Hvor svært kan det være at adskille PROBLEMET fra dets SYMPTOMER? Nu er der igen en masse ballade om et hovedtørklæde – DR2’s nye værtinde Asmaa Abdol-Hamids – og jeg synes det er lidt træls at høre på.
Alle mulige kvindeorganisationer flyver i harnisk over det kvindeundertrykkende signal, og det kan de jo godt have en petite pointe i, men har Asmaa Abdol-Hamid ikke sin personlige frihed til at gå med på hovedet hvad hun vil? Jo. Og er hun forpligtet til at stille op som rollemodel efter andres, altså diverse kvindelige interesseorganisationers, dagsorden? Nej. Er DR2 i deres gode ret til at efterstræbe forskelligartethed på værtssiden, frem for homogen enshed og forudsigelighed? Ja. Næh, dem der skal være krænkede er de mænd Asmaa Abdol-Hamid ikke vil trykke i hånden. Det er nemlig kønsdiskriminering, og det er ulovligt. Så lad mandeorganisationerne råbe op – de har mere at komme efter.
Problemet er jo ikke det skide tørklæde. Det er bare et symptom på den forskelsbehandling af kønnene som mange religioner excellerer i. Hvad folk gør med hår, skæg, hovedbeklædning og andre former for personlig kropsudsmykning (eller mangel på samme) er bedøvende ligegyldigt, hvis de bare behandler mænd og kvinder ens. Men hvis de ikke gør det, har vi ret og pligt til at brokke os. Det undrer mig ikke at DR2 accepterer at studieværterne selv vælger deres påklædning. Men det undrer mig en smule, at de ikke forlanger at studieværterne hilser lige pænt på alle deres gæster.
Som en personlig parentes vil jeg da gerne tilføje, at jeg er opdraget småborgerligt til at det er uopdragent at gå med hovedbeklædning inden døre, og at jeg derfor selv stejler over hovedtørklæder. Men det gør jeg også over strikhuer, hæklede skull caps, kasketter, etc. – og ungdommen er bedøvende ligeglad med mine præferencer. Jeg er slet ikke blevet spurgt, men sidder her med min helt overflødige alvidenhed om korrekt personlig fremtræden.
Hvis nogen ønsker yderligere personlig opdatering, kan jeg fortælle at jeg havde endnu en skøn lørdag med Passionen, det var hedt og fedt og vi grinede af Mick Øgendahl så vi fik ondt i kinderne.
... when the lights go out
there’s just the three of us
you and me and all that stuff
we’re so scared of
come on, ride down, baby
into this tunnel of love ...
mandag, april 03, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
18 kommentarer:
Det startede som en kommentar hér, men så blev det en post dér i stedet: http://www.anetq.dk/undrblog/?p=164
Hm, vil det sige at du finder det i orden, hvis DR gør nazi-jonni til tv-programvært i fuld udrustning, så længe han bare hilser høfligt på folk?
Vi taler ikke om en person der er hidkaldt til at blive interviewet, men om en VÆRT, hvorfor man vel kunne argumentere for en slags minimal dresscode?
I øvrigt held og lykke med kærligheden, den varer åbenbart ved længere end jeg troede. Men 2 "perioder" skal den vel igennem før man er nogenlunde sikker på at det holder mere end 6?
@ Kimporator: Jeg ville nok ikke SE et program hvor værten sad i naziuniform, fordi den provokerer mig ulige mere end hovedtørklædet, men HVIS DR2 oprettede et debatforum med en nazistisk deltager, var det ikke hans påklædning jeg ville fokusere på. Og selvfølgelig skulle han mere end hilse pænt på folk - han skulle overholde loven. Jeg vil gerne være med til at argumentere for minimal dresscode på fx Nyhederne/TV-Avisen og den slags meget brede programmer, men på de smalle, hvor deltagernes/værternes 'særhed' er en del af programkonceptet (se fx værter på ungdomsprogrammer), synes jeg også det er ok at give frihed. Jeg bryder mig bestemt ikke om det scenarie du ridser op med Johnny, men så må vi jo lobbye for lovgivning som i Tyskland hvor nazisymboler og -uniformer er forbudt. Og jeg fastholder at påklædningen ikke er problemet, bare det ydre symptom. Jeg forsvarer hverken islam eller nazisme, men folk må sgu klæde sig som det passer dem. Det eneste argument for at blande sig i påklædningen er at programmet er licensfinansieret, men jeg vil hellere lade være med at se det, og tænke 'hver sin smag'. Jeg forudser at du nok ikke er enig.
