mandag, december 11, 2006

Tro på den gode måde

Min irske ven har ondt af mig fordi jeg ikke har en tro. Mangler en tro, i hans optik. Så han har givet mig en bog, The Blinding Absence of Light, der handler om en mand der holdes som politisk fange i mørklagt isolation i 18 år. Og overlever, muligvis pga. sin tro. Hans forhold til hans gud er i hvert fald nok det enkelttema der fylder mest i bogen.

Bogens trosbegreb er dog præcis af den slags jeg slet ikke har problemer med: det er rent personligt, individuelt, ikke-dømmende, ikke-missionerende. Den slags tro som, set udefra, ene og alene bor i individdet, og ikke kræver noget ydre gudsbegreb. Indefra, i den troendes hoved, er det nok en anden sag, der er det afgørende at have gudsbegrebet, følelsen af Gud hos sig, men for mig at se kan bogen sagtens læses som en mands atten år lange rejse gennem helvede, hjulpet af stor indre styrke og abstraktionsevne. Hør fx hvad der bliver sagt om det omsonste i hævnfølelse:
I had no enemies. I was not giving in to my worst impulses anymore. I understood how draining it was to spend my time chopping into pieces those who had done me so much harm. I had decided not to bother, and that is how I got rid of them, which amounted to killing them without dirtying my hands or stewing forever in the desire to repay them with the same misery they had inflicted on me.

I had to move beyond that idea of revenge once and for all, become impervious to its torments, because revenge smelled strongly of death and did not solve any problems. Search as I might, I found no one to detest. This meant I had returned to a state of mind I loved above all others: I was a free man.
Og om hans konkrete udbytte af sin kommunikation med Gud:

I had resigned myself to enduring our ordeal without complaint. I never reproached anybody but myself, in the silence between two prayers. I had prayed to God without thinking about what might happen or what those prayers might bring me. I expected nothing from them.
Dette sidste udsagn er for mig nøglen – ingen forventning om at Gud skal gengælde hans tro med belønning, eller for den sags skyld afstraffelse af andre syndere. Han fortsætter
Thanks to prayer, I was reaching the best part of myself with he humility of someone who is gradually leaving his body behind to escape the slavery of suffering, appetite, and delirium. My actions were entirely gratuitous, unlike those representing a calculated accountability established with God and his prophets.

Forholdet til Gud er altså ikke til gensidigt udbytte, á la "hvis jeg gør sådan og sådan, beviser Gud sin eksistens ved at belønne mig sådan og sådan", hvilket placerer Gud eftertrykkeligt uden for det naturvidenskabeliges rækkevidde: hans eksistens kan hverken bevises eller modbevises. Og vores mand afslutter tankerækken

Believing in God, praising His mercy, saying His name, glorifying His spirituality – all that was a natural necessity for me and I expected nothing in return, absolutely nothing. I had reached a state of renunciation and inner ascesis that greatly comforted me. [...] I was naked, and that was my victory.

Jeg anerkender fuldt og helt betydningen og den oplevede virkning af denne slags bøn. Jeg vil bare fastholde at selv ikke-troende kan opleve den. Jeg siger ikke at jeg ville have kunnet overleve hans prøvelser, slet ikke, men at jeg mener mig selv lige så godt udrustet til det. Min overlevelsestese kan formuleres "Mit liv er det eneste jeg har, og andre kan kun ødelægge det hvis jeg lader dem gøre det". Andre mennesker kan gøre en ende på mit liv, og ud fra den betragtning må en dårlig dag siges at være bedre end ingen dag. Jeg taler principielt – jeg forklejner på ingen måde den styrke det må kræve at gennemleve og overleve fornedrelse, tortur, forkrøbling og alle ens elskedes død. Men især for mig, der ikke tror på en udødelig sjæl eller liv efter døden, er hver eneste dag man vågner dyrebar, fordi det betyder at man stadig har det kosteligste og mest uerstattelige af alt: ens liv. Det skal hurtigt nok være forbi.

... Vem skulle känna min ånger och sedan förlåta?
Friden i själen, ja, vem skulle skänka mej den?
Vem skulle så ta emot mej till slut efter döden?
Om Du inte fanns till … vem tog hand om mej sen?...

17 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Det er ligesom at være Liverpool fan, man tror og tror og får intet igen.

susling sagde ...

Jeg tror, du har ret.....den form for sætten sig over, udover...hvad det nu kaldes....handler ikke kun om det at tro på en gud.....Det er noget meget mere universielt...Evnen til sit eget jeg? Evnen til at sætte sig over...Svært at formulere....Men nogen finder det noget i en Gud, andre i sig selv - sådan ca.

Uden Relevans sagde ...

Liverpools Robbie Fowler har et kælenavn "God".

Det er da humor.

Anonym sagde ...

Uden Relevans har selvfølgelig de mest relevante kommentarer.

