Som fx Passionen som efter eget udsagn var en TP-haj og ubesejret siden 2003. Det lyder skønt, svarede jeg, jeg elsker TP, men har for mange huller til at være RIGTIG god til det. I min vennekreds er jeg sådan en man gerne vil have på holdet, men på egen hånd vinder jeg sjældent. Nå, men sidste gang jeg besøgte ham, foreslog han at vi tog et spil; eller rettere, spurgte hinanden om hele kort, og den der havde flest rigtige svar på fem kort vandt. Jeg burde selvfølgelig have anet uråd da han fandt familieudgaven frem, og jeg tillod mig også at grine lidt af det, men han påstod hårdnakket at voksenspørgsmålene var af samme sværhedsgrad som i Genusudgaven. Fint nok, så kunne jeg i hvert fald ingen svar udenad, da jeg aldrig har spillet familieudgave. Det forhindrede mig dog ikke i at vinde – komfortabelt. Han ville have revanche. Samme resultat. Og igen. Og igen ... blev det otte gange i træk, tror jeg? Jeg var large med pointene og hjælpen (uden at det var påfaldende), men lige meget hjalp det. Han fik ikke hevet en eneste sejr hjem.
Da jeg efter dumpningen vendte diverse årsagsteorier med veninden, den mandeerfarne, blev hun helt tavs da hun hørte om denne episode, og svarede så, i så-har-du-næsten-selv-bedt-om-det-tonen:
’Det skulle du ikke have gjort. Det er kun universitetslektorer der tænder påBemærk automatisk fælleskvindelig placering af ansvar hos mig – det er MIN opgave at beskytte det skrøbelige mandlige ego, ikke hans opgave at holde sig fra vande hvor han ikke kan bunde. Skulle jeg have passet eller svaret forkert med vilje? I min naivitet og ærlighed-frem-for-alt tænkte jeg at det ville være et udtryk for ringeagt. Og det er altså ikke et adgangskrav for mændene i mit liv at de skal kunne ryste mere unyttig paratviden ud af ærmerne end mig. Men det kan måske godt være et krav mændene stiller til sig selv.
viden.’
Senere samme aften overtog min gode ven og ekskæreste, Vordende Universitetslektor, vagten med at holde mig fra selvmordets rand, og han fik samme historie, dog uden venindens kommentar, bare med mit eget spørgsmål om nederlaget var for meget at bære for Passionen og om mine sejre kompromitterede min femininitet? Han svarede, stødt på hankønnets vegne
’Der er altså mænd der tænder på viden.’Min veninde rests her case.
... I’m all out of faith
this is how I feel
I’m cold and I am shamed
lying naked on the floor
illusion never changed
into something real ...
9 kommentarer:
I frygt for at få en over nakken, vil jeg påstå at mænd bare er dårlige tabere.. Punktum...;-)
Selvfølgelig skulle du ikke have gjort dig dårligere end du er. Jeg håber da virkelig ikke at det har været en del af grunden til at han slog op. Det ville være for barnligt, helt ærlig. Så dumme er mænd da ikke. Hvis de er, er det næsten mere end jeg kan bære.
(Jeg lammetæver nemlig min kæreste i TP. OG jeg hoverer. Tror jeg holder op med det sidste...)
Lad mig fortsætte min rådgivning og forklare:
Ved at underspille din egen styrke uden at kende hans opnår du let at få en knusende sejr. Dit underpil var uforsigtigt, måske ligefrem ukærligt.
Redningsforøg kunne være at "indrømme at du egentlig er ret god" når tendensen viser sig.
Det burde være til at manøvrere ud af gentagelsen uden at kræve aktiv indrømmelse og selverkendelse fra hans side. Det er ham der er rystet i situationen og dermed dig der har hovedansvaret for at få forløst den.
