Dengang mobiltelefoner var nye og grænseoverskridende, var der en af mine vittige og velformulerede venner der brokkede sig over at turen hjem med kystbanen var blevet en plage af uønskede intime detaljer fra fremmede menneskers liv: ”Så skal jeg sidde der og høre på at pigerne krænger fissen ud til en sommerhat!” Ah yes. Quite. Og det samme er blevet antydet i spørgsmålet om hvad jeg dog vil med en blog? Hvorfor udlevere sig selv sådan? Hvorfor belaste andre mennesker med mine irrelevante følelser og overvejelser? Hvad vil folk dog ikke tænke om mig hvis de genkender mig?
Det er vel et spørgsmål om blufærdighed, hvis kropslige variant jeg har behandlet tidligere. For mig at se er den følelsesmæssige blufærdighed parallel: Det at have en blog er ikke mere selvudleverende end at have en krop. I det offentlige rum er jeg påklædt, kropsligt tildækket, mere eller mindre velovervejet, for at tjene det ene eller det andet praktiske formål, men selvom dem jeg omgås vel ikke tænker på det, er der jo en nøgen krop indenunder. Fuldstændig som man udmærket godt kender den tildækkede sandhed når ens ligblege, skilsmisseramte kollega svarer ”Fint” på ens spørgsmål om hvordan det går. Svaret er både et udtryk for blufærdighed: ”Jeg vil ikke vise mig frem i al min nøgne sårbarhed” og hensynsfuldhed: ”Du skal ikke belastes med al denne elendighed”. Er det ikke af de samme to grunde vi tager tøj på? Ud over Danmarks temperaturmæssigt menneskefjendske beliggenhed, altså?
Vi har alle private følelser og overvejelser, vores private virkelighed, men vi har det meget forskelligt med at dele den med andre, igen parallelt til den kropslige blufærdighed:
- Der findes mennesker som bare ikke vil vise sig nøgne; ikke i omklædningsrum, hverken over for det modsatte eller deres eget køn, og i helt ekstreme tilfælde ikke over for egne sexpartnere. Lad os kalde dem de generte.
- Så er der en midtergruppe der er ok med nøgenhed på rette tid og sted, fx omklædningsrum, lægeundersøgelser, i eget hjem, måske endda natlig nøgenbadning på rustur? Lad os kalde dem de afslappede.
- Og så er der en gruppe der nyder at være nøgne, jo mere offentligt, jo bedre, og lykkeligt smider al tøjet i Kgs. Have ved første solstrejf og til fester efter indtagelse af beskedne mængder alkohol. Lad os kalde dem de ekshibitionistiske.
Jeg tillader mig at være nøgen her på bloggen på mine egne enemærker, og ikke lige op i synet på folk. ’Lige op i synet’ ville, for mig at se, være at rulle ud med mine hjerteblødende afvisningshistorier på foranledning af høflighedsforespørgsler til hvordan det går. Det jeg gør her, hører for mig hjemme i ovennævnte ’afslappede’ kategori. Folk der synes jeg krænger fissen ud til en sommerhat, har jo rig mulighed for at undgå disse sider (selvom en læser lige er endt her efter søgningen ’klidboller’; undskyld, sunde og dydige læser, hvis du mistede appetitten). Jeg vil bestemt ikke udelukke at fx kolleger vil kunne genkende mig hvis deres vej falder forbi, men jeg er ligeglad. De er forhåbentlig udmærket klar over at jeg har mere virkelighed end den velklædte professionalisme (sådan da) de normalt ser. Jeg synes egentlig at det mest oplagte er at respektere mit privatliv og klikke sig videre, men hvis de har glæde af at læse med, har jeg intet problem med det. Jeg er nøgen i min egen lejlighed, sådan virtuelt, og hvis nogen synes det er spændende at holde øje med, kan jeg ikke tage mig af det. Jeg føler ikke at jeg udstiller noget, jeg er bare mig selv. Afslappet, ikke ekshibitionistisk. Men vi sætter nok grænserne forskelligt på kontinuummet Genert-Afslappet-Ekshibitionistisk, og nogle af dem jeg kalder generte, ville vel kalde mig ekshibitionistisk. Hvad siger I, medbloggere? Er vi ekshibitionister hele bundtet?
... I'll be worthy, right?
Only when you realize the gem I am? ...
20 kommentarer:
Dit indlæg er fantastisk, SHA! Som altid tankevækkende. Læser din blog oftere og oftere.
