Nå, træerne vokser ikke ind i himlen - jeg var ikke mildere i går end jeg godt kunne hidse mig op over grampriets elendighed.
- Værterne – jeg kunne godt lide deres gennemmanuskriptede optakter, men synes ikke de leverede dem særligt godt. Det var som om de var nervøse og ikke nok inde i materialet, og det blev derfor aldrig naturligt i deres munde.
- Showet – pheeewww, hvor kan de feste i Jylland, hva’? Flemming Jensen, electric boogie og syngepiger med corsage uden på skjorten, det er bare cutting edge. Eller var cutting edge. I 1993 eller deromkring?
- Kunstnerne – altså, får alle for lidt? Det er et eller andet sted rart nok ikke at være den eneste, men det blev alligevel for meget at se så mange overstylede mænd smiske, blinke og flirte ind i kameraet. Og kvinderne var jo direkte pornoagtige, især den vindende solist, der nærmest fingerede orgasme, komplet med skrig og bævende læber. Gamle trætte SHA kan ikke klare mosten og den pornoficerede ungdom, suk.
- Musikken – jeg vil slet ikke begynde. Det absolutte lavpunkt er allerede strålende behandlet her.
Efter den mængde pailletter, pastelfarver, smisken og halvklodset skørtesus syntes jeg, at jeg trængte til lidt mandehørm i dag, og røg ind i de sædvanlige vanskeligheder grundet manglende mand. Så jeg nøjedes med at lave gennemtræk i lejligheden og derefter gå i bad, så der var pissekoldt og blæsende da jeg kom splitterfugtig ud af badet. Det var karsk og selvpinerisk og jeg kom i tøjet på 34 sekunder. Jeg kunne lige så godt have været en mand.
... no retreat, baby, no surrender ...
8 kommentarer:
Du kan stave, du kan formulere dig. Du kan højst sandsynligt osse få smilet frem hos andre end mig. Og en anden i Blogland (http://suzysays.blogspot.com/) har netop i forgårs spottet den første erantis, så foråret er her lige om et øjeblik. Op med humøret! ;-)
Tak! Jeg er nu heller ikke nede. Bare forretningsmæssigt can-do-agtig. Og stolt over at være veninde med Suzy Q irl, så jeg kan faktisk lukrere på hendes have og beskue hendes erantisser. Hvad er der så at være ked af? :-)
S-H-A du er skarp som altid.
ps. har jeg fortalt, hvor meget word verification sucks...?
hmmm... det er jo ikke jyder der er noget i vejen med, men de stylister der var på showet:o)
Men ENIG, det var en værre forestilling...
Men er det ikke altid det?
@ Leto: Ja, du har, og jeg får en klar fornemmelse af at være gået glip af noget fra din hånd igen? Jeg ved jo fx ikke om min skarphed går på min sylespidse mediekritik eller mine ætsende kønsidentitetsstereotyper. Men tak :-) Og ved du hvad? Jeg har simpelthen slået ordverifikationen fra, bare for din skyld. Jeg kan jo altid slå den til igen hvis jeg bliver spammet.
@ Anon: Nej da, ikke et ondt ord om jyder, og ja, showet er som regel pinligt. Det er vist hele dets eksistensberettigelse, og ikke Ålborgs skyld.
Men helt ærligt, og med fare for at træde på nogle ømme regionale og muligvis lokalpatriotiske tæer: Tror du at det show kunne have trukket så stort publikum i København?
SHA - jeg elsker dine betragtninger. De rammer næsten altid plet. Din analyse af gramprix er mesterlig. Og jeg er så glad for, at jeg ikke er den eneste, der sad og krummede tæer over vinderpigens scene-orgasme. 60 pct. af sangen lignede hun jo en, der fik en baghyler. Det var så pinligt. Havde det som om, jeg og mine gæster sad og så pornofilm sammen.
kh Line
@ Line: HA! Baghyler! Det er ikke engang løgn. Tag dén til kaffen og slikskålen ... :-D
Allerførst...tak..en stor dybfølt tak for at skille dig af med word verification.
Du er skarp, skrap, karps og kraps i begge dele.
Min oplevelse (og dennegang er det den korte udgave) var at jeg kunne mærke på de to "monkey" drenge, at de havde en dybfølt kærlighed til melodi grand prix.
De leverede deres show med en ikke tidligere set coolnes, hvor de var tro mod de klassiske melodi grand prix dyder, men alligevel formåede de, at føre en del af deres monkey business verden og identitet fra deres radioprogram ind i tv-showet på tv'ets præmisser.
Humoren var for det meste velafbalanceret, funderet i det mest charmerende og ufarlige fra deres radioprogram og dog med et par kradse afstikkere, således af de trofast fans også fik lidt godter.
Og jeg kunne yderligere mærke, at de havde den mængde af nervøsitet og sommerfugle i maven der skulle til, og dermed også et signal om, at det var opgaven som de tog alvorligt.
Det du efterlyser som "naturligt i deres munde" er ikke deres kendetegn. Drengene er kendte for den abrubte og tiltider indforstået jargonfyldte tale.
Jeg skal behørigt fastslå, at jeg er ikke en fan af de to værter, men jeg synes, at de gjorde en god figur.
Hvad resten af showet angår...jamen..sløje sange, kitchede scenografi, Flemming Jensen direkte pinlig og det var tydeligt, at man manglede en til at tage vare på dramaturgien i showet. Hele pointafgivningen og offentliggørelsen af resultatet, var ikke det programæssige klimaks og højdepunkt.
Højdepunkterne i udsendelsen var 1. Introen og overgangen til sceneoptræden med danserne.
2. Optakt med værter og diverse kendte til Jacob Sveistrups vindersang fra sidste år.
3. Værterne
4. Kulissen af det store publikum
Send en kommentar