Den iskolde
SHA’s telefon: Bippe-dippe-dip-diiiiip!
Hallo? Nå, er det dig, Passion? Hvorfor jeg ikke har svaret? Du skriver jo at du ikke tør tale med mig, og jeg synes at det er uværdigt at have den slags udvekslinger pr. mail, så jeg så ikke rigtigt nogen kommunikationsmuligheder. Hvordan jeg har det? Jamen, hvis du var interesseret i det, havde du vel ikke valgt envejskommunikation? Men siden du spørger, er jeg da chokeret over at du, der beskriver dig selv som ’ærlig og reel’ lyver lodret for mig i telefonen, og derefter dumper mig pr. mail. Jeg mener at alle voksne og ansvarlige mennesker er enige om, at det medie ikke egner sig til overbringelse af følelsesladede eller dårlige nyheder, og er da skuffet over at måtte erkende at du åbenbart hverken er voksen eller ansvarlig. Så nej, jeg hverken forstår eller respekterer din beslutning. Jeg forstår ikke hvordan en veluddannet, fyrreårig mand kan tage fejl af reel interesse for et andet menneske og midtvejskriseliderlighed, og selvom jeg anerkender din ret til selv at beslutte om du vil være sammen med mig eller ej, kan jeg ikke respektere en fremgangsmåde der alene prioriterer at gøre det så let og smertefrit som muligt for dig selv, og fuldstændigt tilsidesætter almindelig anstændighed og min ret til en ordentlig behandling. Men efter at have oplevet denne side af dig, er jeg ganske enig i konklusionen: Vi skal ikke være sammen, og det er da rart at sidde tilbage med en klippefast overbevisning om at du ikke er noget tab. Så fortsat god scoring, jeg håber du render ind i en kvinde af samme støbning som dig selv. Hej-hej!
Den klynkende
Kære Passion
Tænk, at du vil være bekendt at lege med mine følelser på den måde! Du lovede at passe på mig da jeg fortalte om min utilbøjelighed til at give mig hen til noget så nyt, og forsikrede mig om at jeg rørte dit hjerte, og at du ikke kunne drømme om at sige noget du ikke mente. Du tæppebombede mig med mails og komplimenter, og da jeg indrømmede at jeg nød din opmærksomhed, men syntes at den var bekymrende afhængighedsskabende, svarede du, på skrift, og jeg citerer: ’Det er IKKE bekymrende’. Er det ikke at påtage sig et ansvar, som du nu ikke har kunnet skille dig af med hurtigt nok? Det var DIG der udnævnte os til kærester. Det var DIG der gerne ville møde mine venner – og så dumper du mig fem dage senere. Er det ikke nok at jorde mig? SKULLE det gøres nærmest lige for næsen af tolv andre mennesker? Hvad har jeg gjort for at fortjene den ydmygelse? Og hvordan kan du, der selv har børn, nænne at køre charmeoffensiv på min datter, der dagligt spørger om du kommer og leger gemme med hende, og så forsvinde uden et eneste blik tilbage? Hvornår var det du nævnte at jeg ikke behøvede bekymre mig om Vesterbros dårlige skoler, for når hun kom i den skolesøgende alder, ville vi jo nok bo i din kommune? Ti dage før du dumpede mig? Det er mig ubegribeligt at man kan svinge fra SÅ brændende varm til SÅ isnende kold på SÅ kort tid uden grund. Mit indre krøller sig sammen som et forsvarsløst dyr der bliver slået når jeg tænker på dine varme blå øjne, og alle de løgne de fik mig til at tro. For jeg troede jo på dig, både på dine ord og på at du var et godt og varmt menneske. Og nu, hvor du er afsløret som en koldhjertet løgner og kujon, er det hele ødelagt og fordærvet. Jeg kan ikke tænke tilbage på vores gode stunder, og påskønne dem for hvad de var, for jeg har aldrig kendt det menneske jeg delte dem med. Al din opmærksomhed, al din bekræftelse er med et slag ikke bare værdiløs, men en decideret krænkelse i al sin forløjethed.