Det er et godt billede med den fysiske nøgenhed og den mere abstrakte, selv om... Der er nu vist ikke rigtig sammenhæng mellem, hvem der kan gå nøgen ned ad Strøget og hvem der kan krænge hele privatlivet ud for hvem som helst. Men det påstår du vist heller ikke. :-)
Nej, jeg mener ikke, vi bloggere - nødvendigvis - er ekshibitionister, selv omd er da nok skal være et par stykker her og dér. For mig er netop anonymiteten i hvert fald meget vigtig ift Blogland. Og i modsætning til dig har jeg faktisk haft lidt svært ved at tackle det, når jeg ude i virkeligheden har mødt folk, der viser sig at have læst min blog. Men det må man jo tage med. Det er en kæmpe gave, at man i Blogland kan være så åben og ikke skal have den sædvanlige (ganske vist selvpålagte) dårlige samvittighed over at tale om sig selv. Som du selv påpeger, kan folk jo bare smutte et andet sted hen, hvis ikke de kan lide, hvad de støder på.
Anonym selvudkrængning er det ekshibitionisme? Det mener jeg ikke.
P.s.
Selvfølgelig tænker andre mennesker (mænd) da over, at der er en nøgen SHA inden under dit tøj!! !-D
Jeg er enig med dig i at de fleste af os ikke er exibitionister.
Jeg er så nok én af dem der blotter sig mere end de fleste herinde i blogcity, men idet jeg er anonym føles det ikke så blottende som det ville være hvis jeg var åben om min identitet.
Anonymiteten er derfor altafgørende for mig - jeg ville personligt bestemt ikke bryde mig om at en der kender mig fra virkeligheden læser min blog - det er jeg alt, alt for blufærdig til.
- det pudsige er så at jeg rent faktisk har mødt mennesker via bloggen som jeg er kommet til at sætte ret stor pris på irl - men de er en spøjs undtagelse ;-)
Og jeg er enig med dig i at vi ikke smækker noget op i synet på nogen. De dér ikke bryder sig om at læse om mine kvaler, kan jo snildt skynde sig at klikke videre og vide at min blog ikke er et sted der er værd at besøge.
Det at jeg skriver om de ting jeg gør hjælper mig faktisk i stor stil - både den indledende formulering af mine følelser/oplevelser/tanker, og så alle de konstruktive kommentarer der kommer. Jeg mener selv at jeg er blevet klogere af at "offentliggøre" den del af mit liv som jeg lægger på bloggen.
Bullshit, og retfærdiggørelse af jeres trang til at udstille jer selv. Når man pinger ind på blogbot med navle og deromkring, er man en fuldtonet ekshibitionist. Hvis man nøjes med at smide et link til sin blog få steder, er man delvis. I er begge ganske ekstreme.
Emnet er jer selv, og I lægger op til offentlig spanking. Jeg tvinges nærmest til at levere den efterspurgte vare. Det er faktisk et ganske hårdt og uegennyttigt arbejde!
@ Lomme: Tak for de pæne ord og opbakning til min tankegang :-)
@ Acq: Netop - det er anonymiteten der giver friheden. Jeg har også været RIGTIG glad for min blog som tænke-højt-sted.
@ Kimpo: Tak for at du har gennemskuet at jeg ikke alene er ekshibitionist, men også masochist. Det er i sandhed sødt og uegennyttigt af dig at spanke mig så skønt.
Mediet i sig selv er ekshibitionistisk. I har medbloggere i millionvis verden over og der kommer nye til med eksponentiel fart hele tiden. Et verdensomspændende makromikrofænomen, man kan anskue med en pseudosociologisk tilgang ligefra selviscenesættelse og -dokumentation over popstarsværdier til det moderne menneskes ditten og datten. På det personlige plan svarer det til at efterlade en dagbog hvor, man regner med, den vil blive læst. Udganspunktet er private tanker, men det skal alligevel lige afprøves om de nu også holder ved at offentliggøre og samtidig dokumentere dem. De får lidt større værdi, hvis andre læser dem. Uanset hvordan og hvad man bruger en weblog til, og hvormeget man vælger at give af sig selv, er den i større eller mindre grad selvudleverende på godt og ondt. Og det er jo i sidste ende også det sjove og mærkværdige ved dem. Men ekshibitionisme, eller kommunikation om man vil, har nu en gang alle dage været en af menneskets største drifter og weblogfænomenet er vel bare endnu en mulighed for at lade den komme til udtryk. Men hvad ved jeg?, jeg er ikke blogger og blev derfor ikke spurgt. Faktisk er jeg bare en anonym læser af anonyme ytringer i et anonymt medie. Hvor fucked er dét lige?
@Z: Nå, dér var du! :-) Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Må vi SÅ se dig på din EGEN blog!! NU! Skal man være ekshibitionist, kan man lige så godt være det med manér... !-)
Gennem sit tøj siger man meget mere om sin person og sine værdier end når man er nøgen. Så faktisk er det mere "eksibitionistisk".
Men jeg ville nok foretrække at erstatte ekshibitionistisk med kommunikerende. Blogmediet er meget kommunikerende i og med at feedback - dialog - fra andre er så stor en del af det. En ekshibitionist lever af sin egen fantasi og er IMHO ikke specielt kommunikerende, står altså ikke for dialog, men for monolog.
