Ukuelig – eller bare nem?

Jeg burde sidde og surmule i århundredets penisembargo, men synes pludselig at mandekønnet gnistrer af formildende træk! Nogle af dem er bare så hylende grinagtige (Kærlige Peanut møder Stodderoliven – jeg elsker det!) at jeg frydes, og andre er så (æhm, belært af nylig erfaring må jeg hellere skrive ’virker så’) ærlige og direkte og varme at jeg bliver helt afvæbnet. Og det vel at mærke på et tidspunkt hvor jeg ellers troede at jeg havde væbnet mig til tænderne og hevet paraderne op til DEFCON 1.

Mænd har det jo bare slet ikke nemt. Det bevidnes af Norah Vincent, der i Self-Made Man har beskrevet sine oplevelser som undercover mand. Hun er selv en kvinde, gift med en kvinde, og derfor på ingen måde uvidende om kvinders opførsel generelt. Men hun konkluderer på sin interaktion med kvinder som mand at hun er ” ... forbløffet over hvor megen afvisning og arrogance heteroseksuelle mænd må finde sig i ...”

Jeg er ikke blind for kønnets fejl, men det er ligegyldigt om jeg render ind i idiot efter idiot: mandehader bliver jeg aldrig.

... they say a restless body can hide a peaceful soul
a voyager and a settler, both have a distant goal
if I explore the heavens, or if I search inside
it really doesn’t matter
as long as I can tell myself
that I have always tried ...