Det er tragikomisk at se megaforkælede kællinger som SHA, Nelliken, akkelakken og nette Q snakke om etik, moral og religion. Totalt latterligt og dybt underlødigt, når deres blogs blot er udvidede sladdercentraler og female bondage.

Prøv at vide hvad problemer er, eller accepter jeres status af blinde høns og find jeres naturlige Sille-størrelse. Den kvinde er dog relativt ægte.

Suzy-Hang-Around sagde ...

Tak, Morfar og Susling, for konstruktiv tilbagemelding.

Kimporator, det undrer mig til stadighed at du besudler dit store intellekt med at hænge hos os tøsefnidrere og mukke over kvaliteten? Altså, jeg læser da heller ikke pixi-bøger, hvorefter jeg anklager dem for uudviklede handlinger - de er jo helt forventelige. Ligesom forkælet hønsekaglen er forventelig her. Jeg beklager at det jeg kalder fornuft ikke kvalificerer som sådan hos dig, men det er altså så godt det bliver.

Anonym sagde ...

Damn! Du er da et mageløst høfligt og tilgivende menneske, SHA. Personligt har jeg svært ved at tro, at nogen virkelig kan være så perfid og gennemsyret muggen som Kimpo, hvorfor jeg tvinges til at tro, der må stikke noget andet og mere under al hans galde. Frastødt og fascineret på samme tid er jeg.

Anyway - tilbage til bogen, som lyder interessant. Interessant fordi forfatteren er sat i en af de mest ekstreme situationer, man kan sætte et menneske i, hvis ikke DEN mest interessante. Totalt og aldeles overladt til sig selv i hvad der må være forekommet som uendelige veritable evigheder, så langt som muligt fra mennskets naturlige omgivelser, nemlig i selskab med andre. At manden overhovedet er kommet ud som et genkendeligt menneske, lyder som lidt af et mirakel (!) og et eksempel på noget af det, jeg tror, adskiller os fra dyrene. At vi udelukkende via vores psyke/sind/ånd/"selv"/whatever er i stand til at overleve den slags. For mig lyder bogens religiøse aspekter dog mindre interessante. Jeg mener; manden har ikke haft andre end sig selv at sludre med i 18 stive år. Uden andre er vi jo som bekendt intet (som åndsvæsner). Vi behøver nogen at spejle os i, nogen at forholde os til, nogen at stole på, noget at håbe på. Hvem ville i en sådan situation ikke blive bare en lille smule gak-gak og eksempelvis opfinde en imaginær ven? Det skal være ham helt tilgivet, at det i dette tilfælde er gud.

Anonym sagde ...

Sikken dog den sobre og "altid rationelle" Z snakker om sin tro. For at styrke den, kan jeg i forbifatrten nævne at jeg engang så en tv-serie, der hed The Egualizer. Naturligvis stammer dette bidrag til min fremragende karakter fra dengang tv også var for drenge.

Anonym sagde ...

PS, jeg HAR selvfølgelig gennemskuet SHAs begavede komplot mod min person: hun vil slå den vilde med de midler han selv har forkastet i kulturkrigen, forståelse og snak.

Point for det, selvom det ikke vil virke. Blinde bloghøns finder også korn..

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Z og Boris: Ja, I prædiker til koret - jeg er selvfølgelig enig. Men kan I abstrahere jer ind i en troendes hoved, og fortælle mig hvorfor det er så vigtigt at Gud skal have en eksistens uden for én selv?

@ Kimporator: Selvfølgelig har du gennemskuet mig, selvom mine motiver ikke er så pæne som du tror - jeg gider bare ikke spille på din hjemmebane: Never argue with an idiot. They will drag you down to their level and beat you with their greater experience.

Øv, jeg bryder mig ikke engang om at kalde dig idiot ad omveje, ved sammenligning. Disse fine fornemmelser kommer sikkert af at være en
forkælet kusse.

Anonym sagde ...

Nej, jeg kan ikke. Ikke udover hvad jeg antydningsvist antyder i forrige kommentar: At det handler om ikke at kunne "bære" sig selv, og forenige sig med at vi dybest set er individult alene i verden. Gudsbegrebet er jo desuden en ubetinget kulturel opfindelse. Jeg mener; hvis man ikke har hørt om "ham" fra anden side, findes "han" slet ikke og vil pudsigt nok heller ikke åbenbare sig. Det samme gælder i mine øjne for så vidt ligeledes den indre guddommelighed, spiritualitet og alle dens afarter.