Jeg kan simpelthen ikke se hvad det ville have kostet dig (ud over en smule mod) at sige farvel på en ordentlig måde. Ja, jeg var sikkert blevet vred, og helt sikkert ked af det, men det er vel heller ikke umuligt at rumme? Du er jo i overskudssituationen, det er dig der har taget beslutningen og får det som du vil have det. Er det så urimeligt at forvente at du omsætter en smule af det overskud til omsorg for hvordan jeg får og tager nyheden? Din forelskelse er fordampet, det accepterer jeg, men din manglende omsorg er en bitter, bitter skuffelse.
... tainted love ...
lørdag, april 22, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
16 kommentarer:
Jeg er klart tilhænger af den iskolde, med lettere afbræk til den klynkende, for han skal fandme vide at det gjorde ondt! Så længe du kan smide i spandevis af dårlig samvittighed i hovedet på ham -så er det en vinder!
Tak for input, Henriette, og i det ekstremt usandsynlige tilfælde at han ringer, har jeg bestemt også tænkt mig at køre den iskolde. Men Plan A er stadig ingen kontakt.
Jeg bliver totalt paf og mundlam når jeg læser det her. Han begynder at lyde små-psykopatisk.
Lad ham rådne op, hvor end han er.
Søde.. al mulig opbakning herfra.
Det er bestemt ikke klynk, dét du skriver under den klynkende, og det er dén han skal have smidt lige i synet...afsluttende med "midtvejskriseliderligheden...
osv." fra den iskolde.
Og jeg er ikke af den mening, at du skal afvente, at han kontakter dig.
Du skal sikre dig, at han får den leveret noget så efter-trykkeligt. Sådan en "low-life-pimp" skal fandme vide, at han har optrådt som en lille uærlig uanstændig udspekuleret rotte!
Og når du har fået alt ud, så er tid til at komme videre og derefter skal du ikke kigge dig tilbage!
Den iskolde er slet ikke hård nok til at virke i en ringesituation. Og begge er for lange. Slutningen af den klynkende er ikke helt dum.
Men sig i stedet noget ala:
"jeg gider ikke spilde mere af mig selv på dig. Jeg må konstatere at du har forceret forholdet, og derefter har været så egoistisk at slutte det på en måde, der ikke tager hensyn til andre end dig selv - en så kold og rå egoisme vil jeg ikke lade ødelægge mere af mit liv. Farvel, og lad være med at ringe igen!"
Det skal helst ikke være meget længere og ved de følgende opringninger skal røret smækkes på.
/skilsmisserådgiveren
Den var værre, Leto. Der er et betragteligt flertal for ikke at svare, men jeg har stor respekt for dig og din version af mandigheden, så din mening vejer tungt. Tænker over det, skal lige sikre mig at jeg ikke bruger dig som undskyldning for at gøre noget jeg har lyst til, men godt ved ikke er fornuftigt ...
Vi krydsede hinanden, K. Tak for super formulering.
Jamen det er fornuftigt at få luft for de tanker som du vil gøre dig i en del tid fremover. Hvis du ikke gør det nu, så vil du en eller anden fredag aften, hvor du sidder og hygger dig med en veninde og I har fået en sjat vin og et par drinks, spilde det meste af aftenen med at tale om ham, hvorefter du griber mobilen og ringer til ham for at give ham et par sandheder...og det vil du fortryde, for du vil være uklar, påvirket og egentlig vil du ikke få sagt det du så omhyggeligt har overvejet.
Han er åbenbart en person der ikke bryder sig om at blive konfronteret med sine egne ord og handlinger, derfor har han sendt en mail, så du bør gøre det. Og hvis det på en eller anden måde kan foregå halvoffentligt eksempelvis på hans arbejdsplads, så er det helt perfekt.
At du lader ham være i fred, gør det kun alt for nemt for ham.
