidligere liv, da jeg havde et stereoanlæg og tre hyldemeter cd’er, stod der altid en gæst eller to til fester og enten

1. grinede deres røv i laser
2. kiggede opgivende på mig mens de sagde ’Helt ærligt, hvad skal et normalt menneske høre her hos dig?’
eller
3. frydefuldt udbrød ’Har du DEN? Hvor FEDT! Den skal vi høre NU!’

De dage er forbi. Jeg har nu kun en iPod i en dock, cd’erne er i kælderen, og ingen andre end jeg har overblik over hvilken musik der er til rådighed. HA! Gæsterne er i min MAGT! Jeg laver dog selvfølgelig spillelister med henblik på at glæde mine gæster, og ikke for at genere dem.

Spillelister er sådan et skønt, forgængeligt medie. Jeg husker the pressure i at lave et Bånd Til En Fest. Det skulle bare være båndet to end all bånd. Det skulle være et bånd der kunne stå som ens eftermæle hvis man blev kørt ihjel på vej hjem fra festen. Sådan har jeg det slet ikke med spillelister. De kræver bare en lille ide, og vips! Så kan de være 12, 70 eller 120 numre lange, det er ligegyldigt og lige gyldigt. Ikke noget med ’Åh nej! Hvorfor tog jeg ikke et 90 minutters bånd i stedet?’ Så jeg har Skrigeballoner (Celine Dion m.v. – som jeg, som den eneste i min vennekreds, elsker), Mandeguitar (Springsteen, Blink 182, Lifehouse; den er god til balladeallergikerne og til mig når jeg har fået for meget Celine Dion), Dansk (fra Tøsedrengene til Østkysthustlers – jeg slettede Romance fra Elverhøj igen, selvom den er skøn; den clashede for grimt med Hustlerstil) og Polterabend (fra en venindes polterabend hvor vi skulle være hos mig i fire timer; den åbner til eftermiddagskaffe med Norah Jones, eskalerer og kulminerer fire timer senere med afgang i byen til River Deep, Mountain High).

Jeg syntes egentlig at min musikfortæring dermed var kommet på skinner, og at jeg havde alle de tilbud man kan forlange. Men så havde jeg fødselsdag, og der fik jeg en Shuffle (tusind tak!). Og hvis iPod’en var en omlægning af mine musikspisevaner, er Shufflen altså min lille transportable slikskuffe. For dem der ikke kender den, kan jeg fortælle, at det er en mikrolille ting uden display der kan indeholde 120 musiknumre. Dem kan den så afspille i en bestemt eller en tilfældig rækkefølge. Intet andet. Man kan altså ikke se hvad der er på den, medmindre man sætter den til computeren.

På Shufflen ligger der i lyttende stund fx Souvenirs’ Jeg hader Susanne, Bucks Fizz’ Making Your Mind Up, Midge Ure’s If I Was, Depeche Mode’s New Life, Adam and the Ants’ Stand and Deliver, Bifrosts Det er morgen, samt Abba, Beatles, Prince, Duran Duran, Luv’, John Mogensen, Shirley Bassey, Baccara, Moby, Dubstar og meget andet. Alle sammen mine private ørehængere, hvoraf mange ville udløse øjeblikkelige buh-råb i blandet selskab. Der er bare ikke mange der deler min glæde over dansktophits som E viva España eller Grand Prixhits som Gina G’s Ooh Ah, Just a Little Bit, eller som har min kan-aldrig-få-nok-holdning til Abba (Suzy-hang-around er selvfølgelig på; den passer ikke på så mange spillelister, da den hverken er et dansehit eller en ballade. Og som et af Abbas mindre kendte numre giver den heller ikke så mange den nostalgiske genkendelsens glæde). Og endnu færre der ville lægge ører til dem i denne disharmoniske kombination, hvor der ikke er taget det mindste hensyn til periode, stil, genre eller noget som helst andet end mine øjeblikkelige, personlige præferencer. Ikke en Now That’s What I Call Matador Mix, men en hjemmelavet slikmiks, hvor jeg ikke behøver tage hensyn til, at andre ikke kan lide sismofytter, saltlakrids, pebermynte eller skumslik.

Eklektisk, ja, og stolt af det. Dette er nemlig overhovedet ikke en se-min-kiksede-musiksmag-og-tag-dig-til-hovedet-post. Min musiksmag er helt perfekt som den er, tak, og musiksamlingen er under stadig udvikling. Men den indeholder garanteret allerede noget du godt kan lide. Og hvis du tror den mangler din yndlings-cd, må du meget gerne tippe mig.

... lift me up, higher and higher ...