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Z: Endnu en gang tager du ordene ud af min mund. Og dog er der for mig et åbent spørgsmål som vi vel aldrig kan besvare tilfredsstillende: Hvor kommer vore egne forfædres religion fra? Arkæologien tyder jo på helliggørelse af fx naturen samt begravelsesritualer (= tro på en form for eksisistens efter døden) som et uhyre tidligt udviklingstrin. Så jeg tenderer måske til at tro at vi alle har behovet for at føle os passet på (måske et produkt af menneskeartens lange barndom?) og at behovet skaber gudstro, overtro, spiritualitet etc. Men jeg ved det ikke. Vi kan jo desværre ikke iværksætte eksperimentet hvor vi afholder nogen fra at høre om gud et helt liv, og ser hvordan de reagerer. Er der mon en anden måde at afprøve din tese på? Uh, vi skulle have en klub til diskussion af disse epistemologiske spidsfindigheder!

Anonym sagde ...

I skulle begge have munden vasket i klorin.

Z: "Jeg mener; hvis man ikke har hørt om "ham" fra anden side, findes "han" slet ikke og vil pudsigt nok heller ikke åbenbare sig. Det samme gælder i mine øjne for så vidt ligeledes den indre guddommelighed, spiritualitet og alle dens afarter.
"


Hvor i alverden ved Z dog det fra? Jeg vil nærmest påstå det modsatte: Hvis det hele er noget man har lært af andre, så skulle denne lærdom dog induceres i den første lærer, som følgelig må have haft en religiøs oplevelse uden at have lært det.

Dette er de ikke troendes version. Holder man fast i at alle har lært det af andre, sådan som Z åbenbbart mener, så er konsekvensen at det første troende menneske har hørt om ham fra ham selv, altså Gud, med mindre Z altså mener at det er dyrene der har fortalt historien om Gud til mennesket.

Zs påstande fører til den nærliggende konklusion at Z tror på Guds eksistens uden at være sig det bevist, ELLER at Z tror at dyrene har bragt det glade budskab. Sandelig en sjov fætter, denne Z ;-)

SHA aner problemet, men er for fej eller tøvende til at gå i rette med Z, men idéen om at religiøsitet ligger i selve mennesket. SHA er dermed en bedre ateist end Z. En konsekvent ateist må nødvendigvis anerkende religiøsitet som et naturligt indefra groende fænomen, mens kun en troende kan betragte det som 100% tillært. Egentlig ret pudsigt, tror jeg nok her midt om natten..

Anonym sagde ...

Ha, Den Store Kimporator skulle vel aldrig være religiøs? Jeg hverken kan eller vil naturligvis afvise at selv tilsyneladende moderne mennesker kan have oplevelser, som de af den ene eller den anden årsag ikke kan få til at passe ind i normale "hverdagskasser" og som følge deraf ikke kan rubricere dem som andet end "religiøse". Men der er ved Gud i himlen (!) ingen der kan bilde mig ind, at oplevelsen tilnærmelsesvist går i retning af Gud der åbenbarer sig og fortæller historien om universets og jordens tilblivelse, om Paradiset, syndefaldet, flugten fra Egypten, om hans søn og alt det andet crap. Dertil et færdigt sæt etiske regler om tilbedelse, levevis, ritualer, påklædning mm. Oven i købet med detaljerede anvisninger på regionale differencer og - for at det ikke skal være løgn - opfordringer til voldelig opnåelse af det modsatte. Eller at han for nemheds skyld blot nøjes med at henvise til en fårkin bog, han har udgivet med franchiserettigheder for et par tusinde år siden. Jeg er langt mere tolerant, end Kimporator bryder sig om overhovedet at forestille sig, nogen kan være, men folk der påstår ovenstående, kan jeg ikke have andet end hovedrysten tilovers for. "Nåhjamen tro er jo noget privat der kommer indefra, noget sprituelt man lissom ikke kan diskutere, vel? Gud er jo på en måde inden i os, ikk?".. Gu' er han s'gu'da røv, dit fjols!! Han er i den grad trukket ned over hovedet på os. Men okay, hvis det er det endegyldige bevis for hans eksistens, så kan jeg endnumereendegyldigt modbevise det, for stodderen har aldrig vist sig inden i mig eller nogen jeg kender.

PS: Diskussionen om hønen og ægget eller hvem der er den bedste ateist orker jeg ikke lige nu pga. tømmermænd. Og slet ikke noget med talende dyr.

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ den lidende Z: Husk helsebringende ingefærte

Anonym sagde ...

Pokkers, glemte atter en gang at købe netop det. Men tak alligevel, du er en skat. Måske er jeg alligevel blevet indhentet af alderen..

Anonym sagde ...

http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=TryktAvis%2FTAvVis.php&pTAvVis=208042

Og sådan vil debatten nok fortsætte til Gud beslutter at nedlægge jorden.

Suzy-Hang-Around sagde ...

Tusind tak for link, Z, det var meget relevant læsning og en interessant kommentartråd. Kan vi for øvrigt lave en aftale om at du er Z's Læseservice på Information? Jeg har en ide om at mit liv er for kort til Information, men på den anden side vil jeg nødig gå glip af noget - som jeg næsten gjorde her.