@ Z: Jeg forstår udmærket analogien med den efterladte dagbog, men synes alligevel at bloggen er en tand mere distanceret. Dagbogen vil man jo typisk ikke efterlade på en bænk i parken til vildtfremmede, men casually tilgængeligt for den man gerne ville have læste den. Så i det er der et element af manipulation som der ikke er i bloggeriet, synes jeg. Og det kan godt være at du ikke er blogger (og jeg er enig med Lommen i at det er synd og skam), men jeg havde savnet og efterlyst dit input hvis det ikke var kommet frivilligt. Og du er da ikke fucked! Og jeg er da slet ikke!
@ Lasse: Enig! 'Kommunikerende' er et helt rammende ord. Jeg satte med vilje tingene lidt på spidsen med 'ekshibitionistisk'.
@ Boris: 'Vi blogger fordi vi ikke kan rumme det' - jeg elsker den formulering! Og tak for fin, fin kompliment.
Hej Sha...faldt lige over det her indlæg..og undskyld du er jo allerede videre, men bedre sent end aldrig....Du har så meget ret....har selv tænkt de samme tanker...personligt opfatter jeg blogmediet som reflektivt...Jeg starter med en tanke, en observation, en følelse og det er dejligt at arbejde den igennem...og dejligt lejlighedsvis få nogle kommentarer, der tilføjer nogle ektra eller nye perspektiver til det man selv tænker/føler. At det så er "offentligt", tja, hvor offentligt er det egentligt?!Jeg kender kun jeres tanker...og I kender mine...er det eksibitionistisk? Er tanker og betragtninger pludselig blevet tabu...(Ville dybest set være mere flov over at stå uden trusser på en varmluftsrist...(alderstegen krop lissom) Faktisk har min prinsegemal sammenlignet blogmediet med de gamle punkdage....hvor man gav til hinanden og lod sig inspirere....sprogligt, tankemæssigt, emnemæssigt osv. Tankevækkende, ikk'! Anyhow, jeg skriver personligt ikke noget på min blog, som jeg ikke ville turde sige i offentlighed (ved f.eks. at flere af mine venner og familiemedlemmer læser med) ikke fordi jeg lægger bånd på mig selv, men fordi jeg egentlig ikke er så bange for, hvem jeg er....i min alder er der sgu alligevel ikke så meget at stille op med det anyways...
Kram herfra
Susling
SHA-ACQ 1-0
Personligt er jeg den afslappede, men med hang til exhibitionisme indimellem.
Lige nu holder jeg dog kortene tæt ind til kroppen, synes jeg selv, men visse ting har vist skinnet igennem.
Jeg synes du skriver godt SHA, og hvis det på en måde hjælper dig til at få det bedre at skrive så mener jeg det er ok...vi kan jo bare lade være med at læse.
Jeg ville aldrig bade nøgen på en rustur, og jeg vil heller ikk være nøgen oppe hos lægen. Jeg er MEGET snerpet! Alligevel blogger jeg. Det er vel det tætteste jeg kommer på at flashe.
For mig er det nemlig en mulighed for at trække op i blusen på min hjernes, mit hjertes og min humors vegne; ikke min intetsigende krops.
Mand dog - din blog kunne næsten inspirere mig til, at skifte til et højere gear og skrive dybere og mere indtrængende - det er gode skriblerier *indsæt smiley for thumbs-up her*
På den anden side er min egen blog mere en reserve hukommelse så jeg kan huske hvad der skete nogle uger tilbage - så det ville nok gøre mere skade end gavn :D
Jeg mener ikke at det er OK at SHA skriver blog. Ligesom alle andre tøsebloggere burde hun skrive til skrivebordsskuffen samt evt. messenger til private veninder, hvis hun ikke kan undvære det.
Jeg er her for at drille hende så meget at hun til sidst bryder sammen i gråd og tilstår:
"Den mægtige Kimporator havde ret. Jeg er en ussel kvinde og må hellere stoppe min forurening af blogosfæren"
Tak, Susling, Morfar, Suzy Q og Kenneth. Jeg er ked af det, Kimporator, men du er i mindretal. De fleste synes altså godt at man må blogge som jeg gør. Eller også er du den eneste der IKKE mener det, der dog læser og kommenterer med. Den eneste der bryder sig nok om sine medmennesker til at bruge energi på at få dem til at indse 'the error of their ways' ;-) Jeg er ked af at forurene din blogosfære, men jeg kan ikke lade være. Jeg kan ikke rumme det. Sorry.
Uden modsigelse dør såvel mennesker som demokrati. Måske noget hunkønnet burde lægge sig på sinde.
@ K: Aha! Giver mange modsigelser i så fald forøget livskraft? For så har jeg mulighed for at blive 182 år gammel, eller deromkring ...
Haha, tror du ligesom de fleste mokker har brug for en kraftig chokbehandling ;o)
Send en kommentar