søndag, december 03, 2006

Alle tilbeder åbenbart noget

Siger David Foster Wallace i sidste nummer af Oprah. Jeg har oversat en, synes jeg, interessant passage:
Det kan ikke lade sig gøre ikke at tilbede noget. Alle tilbeder noget. Vores eneste valg er HVAD vi tilbeder. Og en fremragende grund til at vælge en slags gud eller åndelig værdi at tilbede – det være sig J.C., Allah, Yahweh, Den Store Moder, de fire ædle sandheder eller et ubrydeligt sæt etiske principper – er, at snart sagt alt andet man tilbeder vil æde én levende. Hvis man tilbeder penge og
ting – hvis det er her man tanker indhold i livet – vil man aldrig få nok. Aldrig føle at man har fået nok. Det er sandheden. Tilbed din egen krop og skønhed og seksuelle tiltrækningskraft, og du vil altid føle dig grim; og når tid og alder begynder at sætte sine spor, vil du dø en million gange inden du rent faktisk bliver kulet ned. På et niveau ved vi alle dette i forvejen – det er blevet kodificeret som myter, ordsprog, klichéer, floskler, epigrammer, lignelser: skelettet i enhver god historie. Tricket er at holde sig denne sandhed for øje i hverdagen. Tilbed magt, og du vil føle dig svag og bange, og vil have brug for stadig mere magt over andre for at holde frygten stangen. Tilbed dit intellekt, at blive opfattet som klog, og du vil ende med at føle dig dum og som en bedrager, der nok skal blive afsløret en dag. Og så videre. Det lumske ved disse former for tilbedelse er ikke at de er onde eller syndige; det er at de er UBEVIDSTE. De er default-indstillinger, som man lige så stille glider ind i, dag efter dag, hvor man bliver mere og mere kræsen med hvad man ser eller hvordan man måler værdi, uden at man gør sig rigtigt klart at det er det man er i gang med.

Hmmm. Siger han at jeg ikke er så fri og ateistisk som jeg gik og troede? At min afvisning af dogmer bare gør mig sårbar for alle mulige andre, potentielt langt skadeligere, typer vanetænkning? Jeg skal vist lige finde mig et ubrydeligt sæt etiske principper at tilbede. Som en slags religiøs vaccination.

... I've looked at life from both sides now
from win and lose and still somehow
it's life's illusions I recall
I really don't know life at all ...

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Skal man tro citatet, har du jo allerede en tro, det kan man så være enig eller uenig i. Hvis vi skal følge hans logik, tilhører vi vel dem her: "Tilbed dit intellekt, at blive opfattet som klog, og du vil ende med at føle dig dum og som en bedrager, der nok skal blive afsløret en dag." Oder?
Løsningen på alt, er naturligvis enten 1) at afvise hans teori som vrøvl
eller
2) Melde sig ind i the "Cathode Ray Mission" (Se Cronenbergs Videodrome for detaljer)...

Nåja eller
3) Acceptere fakta og følge hans råd om at være bevidst om hvad det er man tilbeder.

Anonym sagde ...

Jeg har givetvis misforstået det, men er det ikke noget af en påstand, at hævde at religiøse/åndelige værdier er det eneste, der ikke "vil æde een levende"? Om noget, synes jeg da, at default-indstillinger lige netop er det, jeg oplever hos folk der vægter værdier på en religiøs eller åndelig skala. Default-indstillinger kan ingen (eller kun folk uden værdier) nok løbe fra, men der er da ingen grund til at basere dem på rent sludder. Jeg holder på anetq's 3'er. Og det til enhver tid og ganske uden at tænke over det..

Anonym sagde ...

Øj, jeg havde misset den missionerende pointe, det kunne da ellers godt bringe mit ateistiske pis i kog - jeg tilslutter mig z: Er der noget, der giver skyklapper og "æder folk levende" er det da religion.

Uden Relevans sagde ...

jaja fedt nok, men kommer geniet med en løsning?

Eller sidder han bare og bitcher??