torsdag, april 20, 2006

Den bitre

Han skriver at han er ked af ikke at turde gøre det forbi ansigt til ansigt. Vel er han ej. Hvis han var ked af det, og havde bare en brøkdel af de følelser for mig som han har påstået, havde han ikke dumpet mig pr. mail. Jeg spurgte til hans distance i telefonen tirsdag aften, hvor han forsikrede mig om at der ikke var noget at være bekymret for, han ’havde jo lovet at sige til hvis der var noget, ikke?’. Men ikke engang et døgn senere kom mailen. Så han forpassede en oplagt mulighed for at TALE med mig om sine følelser, når jeg ligefrem spurgte til dem – hvilket igen beviser at han intet har følt for mig, hverken omsorg eller respekt, følelserne har været selvskabt oppisket stemning, foranlediget af hans behov for romantik og lidenskab. Jeg har været en værdiløs statist, hvis input har skullet holdes på et minimum.

Jeg er vidunderlig, skriver han, og ramte ham hårdt, han har bare ikke længere den rigtige følelse i maven, og den er han nødt til at være ærlig over for, og det håber han jeg forstår og respekterer – men han er rigtig ked af det. Han er ’rigtig ked’ af det? Tror han det forslår, efter at jeg så mindeligt bad ham om at gå varsomt frem, fordi jeg nødig ville tro, at det var mere end det var? Hvilken del af ’spark mig ikke, jeg ligger allerede ned’ forstod han ikke? Og han tillader sig at forvente respekt og forståelse? Har han ingen skam? Det kan godt være at følelserne føltes ægte for ham mens de stod på, men det er mit klare indtryk at jeg intet har rørt i ham som enhver anden kvinde ikke ville kunne tænde. Han VILLE være forelsket, og bildte sig ind at han var det uden at kende mig.

Han sender gode ønsker og undskylder igen den upersonlige kommunikationsform. Og ja, en mail er upersonlig, som vores relation også viser sig at have været. Han kan prøve at gøre det lidt nuttet ved at kalde det ’tøsedrengeagtigt’; det forslår heller ikke. I mine øjne er han en kujon og et egoistisk, kynisk løgnagtigt svin.

Dette er de bitre svar på hans brev som jeg ikke sender, på adskilliges anbefaling. Min veninde synes det er for bittert, og at jeg skal skrive noget mere overskudsagtigt og selvværdsstøttende, á la ’det er dit store tab’. Min søster synes ikke det er bittert og hårdt nok til hans store forbrydelse – og han er jo nok alligevel så afstumpet at det ikke bider på ham. Så indtil videre hedder min konklusion at den bedste straf er, at han ikke får nogen respons og aldrig hører fra mig igen, og al min læssen af kommer til at gå ud over jer. Jeg er langt mere vred end ked af det, og ønsker kun at gøre ham ondt. Så hvad siger I, er tavshed mere sårende end skældsord?

Kender I den med at man ikke skal bekymre sig om fremtiden? Der sker alligevel aldrig det man frygter – der sker noget meget værre. Det er vist trods alt ikke tilfældet her – der skete præcis det jeg frygtede, trods mine og jeres forsøg på at dysse bekymringen ned. Men det VAR lovende, og jeg er udmærket tilfreds med min egen opførsel i forløbet. Jeg har i hvert fald for en gangs skyld lyst til at give ham ret i at det ikke er mig - det er ham. Så ingen selvpineri.

... as I live and breathe
you have killed me
yes I walk around somehow
but you have killed me ...

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

hvis du KAN lade være med at svare ham, så gør det. så er du den sejeste småkage i verden i mine øjne. hold da op for en kvajekujon, øv. kan fandeme godt forstå, at du er vred.

Mie sagde ...

Hmm, det kommer vel an på, hvad DU vil opnå med det - skal han såres, skal han undre sig, skal han have igen af samme skuffe, som han tillod sig at give ham, skal du selv have luft eller hævn eller noget helt tredie?

Hold fokus på, hvad der er DIT behov i det her...

Forstår din frustration og sender opmuntrende tanker...

Uden Relevans sagde ...

Du siger bare til en anden gang SHA vi skal nok være der.

Anonym sagde ...

Føler med dig.

Du skal helt sikkert ikke svare tilbage - det er jeg sikker på vil påvirke ham mest. Hvis du så en dag bliver trængt op i en krog, og er nødsaget til at tage samtalen, så skal du blot give ham en kølig overhaling uden af blive alt for bitch-agtig. Noget med 'at hverken forstå eller respektere det han har gjort'.

Anonym sagde ...

Han hed ikke M. B. vel? Din historie lyder nemlig skræmmende bekendt! Jeg kan jo så ud fra min erfaring tilføje, at det ikke flytter noget at diskutere med, skælde ud på, eller forsøge at forklare sådan en idiot, hvordan han er en idiot...
Så medmindre du har brug for at råbe af ham, er der ikke den store pointe i det. Du skal bare blive ved med at huske dig selv på, at det er HAM der er idioten!