Og tak for de gode ønsker - er to 'perioder' så 4 uger? Og hvad er de 6? Eller skal det læses 'sex'? Og nej, jeg er ikke sikker på at det holder nogenlunde som helst - håber bare.
Tørklædet er jo et symbol på tvang efter sharia, uanset hvad den enkelte tørklædebærer lægger i det (og vi ville aldrig vide om de løj).
Hvorfor i alverden vil du forbyde naziuniformering og ikke den ærbare mundering, der racistisk deler op i ren og uren? Påklædningen er jo islamismens fane, og repræsenterer nutidens farligste isme, der i øvrigt er særligt ond ved kvinder.
Den med at lade være med at se det, virker jo ret dårligt, netop når det er licensfinansieret.
Og irriterer det dig ikke at kvinden netop er hende der lagde sag an mod JP?
Altså efter en række grove angreb på DKs ytringsfrihed reagerer den licensfinansierede public service kanal ved at lancere et program med en islamistisk klædt kvinde der sagsøgte JP.
Dette er allerede i udenlandske medier udlagt som en bodsgerning fra det ugudelige Danmark.
Tror du ikke muslimer verden over vil drage den lære, at vold og ballade betaler sig? - de feminiserede danske beslutningstagere bøjer sig i støvet for lidt trykken på maven...
Jeg finder det bekymrende, og endnu et argument for at afskaffe DR, eller i det mindste udrense den journalistiske stab og mellemledelsen. Vi har vel dog en borgerlig regering og skal vel ikke betale for venstrefløjens propaganda og alternative udenrigspolitik via medierne.
Nååe, ja, 2 menses-perioder tænkte jeg, og sådan ca. et halvt år, eller måske bare sex..
Jo, netop derfor skal vi have et DR! Hvis man overhovedet kan sige noget smukt om Muhammedkrisen, må det vel være at essensen af den er, at de danske (mere eller mindre begavede) men FRIE medier kan og skal gøre som de vil. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle irritere nogen, at DR's ansatte som privatparsoner lægger sag an mod nogen, som de tror har overtrådt loven? Det er alles ret, med eller uden tørklæde. Jeg synes derimod, det er synd for danmark, at rigsadvokaten på forhånd har afvist sagen. Det er jo med al tydelighed påkrævet, at paragrafferne skal prøves ved en domstol, så vi alle ved, hvad vi har at holde os til. At nægte folks deres grundlovs- og menneskerettighedssikrede rettigheder, er sådan noget Nazi-Johnny og hans lige kunne finde på, Kim...
Z, gider du godt forklare mig hvorfor jeg skal betale for at et organ som jeg åbenbart ikke har indflydelse på fører sin egen udenrigspolitik.
Og gider du godt forsøge at overbevise mig om at snakken om DRs frihed ikke er rent hykleri fra din side? DRs "frihed" er nemlig blot et helt bestemt socialistiske segments frihed til at nuppe mine penge og bruge dem til at føre egen politisk kamp for.
Hvor bliver MIN frihed af i det regnskab?
Den demokratisk anstændige løsning må være at lukke lortet, eller at lade befolkningens indflydelse gøre sig gældende. Det såkaldte armslængdeprincip er blot et frikort til radikal-socialistisk indoktrinering.
