Påske farvel

Leto spørger hvor vi hænger i disse dage og om der er sjovt. For mit vedkommende er svaret at jeg hænger dovent i min bombede lejlighed for slukket computer, og forsøgsvis holder mig opretstående og til husbehov smilende i min datters vågne timer, og klasker sammen som en klud når hun er kommet i seng. Jeg er vist ikke kommet mig helt over min bacille, og kan næsten tude ved tanken om at jeg skal på arbejde i morgen. Elleve dage væk fra kontoret og jeg føler mig ikke spor frisk og opladet. Og i overmorgen starter en barselsvikar, og pga. alle mulige andres planlægning der er skredet, skal jeg stå for den mest informationstunge og teknisk mest utilgængelige del af hendes oplæring. Jaja, jeg var smigret nok over at blive spurgt (”Du er så pædagogisk og god til det, SHA!”), men lige nu kan jeg dårligt overskue teknikken selv, og da slet ikke sætte andre ind i det. Og jeg skal £#@%&§½ lave mad til endnu en fest næste weekend. På Lolland. Jeg får kvalme af at tænke på mad, og jeg GIDER ikke logistikhelvedet.

Så er det et svar, Leto? Jeg er vist sur, sur, sur, og må hellere slukke computeren igen. Vil udarbejde mantra om hvor glad jeg er for mit krævende arbejdes mange udfordringer, for ellers ville jeg kede mig ihjel og føle jeg gik til spilde, og synge min påskønnelse for mit talent for livsnyderi og madlavning der har givet mig så mange gode og bekræftende oplevelser. For jeg er jo ikke uheldig og elendig. Bare SUR!

... I don’t like Mondays ...