Nu begynder jeg at være enig med Leto. Damn den mand er skarp..
Også dig, kloge Suzy? Jamen, der er da heller ingen tvivl om at jeg gerne vil sige ham et par sandheder, og hellere i en velovervejet mail end i et snalret opkald. Selvom jeg selvfølgelig HAR slettet hans numre og alle sms'er. Leto, jeg har samskrevet som du foreslår og sover på det. Hvis det føles rigtigt, mailer jeg det til hans arbejde i morgen.
Nejnej, ikke skrive til ham! Hvis han overhovedet skal kontaktes, vil det eneste logiske oven på det hele da være at gøre det mundligt. Med al behørig respekt for leto, så mener jeg IKKE der skal være kontakt. Selvom du meget naturligt må være ved at eksplodere ved trangen, så drop ideen om at være påtaget overskuds- og-et-større-menneske-agtig ved at "belære" ham om god opførsel og fortælle "sandheder". Det tjener alligevel intet formål og er blot et dårligt og dobbeltbundet påskud for kontakt. Selvom det givetvis bliver ubehageligt (oh, boy!) for ham, bliver det præcis den "afslutning" han trods alt mangler. HAN har handlet/DU handlet: "Pyha, nu er det overstået - videre". Og det fortjener han ikke. At lade "den hænge i luften" (larmende tavshed) er i sidste ende langt mere ubehagligt og nagende og han vil til sine dages ende (ok da, så i en rum tid) ikke vide om han har knust dig, om han kom dig i forkøbet, om din datter synes han var en spasser osv. Desuden vil du alligevel aldrig kunne få det hele ud og samtalen vil sandsynligvis køre videre i dit hovede, du ved: "hvorfor sagde jeg ikke og jeg skulle" osv. Uanset hvad du gør, så gør det for DIN skyld alene og fordi du kender dig selv godt nok til at vide at netop dét vil være den rigtige måde for dig for hurtigst og bedst muligt at komme tilbage fra et umiddelbart nytteløst, men dog kortvarigt sidespor i dit liv.
You go girl!
Det er rigtigt, Z - det var jo OGSÅ pointen: At gøre det der var mest ubehageligt for ham. Og mine natlige overvejelser er igen endt på tavshedsstrategien, Leto, selvom der blev et rigtig godt brev ud af dit forslag. Ikke bare for at være så led som muligt, men fordi jeg ikke vil udsætte mig selv for at gå og vente på et svar der aldrig kommer. Som vi står nu, har jeg bolden. Den er værdiløs og uanvendelig, men i det mindste har han den ikke.
Z har fuldstændig og aldeles ret. Jeg trækker mit forslag tilbage.
Ideén om at tage den slags på hans arbejdsplads er i øvrigt syg, og et udtryk for hæmningsløs given sig uansvarligheden i vold. Ingen, heller ikke du, ved jo præcis om han har fortjent at blive stemplet der. Det private og det offentlige bør skilles ad, hvilket jeg i snart flere år har prøvet at lære tøsebloggerne, der desværre følger tidens trend med feminisering og infantilisering.
Kimporator, jeg prøver altid at lade være med at tage din mistillid til kvindekønnet personligt, men giv mig lige lidt kredit: Kunne ikke drømme om at troppe op på hans arbejde. Jeg har jo mit erklærede princip om ikke at være lav. Desuden ligger det dødlangt væk ;-)
Min søster synes jeg skulle sende ham et link hertil: "Så kunne du helt ærligt og veldokumenteret sige: Vi er mange, der mener, at du er DUM!" HA!! Nej, nej, bare rolig, jeg gør det ikke. Vil da ikke have ham hængende her på MIT sted.
Udmærket SHA, selvom du er radikal, behøver du ikke være idiot på alle områder af livet ;-)
Tak, Kimporator. Fra dig er den slags en glødende kompliment ;-)
Nøjsomme-Hang-Around
Send en kommentar