Dine sociale evner kunne altså trænge til et løft, og dette lod falder så i hans skål. At han ikke konfronterer dig med sin beslutning om bruddet, er måske udtryk for at du er intellektuelt skræmmende, men temmelig ufølsom og usmidig.
disclaimer:
Ovennævnte personlighedsanalyse er udført på sparsomt datamateriale og skal ikke tages for mere end et skud i tågen
PS, det skal jo ikke være den rene glasur, vel? ;o)
@ Zpitzen: Det er de OGSÅ ;-)
@ Ulla: Håber du har ret mht. mænds (ikke)dumhed. Og thumbs up til skrotning af hovering. Dårlige vindere er sjældent charmerende ;-)
@ Kimporator: Tusind tak for dine følsomme formuleringer, de påskønnes ;-) Og din hypotese er begavet, men ikke rammende: Min første underspilning var i den helt indledende, og derfor beskedne, præsentation af mig selv. Jeg HAVDE senere fortalt at jeg havde været fast medlem af quizhold som Passionen karakteriserede som halvprofessionelt, og at min TP-vennekreds var skræmmende i sin kompetence. Så jeg erkender, efter at have hørt det fra mange sider, at jeg er intellektuelt skræmmende, men nægter mig skyldig i at være ufølsom og usmidig. Men tak fordi du gav dig tid til at dele din udlægning med mig :)
.. og nu er du blevet prikket på skulderen henne hos mig. Bare for adspredelse :)
Her kunne jeg godt skrive en lang smøre om mænds angst for at kvinder er klogere end dem - og om visse typer mænd (med lavt selvværd)'s tendens til at udråbe kvinder der ikke er bange for at slå dem i konkurrencer på viden (eller "hvem kan være sjovest ved bardisken") til at være nogle sure gnubbere... Men det gider jeg ikke i dag.
Til gengæld kan jeg jo næsten ikke holde mig i skindet for at invitere hele banden til et slag TP & GT
Hvis manden er skredet helt eller delvis på baggrund af beskrevne episode, trist. Men nok også en indikator på at et fortsat forløb var løbet ind i problemer af lignende karakter før eller siden.
Jeg havde en gang for 20 år siden da jeg var meget yngre en kæreste som var en bedre håndværker end jeg. En beskrivelse der egentlig ikke yder hende retfærdighed, da jeg ikke interesserer mig meget for det praktiske. Jeg fik ikke stor plads at ytre mig på om de praktiske løsninger i vores lejlighed :) Nå, det måtte jeg sgu lige arbejde lidt med - var det nu ok at hun som kvinde havde bukserne på i praktiske forhold? Det overraskede mig at jeg havde det sådan, som sagt på et område der ikke burde være den store udfordring for min identitet som lejrbålsjammende hippie-bogorm.
For et par år siden havde jeg en kæreste med hvem jeg ved en tilfældig sludder, og iøvrigt på temmeligt løst grundlag, fandt ud af at hun havde fået målt en højere IQ end jeg. Jeg husker ikke præcis den afsluttende udveksling, måske var det mig der sagde 'så er du jo klogere end mig, honey'. Men jeg husker at hun replicerede 'ja, og jeg tjener også flere penge!'. Av! På daværende tidspunkt følte jeg mig i klemme med et ufaglært deltidsjob og ville så gerne være en nogenlunde ligebyrdig partner for hende og hendes 2 børn. Selvværdet kan få et skud for boven hurtigere end man aner på et minut en ligegyldig søndag formiddag.
Nå, jeg kunne ikke drømme om at forlade hende på det grundlag. Og denne gang var jeg mindre overrasket over at jeg havde svært ved at grine.
Så som mand render jeg åbenbart rundt med flere ubevidste issues som kommer op og bider mig i røven nu og da. Jeg prøver at reflektere over det. Allerhelst ville jeg kunne snakke om det, da jeg oftest finder de konkrete sager helt til grin på et intellektuelt plan. Men der er en hel del skam forbundet med at bringe sin egen latterlige skrøbelighed frem i lyset.
PS. Ud over at være mand er jeg et individ. Jeg er ikke sikker på at have bibragt dit indlæg meget på et generaliseret plan. Men du generaliserer jo selv i oplægget.
Tak for input, Djondjuk, det er jo netop en personlig tilbagemelding som din der gør det værd at have en blog. Derudover selvfølgelig altid rart at høre at reflekterende mænd FINDES :-)
Send en kommentar