Hvad er det så denne gang? Arbejdet! Jeg har haft SÅ travlt! Sidder helt blæst i hovedet efter kursus hele dagen – helt VILDT komprimeret med medbragt forberedt hjemmeopgave, fremlæggelse, forventningsafstemning, brainstorm, gruppearbejde, fremlæggelse, individuel interessentanalyse, yadayadayada ... det lyder muligvis som den værste gang varme luft, men jeg synes jeg har lært noget. Til gengæld er mit hoved blevet til grød, og i morgen venter endnu en dag af samme slags. Ville bare lige sige hurtigt hej inden jeg skulle tidligt i seng.
For fredag morgen er bare ikke nogen favorit. I hvert fald ikke hveranden fredag, hvor datteren skal pakkes sammen til faren, fragtes i klapvogn med oppakning til vuggestue, hvorefter jeg skal hjem igen, hente cykel og på arbejde. Tak himlen at jeg har flekstid, når jeg sådan sædvanligvis kommer slingrende kvart-i-ti-agtigt. Men kurset i morgen starter jo ni. Sharp. Suk. Ja, jeg ved godt at alle mine håndværkerlæsere der møder kl. 7 sidder og himler med øjnene, men prøv lige at forstå min realitet, ikke! Mine cirkler. Mine vaner.
Men derefter er det jo weekend, hurra! Og jeg skal se Passionen, og vi har alt muligt skønt og sjovt planlagt. Vi skal bl.a. ud blandt andre mennesker i pænt tøj – sådan helt efter bogen, på restaurant og videre til Mick Øgendahl-show. Uuuuhhhh, glæder mig. Og han kalder mig sin kæreste. Hvilket er skønt. Men han har ikke spurgt om jeg vil være hans kæreste – er det bare mandig autoritet og modenhed? Eller Far-bestemmer-agtigt? For i sandhedens interesse må jeg indrømme at han vist ikke kan have været i tvivl om et positivt svar HVIS han havde spurgt – og så er det måske lidt teenybobbet skal-vi-komme-sammen-agtigt at spørge. Jeg er bare utryg (’ÅH NEJ’ hører jeg de hårdtprøvede læsere sukke ’KOM DOG VIDERE, SHA!’ ) fordi jeg ikke rigtigt kan se hvorfor han vil have en kæreste. Han kommer fra et langt ægteskab, efterfulgt af et to-årigt kæresteforhold, hvorefter han møder mig to måneder efter bruddet. Ville I ikke vifte lidt med ørerne hvis I var ham? På den anden side ville jeg føle mig bekræftelsessøgende grænsende til det psykotiske hvis jeg spurgte ’Er du sikker på at du vil være kæreste med mig? Hvorfor?’ Sådan et spørgsmål stiller kun mennesker som der er noget alvorligt galt med, ikke?
Jeg skal bare lade være med at sætte så mange spørgsmålstegn ved det hele, og holde mig gående til vi ses, for når vi er sammen er der ingen tvivl. Han har knaldblå øjne, og alligevel det varmeste blik jeg nogensinde har badet i. Lørdag kan bare ikke komme hurtigt nok.
... rør ved mig
så jeg mærker at jeg lever
tag min hånd
og hold mig nær til dig ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
aii, SHA, spørger man om sådan noget??? Er det ikke bare noget der sådan bare sker hen ad vejen?
Skal man virkelig sige K-ordet for at den er hjemme?
... eller hvor pokker skulle jeg vide det fra, det er 10 år siden nogen er blevet min kærete, og han spurgte faktisk.
...og nu vi snakker om solen; Projektlederen skal også ind og se det dér show i morgen. Hils ham hvis du ser ham ;-)
Her må jeg tilslutte mig digselv: "ÅH NEJ, KOM DOG VIDERE, SHA!" Og dernæst acq; det er da ikke noget, man spørger om! Når han omtaler dig som sin kæreste, er han jo langt længere, end DU tilsyneladende er ;) Og såvidt jeg har forstået, er hans "situation" og amourøse baggrund da vist temmelig lig din egen. Men go ahead, hvis din 'blog er stedet at få mulighed for at sætte ord på din usikkerhed - acq og jeg er her jo for at læse om samme. Rigtig god weekend der!
Du kunne også bare lave en lille "Skal vi komme sammen?"-seddel. Med svarmuligheder ("Måske, hvis Sonja fra parallelklassen ikke gider"). Sådan på en 90'er-ironiske måde. Men det bedste er jo når man bare ved det. Ak ja, en eller anden dag, i en perfekt verden, måske.
I har alle sammen ret - det skulle ikke være nødvendigt at sige.
@ Acq: Skal nok hilse, genkender ham HELT sikkert fra din beskrivelse ;-)
@ Z: Nej, jeg kommer fra diverse halvlange forhold, et crash-and-burn-ægteskab, og den her på bloggen refererede afvisningsmarathon. Så i min vurdering er jeg ca. en million gange mere desperat end ham. Hvilket selvfølgelig er grunden til at jeg ikke tør tro på det. Men prøver at hang loose, og bare rolig, alt usikkerhedsfnidderet går kun ud over jer ;-) Right back at ya med den gode weekend!
@ Ulla: Roll on perfect world!
altså, det er meningen at du tilfældigt skal høre ham kalde dig sin kæreste; her viser du med dit glædeligt overraskede kropssprog (evt en kvart-sekunds-tøven) og et u-undertrykkeligt blændende smil at du HAR HØRT hans "spørgsmål" - så kaster du dig over ham og knuser ham og kigger ham tindrende dybt ind i øjnene.
Og således er der blevet spurgt og svaret, uden at der er blevet spurgt og svaret. Tadahhh!
SHA, jeg tror bare at det er en klassisk (og efterhånden sjælden) case of: dreng møder pige og de blir kærester. Hav en SUPER lørdag aften :)
Hm... Enig med Z; når ham Passionen over for andre siger k-ordet, så er den saftsusemig da hjemme, SHA! Nyd det nu endelig - med hele kroppen OG hovedet!
Men derudover: "Sådan et spørgsmål stiller kun mennesker som der er noget alvorligt galt med, ikke?"
De psykiatriske afdelinger landet over går overlæssede tider i møde, fornemmer jeg...
det lyder muligvis som den værste gang varme luft,
Det er vel det de fleste akademikere excellerer i
til min gode veninde Acq:
Nu gider vi altså ikke høre mere om den rådne projektleder, forstået?
@ Kimporator: Dine kommentarer er som altid velkomne hos mig, men du skal skrive pænt til dine medkommentatorer. Jeg er i hvert fald ikke med i dit 'vi' her.
@ Acq: Jeg vil gerne høre om Projektlederen.
Send en kommentar