mandag, januar 09, 2006

Aajj, det er sgu da upassende!

Klaus Bondam har fra sin nyligt ibrugtagne borgmesterstol sagt noget om at man måske godt kunne bygge højhuse i Nordhavnen, og det skal TV Lorry selvfølgelig rapportere. Men altså, hedder han Bunddam? Det sagde journalisten i hvert fald som ca. hvert femte ord i indslaget, og det lød ikke spor pænt. Nå, det behøver jo ikke være ment krænkende, det kan bare bero på uvidenhed. Men så kommer formanden for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Et-eller-andet Warming, og taler om hvor grimt og misforstået det ville være at lægge højhuse netop her. Det kan man jo bruge mange forskellige adjektiver til, og hvad vælger han som sit mot juste? Hvilket ord beskriver bedst forkert placerede højhuse? De er fallosagtige! Helt ærligt, er jeg nærtagende på de stakkels homoseksuelles vegne, eller er det ikke et hip til Klaus Bondams seksualitet? ’Jeg er pikfikseret og kan aldrig få nok, så nu vil jeg misbruge mit embede til at tilpasse Københavns skyline til mine egne perverse behov’. Flot insinueret, Warming!

Og mens jeg sad og prøvede at fordøje den, kommer der teaser til en udsendelse senere i aften, hvor Leif Sylvester Petersen, åbenbart vor tids og lands Kungfutse, udtaler at ’en rig mand er jo bare en fattig mand med penge’. Tror I, han kan høre sig selv?

Ud-mellem-sidebenene-homofobi afløst af påtaget dybde og visdom – jeg ved snart ikke hvad der giver mig mest kvalme. En meget skidt aften for TV2.

Men der er nu ikke noget som lidt hellig forargelse og pis i kog til at sætte gang i sofakartoflen Suzy-Hang-Around, så nu skal der blogges, gøres køkken rent, læses, løses sudoku og høres musik. På én gang. Ja!

... la donna é mobile
qual piuma al vento
muta d'accento e di pensiero ...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hehe, Nu kan jeg sådan set ret så nemt forestille mig, at eventuelle kvindelige fortalere for (malplacerede) højhuse ret så nødigt vil have deres (hetero)seksualitet draget ind i den diskussion...eller..

Kan nu ellers egentlig meget godt lide ham - ham Klaus Bondam der. Men er s'gu alligevel nok gået galt af ham, når han kan foreslå at "sætte et rengøringskorps af indvandere ind mod den stigende mængde skrald i Københavns gader". DET er sgu da om noget upassende!
Godt han ikke blev beskæftigelses- og integrationsborgmester...
Z

Suzy-Hang-Around sagde ...

Du har ret. Det ville også have været et upassende adjektiv hvis det var mig der sad i den borgmesterstol - 'Kællingen får for lidt, og ødelægger nu vores allesammens skyline i sin desperation efter lidt fallos' :-/
Jeg synes bare valget af adjektiv er langt ude når emnet er huse ...
Mht. det andet Bondamcitat har du ret i at det er uheldigt - vil faktisk nødig tro at han har sagt det; han kan vel ikke have glemt at der også er ledige danskere der kan føre en kost?