Anonym sagde ...

Hæhæ, det er ren terapi-time det her.. Mie har ret. Og siden han efter beskrivelserne virker lidt klam, vil jeg for en gangs skyld holde med det tåbelige køn:

Hvis du skønner han alligevel ikke føler noget, vil det kun styrke hans, og måske mindske dit, selvværd at skælde ud.

Hvis du skønner han er et menneske med hjerte, skal du klynke/skælde - men det tror du vist ikke på.

Og så skal jeg atter, ikke for at triumfere, men alligevel, gøre dig opmærksom på min skepsis fra dag 1. Kærlighed på den måde hører ungdommen og de meget enfoldige til.

(Men sådan er vi gnavne gamle kynikere jo)

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ anon: Jeg vil gerne være en sej småkage. Det er værd at stræbe efter. Indtil videre er det heller ikke svært at holde munden og kommunikationskanalerne lukkede, fordi jeg bare har mistet SÅ meget for ham pga. mailfremgangsmåden.
@ Mie: Det er jeg helt med på, og det siger min terapikyndige veninde også. Mit behov for at få ham til at lide er bare simpel retfærdighedssans.
@ Morfar: Tak. For det hele. Du er sgu værd at have i sit hjørne.
@ Endnuenmand: Tak. Fornuftigt råd. Vil efterleve.
@ Q: Nix, havde andre initialer. Hvor er det dog forstemmende at så grim en oplevelse ikke engang er sjælden. Vi skal vist snart drikke den kop mandebashingkaffe, ikke?
@ Kimporator: Han fremhævede netop ved sig selv at han 'altid havde hjertet med' (hans ord), men det modbeviser dumpning pr. mail da ganske kraftigt, og det er den direkte årsag til min 'kynisk løgnagtig'-formulering. Du havde ret, og jeg tog fejl. Jeg ER bare ikke fuldbefaren kyniker endnu, men jeg er ved at være godt gnaven, så der er håb.

Årets Brandert sagde ...

Ærgeligt at høre at der findes folk der mener at mail er en gangbar kommunikationsform for at lege med andres følelser.

Et fremragende Morrissey citat du dog vælger at slutte det af med. Fra en ligeså fed plade.

Jeg er jo af den holdning at du burde skrive til ham. IKKE for at skælde ud!! Men tavshed for ham bare til at glemme hvad han har lavet hurtigere. En kort konstatering at du ikke på nogen måde respekterer endsige forstår at han ikke tør snakke med dig face to face, dog uden at blive for spydig. Der skal være iskoldt fra din side, men stadig give ham noget at tænke over.

Det med at forblive tavs virker ikke rigtigt som man gerne vil have det gør..

Anonym sagde ...

Det kunne også sagtens have været min eks.
Lad endelig være med at svare ham, han vil bare føle sig rigtig meget værd så, og det er han fannerme ikke.

Gode tanker til dig

Lene sagde ...

Min erfaring er at det er bedst at være kold, afvisende og distanceret, efter sådan en tur. Så ingen mail, eller sms, eller telefonopkald. Hvis han vil høre mere til dig, enten på den ene eller anden måde skal han nok kontakte dig. Du blev dumpet, på den ledest tænkelige måde, og han fortjener end ikke skælduden. Det er du for god til.

Sådan tænker jeg:-)

Anonym sagde ...

Min nyeste eks valgte at dumpe mig liggende i mine arme efter 2 timers heftig - og synes jeg ihvertilfælde - vellykket sex.
Bizar oplevelse oplevelse at blive spurgt, om vi ikke bare kunne fortsætte som venner i den situation. Hvorefter idioten stod op og tog hjem, før jeg var blevet i stand til at formulere et forståeligt svar i min chokerede tilstand.
Nå, men da lammelsen havde fortaget sig, røg jeg på skælde ud/klynke/ønske forklaring mails-modellen. Drop det! Spild af tid.
Ja, jeg fik så også lige "Det er ikke dig, det er mig" forklaringen. Og det havde han jo ret i.
Mænd - I give up. Indtil næste gang...

Anonym sagde ...

Det er vist lidt sent at komme med flere gode råd og brugte erfaringer nu, men jeg vil alligevel gerne sende lidt opbakning...

Min foretrukne reaktion ville være en isnende lammende tavshed. Han har ikke krav på at koste mere tid og flere ord fra din side, plus at han vil blive mere ramt af at blive frosset ud.

Vil han ha yderligere kontakt må han kontakte dig.

- og så lige en henvisning til Letos visdomsord: http://leto.smartlog.dk/50205_Visdoms_ord.html

Suzy Q sagde ...

Du må IKKE svare ham. Hvis han møder tavshed så tror jeg at han godt kunne være så selvoptaget, at han efter et stykke tid kontakter DIG, bare for at høre.. om han ikke har såret dig? (Under påskud af at ville høre hvordan du har det).
Hvis du kan, så lad være.
Mange tanker herfra.