Søde Suzy Q aktiverer mig væk fra granskning af mit knuste hjerte og min ditto stolthed, for bøger! Det er en livslang kærlighedsaffære. Memet kommer fra Dana (som skal adviseres om det udførte meme) og skal afdække om mænd og kvinder påskønner forskellige bøger. Spændende.
Hvilken bog har betydet mest for dig?
The Magus af John Fowles. Den gav mig retning i livet på et tidspunkt hvor jeg ledte efter det: Jeg havde droppet et studium efter første år, og taget en au pair-plads i udlandet. Jeg pakkede supersparsomt, tog den med som min eneste bog og læste den uafbrudt i sløjfe, hvilket gav mig den aha-oplevelse at litteratur og engelsk – det bliver jeg ikke sådan liiiiiige træt af. Så jeg tog hjem, begyndte at læse engelsk, og havde nogle skønne og succesfulde år på universitetet. Derudover har den været to store læseoplevelser: Dengang, som nybagt student, identificerede jeg mig 100 % med hovedpersonen, der drager ud i verden for at lære og opleve, men ender med at sande at hans udlængsel i høj grad var en flugt fra ... jeg vil nødig reducere en stor og kompleks roman til trivialiteter, men bær over med det korte format ... en flugt fra kærlighed og selverkendelse. Da jeg genlæste den måske ti år senere, identificerede jeg mig med den centrale biperson, den kvinde han flygter fra, men ikke kan undvære. Hvor han i første omgang virkede romantisk, virkede han i anden omgang angst og umoden. Hun, der i første læsning slog mig som hysterisk og krævende, var i mine ældre øjne varm og sine følelser bekendt. Et skoleeksempel på en historie der udvikler sig med sin læser. Det er en fantastisk bog om dynamikken mænd og kvinder imellem, det der med at der altid er én der elsker og én der er elsket. Men det er en relation i bevægelse, rollerne byttes lejlighedsvist om, og man finder følelsesmæssigt potentiale i sig som man ikke vidste man havde. Jeg tror at denne fiktion har givet mig mere erkendelse end alt hvad jeg ellers har læst af psykologi og selvhjælpsbøger.
Hvilken genre læser du mest?
Romaner og populærvidenskab. Man kan vist ikke betvivle min kærlighed til romaner efter at have læst ovenstående, men efter at have fået min kandidatgrad var jeg RIGTIG fiktionstræt, og kastede mig over populærvidenskab. Jeg ville vide hvordan universet hænger sammen, kende de basale fysiske love, og snævrede mig med tiden til vores egen klode, mere specifikt: Livet. Biologi og evolution er altså det mest interessante i hele verden, og jeg anbefaler helhjertet Richard Dawkins' Climbing Mount Improbable, der på en nutidig og fængslende måde forklarer Darwins evolutionsteori så det simpelthen er mig en gåde at de der Intelligent Design-idioter overhovedet tør fremsætte deres latterlige påstande. Som det fremgår, mistede jeg i den læseproces troen på gud, da jeg konkluderede at mit verdensbillede hænger bedre sammen uden end med ham. Jeg ville ønske at der var retfærdighed til, men der er intet der tyder på det.
Hvilken bog læste du sidst?
Jeg er lige begyndt på en masse bøger, men det er da ikke så længe siden at jeg afsluttede Levitt & Dubners Freakonomics, Ben Eltons The First Casualty og mine genlæsninger af Jeffrey Steingartens The Man Who Ate Everything og It Must’ve Been Something I Ate – alle sammen gode, men ikke livsomvæltende, læseoplevelser. Jeg har sjældent andet end gode læseoplevelser, da jeg ikke læser bøger færdig af pligt – de ryger hvis de ikke siger mig noget efter 50-100 sider. Jeg underholder mig nu uforpligtende med Raymond Khourys The Last Templar, og får mine læsevitaminer fra Richard Dawkins' The Ancestor’s Tale – den virker RIGTIGT lovende. Som den naive tosse jeg er, tror jeg også at jeg kan blive bedre til at håndtere mit kærlighedsliv ved indlæring, så jeg læser Phil McGraws Love Smart, med den ubetalelige undertitel Find the One You Want, Fix the One You’ve Got. Ha! As if, tænker læsere af denne blog, men jeg kan ikke lade være. Hvad jeg mangler i tro, opvejer jeg i håb.
Hvilket køn er du?
Hun-. Hvis nogen skulle være i tvivl.
Hvem vil tagges? Acq og Kimporator? Jeres lister kunne være sjove at sammenligne ...
... du kan se jeg er rippet og flået
men min sjæl har de ikke fået ...
torsdag, april 27, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
haha.. ja, jeg tror vi har gang i noget salt vs peber her ;-)
Jeg simrer lige over det :)
sha- for satan, hvor smukt! Jeg hader den her med -og gid det var mig, der havde sagt det/fundet på det/skrevet det -plejer at være tegn på, at det er s...godt sagt, gjort, tænkt!Uhm, god læseoplevelse!
Aaaaah det var godt! :)
Send en kommentar