@kimporator: Du har helt ret; det er rent hykleri fra min side. Alle ved jo, at ligesåvel som at jyllandspostens er ejet af zionisterne, har DR en skjult dagsorden og et erklæret mål om at drive samfundsomstyrtende udenrigspolitik. Javist.
Hvordan, du vælger at bruge din penge er helt op til dig. Jeg er sikker på, at du som liberalt menneske sagtens finder en måde at komme overens med din samvittighed ved at fravælge licensbetalingen.
... pkkers osse, at Erhard Jacobsen er død (må Allah være hans sjæl nådig)...
Måske skulle du forholde dig til det jeg skriver, når du foregiver at svare. Opfordringer til at begå ulovligheder er vel heller ikke god debat?
Jeg tror både du og andre kan se rimeligheden i at DR må droppe sin centrum-venstre-slagside, som jo er særlig udpræget i kulturkampen, der handler om hvorvidt DK bør islamiseres og miste traditioner, tryghed og sammenhængskraft, eller skal opruste omkring de værdier der har givet os fred og frihed.
Over halvdelen af befolkningen har valgt VKO. Hvis vi skal have offentligt finansieret folkeopdragelse, må den leve op til sagligheds og alsidighedsforlpigtelser. Den må være afbalanceret.
Et kig på de ledendes baggrund og partikort, samt et kig på journalisthøjskolen giver en idé om problemets størrelse.
Løsningen er måske at lukke for armslængdeprincippet i erkendelse af at det blot skaber mental indavl. Dvs klar borgerlig indflydelse, ikke blot i form af en kransekagefigur, der dækker over betonsocialisten Lisbeth Knudsens regime.
Alternativt lukning, der frigør midler til oprettelsen af kulturelt borgerlig tv-station som modvægt til alt det andet lort.
Kim, det er brandærgerligt, men jeg bliver desværre nødt til at lukke diskussionen her, da det hverken er muligt eller ønskværdigt at diskutere med dig, førend du har tjekket og dobbelttjekket dine kilder. Og - apropos dobbelt - får styr på dobbeltmoralen.
Og sidst jeg så efter, var min oplevelse af journalisthøjskolen, at den overvejende var befolket af unge mennesker optændte af drømmen om fremtidig beskæftigelse som hhv. skærmtrold og sportsjournalist. Men det er en subjektiv påstand; naturligvis gemte der sig i krogene nogle røde lejesvende, som DR selvsagt havde sikret sig forhåndsaftaler med.
Et citat fra en JP-artikel der kan googles:
Til gengæld bekræfter to andre undersøgelser til fulde tendenserne fra den amerikanske undersøgelse; også danske journalister stemmer rødere end resten af befolkningen. Ifølge en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet i 2003 stemte tre gange så mange journalister på Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ved Folketingsvalget i 1998 som den øvrige vælgerbefolkning. Og var journalisterne ikke decideret røde, var de radikale; det lille, indflydelsesrige midterparti var fem gange så populært hos journalisterne i undersøgelsen som hos de øvrige vælgere. En Gallup-undersøgelse efter samme folketingsvalg kom til omtrent samme konklusion.
Artiklen kan pt læses på
http://wiki.37grader.com/pmwiki.php?n=Mediekritik.JournalisterErDaR%f8de
Bliv gerne bare lidt overbevist..
Sværdslag i min kommentarboks, mens jeg selv var optaget af huslige sysler. Alt for mange punkter at forholde sig til, men Kim, jeg vil gerne bare nippe lidt til toppen: Du holder ikke tingene adskilt, som jeg netop efterlyser i min post: jeg gider ikke harcellere over hverken tørklæder eller uniformer, kun over handlinger og til nød holdninger. Og uden at kende eller kunne stå inde for Asmaa Abdol-Hamid, kan jeg dog heller ikke set at hun skulle have gjort noget forkert som studievært, og så virker det useriøst på mig at kritisere hende for hendes påklædning. Hun bruger jo ikke, så vidt jeg kan vurdere, sin arbejdsposition til at promovere sharia. Jeg synes hun var i sin gode ret til at lægge sag an mod JP, faktisk at det er den eneste rigtige reaktion hvis man mener, at der er foregået noget der kan falde ind under paragrafferne for injurier og æreskrænkelse. Og jeg kan ikke umiddelbart erklære mig enig med din udlægning af islamisme som nutidens farligste isme - mit bud ville være fundamentalisme, på tværs af religionerne.
