Jeg var til det der datingarrangement i går, sagde hun hemmelighedsfuldt. Nå, det er jo umuligt at skrive om det hvis det skal være så deep undercover, så lad mig bare afsløre at det drejede sig om en såkaldt running dinner. Nå, var det ikke andet!, siger de tålmodige, men lidt skuffede, bloglæsere, hvorfor var hun så bekymret for det? Jammen, det var jeg altså bare. Jeg har en blokering ... en modstand ... over for at kirsten gifteknive for mig selv via nettet. Min selvrespekt har svært ved at sluge at det skulle være nødvendigt. So sue me.
Men det var rigtig sjovt. Suuuuuuuperafslappet, og slet ikke lagt an som Det Store Scorehelvede. Meget mere som en vellykket bytur, hvor man møder alle mulige mennesker der bare – hey! – er jævnaldrende, single og i forbløffende grad samme type som en selv. Jeg havde verdens flinkeste date, som havde prøvet det mange gange før, og han førte mig omsorgsfuldt og belevent gennem hele processen. Pæn var han også. Nej, der var ingen gnist til mere, hvis der var nogen der sad og håbede på saftige detaljer, men jeg havde en rigtig god aften, og jeg tror ikke det bliver min sidste running dinner.
Der er bare den forhindring, at der er langt flere kvinder end mænd der melder sig til disse running dinners, og da man selvfølgelig skal have en date, ryger man som kvinde gerne på venteliste. Jeg kom kun med i går ved at lægge hus til en hovedret – lidt ekstra mileage i at bo centralt. Der var nogen der fortalte at der til festen i går, som talte ca. 300 par, var yderligere 150 kvinder på venteliste. Det er da lidt pudsigt at der skal være sådan en forskel på hvad kønnene synes er en vellykket kontaktform, ikke? Jeg har nemlig også netop, i forbindelse med min netdatinggrundforskning, fundet ud af at der på scor.dk er fem mænd pr. kvinde. Det er selvfølgelig ikke umuligt at vi, kønnene, vitterligt vil forskellige ting, altså opnå forskellige resultater (groft kogt ned til forpligtende kontra uforpligtende sex), men det er lidt forstemmende at tænke på at vi muligvis arbejder mod samme resultat, men bare er så uenige om metoden at vi aldrig møder hinanden.
Konklusionen er at det trods alle mine forbehold er ok at netdate. Uafhængigt af HVAD resultatet rent faktisk bliver, er der en rar følelse i processen af at man har nogle muligheder. Sådan lidt ubestemmelig forår-i-luften-fornemmelse. Det ukendte, med al sit potentiale og alle sine farer, trækker jo – i hvert fald i mig.
... völlig losgelöst
von der Erde
schwebt das Raumschiff
völlig schwerelos ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Havde nu luret at det var dét - men det er jo ikke netdating når det er værst. Jeg har faktisk kun hørt gode ting om det. Måske man skulle prøve det en dag. Især når du også siger godt for det - jeg har lidt på fornemmelsen at vi vil have lidt samme smag for den slags.
.. men jeg har hænderne fulde lige for tiden, så det passer fint at der er venteliste ;-)
Du er da også så snedig ;-) Og JA du skal med, det kunne være skønt med en allieret at mødes og evaluere med senere, men jeg kan jo godt se at du er fuldt beskæftiget med din PLK :-)
Send en kommentar