Kan ikke holde fingrene fra hvepsereden

Debatten om Muhammedtegningerne er på mange måder træls, men jeg MÅ deltage. Bl.a. fordi at selvom debatten raser i blogland, har jeg ikke fundet nogen at tilslutte mig.

Lad os lige få begreberne sat lidt på plads: Der findes nedskrevne regler, som vi kalder love, og hvis man bryder dem, bliver man typisk straffet via det juridiske system, i Danmark domstolene. Der findes uskrevne regler, som kaldes mange forskellige ting, og hvis man bryder dem bliver man typisk straffet socialt, og det kan enhver gøre. Det står os alle frit for at undgå mennesker, hvis opførsel vi ikke billiger.

Vi er enige om at Jyllands-Posten ikke har brudt loven, ikke sandt? Det, de har gjort, er fuldt lovligt i Danmark. Fint nok at man ikke må afbilde Muhammed i fx Saudi-Arabien; et tilsvarende forbud findes ikke i Danmark. Hver enkel suveræn stat fastlægger selv sine love. Forlanger vi, at andre lægger 25 % moms på deres detailhandel? At de transporterer deres slagtedyr under ordnede forhold? At deres detailhandel holder lukket om søndagen? Næh. Det er regler vi har valgt at håndhæve, fordi vi synes de er vigtige. Andre lande har ret til at lægge vægt på andre ting. Jyllands-Postens handling har altså ingen juridisk konsekvens.

Jyllands-Posten har muligvis brudt en uskreven regel som man kunne formulere ’du skal ikke unødvendigt krænke det, som andre anser for dyrebart’. Og det springende punkt er jo, om publiceringen af tegningerne tjente andet formål end at krænke muslimer, eller at tækkes avisens evt. islamfjendtlige læsere. Og det ved jeg ikke. Jeg synes ikke tegningerne er specielt grove, og jeg synes at alle koryfæer og hellige køer må gøre sig fortjent til deres privilegerede position ved at kunne tåle en debat. Jeg vælger at lade tvivlen komme Jyllands-Posten til gode, og gå ud fra at de publicerede tegningerne fordi de ønskede debatten, og ikke blot provokationen. Jeg vender tilbage til den sociale konsekvens.

Der er jo meget der betragtes som helligt rundt omkring, lad mig bruge de kendte, og ofte symbolsk benyttede, hellige køer i Indien som eksempel. Hvis man er rettroende hindu, må køer ikke slås ihjel, de må ikke engang flyttes mod deres vilje. Det gør vi her i landet. Bliver vi lagt for had eller boykottet af verdens mange hinduer den grund? Nej. De accepterer andre menneskers ret til ikke alene at krænke, men ligefrem dræbe, hellige symboler på deres religion. Et land kan vælge, at abort skal være lovlig, og at man ikke vil have dødsstraf. Et andet land kan vælge, at abort skal være ulovlig, og indebære dødsstraf ved stening. Man kan mene om disse regler, hvad man vil: Den suveræne stat har et sæt love der gælder inden for grænserne, ikke udenfor.

Tilsvarende er de uskrevne regler bundet til den kontekst i hvilken de er alment accepterede. I mange muslimske lande er det åbenbart en uskreven regel at religiøse symboler altid – ALTID – behandles med respekt. I Danmark er det en uskreven regel, at selv det, vi normalt behandler respektfuldt, gerne må latterliggøres eller behandles ironisk, fx for at tjene en politisk dagsorden, eller bare for et billigt grin. Det er en uskreven regel som vi ikke deler med ret mange andre i verden, og i den globaliserede verden er vi muligvis for lille et fællesskab til at opretholde den i det lange løb, men det ændrer ikke ved det faktum, at den eksisterer NU. Andre lande må gerne mene, at det er en åndssvag regel, men bør de ikke respektere vores ret til at være anderledes end dem? Vi forventer jo ikke at alle ligner os. Forventer vi at alle lande tilbyder seksualundervisning i skolerne? Statsbetalt lægebehandling? Salg af alkohol i nærmest alle butikker? Gode kår for cyklister i trafikken? Næh. Vi ved godt, at vi her har at gøre med kulturspecifikke enheder, som har en helt anden vægt i Danmark end de har andre steder i verden.

Så for at vende tilbage til mit udgangspunkt: Når Jyllands-Posten ikke har brudt loven, har danske domstole, statens dømmende magt, ikke noget at komme efter. Det betyder, at når statsledere som fx Hamid Karzai udtaler, at ’dette må ikke få lov til at gentage sig’, krænker han faktisk den danske stats suverænitet, for det skal han ikke bestemme. Noget helt andet er befolkningerne rundt omkring i verden: De er i deres gode ret til at give udtryk for deres krænkelse ved fx ikke at købe danske varer – den føromtalte sociale konsekvens. Selvfølgelig skal de ikke spise vores hedenske smør hvis det byder dem imod, og det er et problem dansk handel og industri må løse – regeringen må ikke gå ind i det. For så er de med til at hæve sagen op på det mellemstatslige plan, hvor den, efter min mening, ikke hører hjemme. Anders, du må gerne mødes med ambassadørerne, det synes jeg faktisk de uskrevne gæstfrihedsregler kræver, men du må ikke begynde at lefle i panik over et par mistede eksportkroner. Så vil alle jo med god ret sige, at danskerne er urimeligt ømme over deres egen Hellige Malkeko, og vil give køb på deres helligste principper for at sikre profeten Lurpaks udbredelse over hele verden.

... man binder os på mund og hånd ...