1) Jeg har ikke kritiseret damen, men DR
2) Det er klart mest bekvenmt ikke at tage stilling, ved at udnævne det frit i luften svævende kraftudtryk fundamentalisme, har man ikke taget stilling i tidens alvorligste strid.
Dermed bliver man en forkælet svagpisser der lever på nas af dem der forsvare demokratiet. Skam dig, du sank lige en del i min agtelse.
PS, vender tilbage og slagter din latterlieg kommentar senere.
Jeg påstår heller ikke at du har kritiseret AAH, jeg påstår bare at du, som de kvindeorganisationer jeg nævner i min post, flipper over hendes tørklæde som om det alene gør hende til kvindeundertrykkende, fundamentalistisk muslim. Og det er trist at være faldet i din agtelse, men sikkert fortjent: Jeg var med vilje svævende, fordi jeg ikke umiddelbart kunne komme i tanke om fundamentalistiske strenge inden for andre religioner end islam, kristendommen og jødedommen, selvom de givet findes - jeg taler jo ud fra mit begrænsede og etnocentriske grundlag. Men lad mig bare være konkret og sige at præsident Bush's grønne lys til undervisning i kreationisme og intelligent design bekymrer mig meget.
Nu skrev jeg jo godt nok, at jeg ikke ønskede, at fortsætte denne håbløse diskussion, men efter at have læst artiklen fra Morgenfascisten, må jeg sige: "?????"
...som fanden læser Koranen...
z, du kan sikkert ikke regne med procenter, så hvorfor skulle din _ubegrundede_ mening interessere nogen?
Svar til SHA:
Du skriver: jeg påstår bare at du, som de kvindeorganisationer jeg nævner i min post, flipper over hendes tørklæde som om det alene gør hende til kvindeundertrykkende, fundamentalistisk muslim.
Det er enten temmelig dårligt læst, eller det er et forsøg på at afspore mine pointer. Hvis det er det sidste, vil jeg hellere have en besked om at du helst ser at jeg holder mig væk.
Jeg skrev ret tydeligt at det ikke handler om denne enkelte kvindes egne finere fornemmelser. Jeg pointerede den EFFEKT det har. Om det signal DR sender, tvangsfinansieret af bl.a. mig. Både aktuelt og mere generelt. Aktuelt som dansk eftergivenhed overfor muslimsk pres ovenpå 12 små tegninger, generelt om at meget muslimske og tillukkede ikke-assimilerede kvinder som en officielt blåstemplet norm.
citat:
fordi jeg ikke umiddelbart kunne komme i tanke om fundamentalistiske strenge inden for andre religioner end islam, kristendommen og jødedommen,
Her igen denne tvangsneurotiske sidestiling af religioner der i dagens praksis er ekstremt langt fra hinanden. Vi har ikke problemer med jøder eller kristne der flipper ud, brænder af, laver terror i deres religions navn. Problemet er MUSLIMER, og det VED du jo godt, men du er så ynkeligt fej, at du foretrækker at gå aggressorens ærinde ved at mudre vandene.
Skal du virkelig gruppevoldtages af en flok muslimer, før du tager ansvar og kalder en spade for en spade? Er din egen bekvemmelighed SÅ meget vigtigere end dine døtres fremtid???
Kimporator, du er ikke interesseret i mine holdninger, du er kun interesseret i at omvende mig til dine, og når det ikke prompte lader sig gøre, bliver du uforskammet og ubehagelig. Det huer mig ikke, så jeg står af diskussionen.
Send en kommentar