af den energi ens datter lægger for dagen HVER morgen for at undgå at komme i overtøj og støvler. Jeg siger "så er det nu"; så starter sirenen og ungen løber til det fjerneste hjørne af lejligheden, skrigende og viftende med armene i protest. Derefter smider hun sig på maven på gulvet i et utilgængeligt hjørne, og gør sig tung og blød som en gople. Derefter følger et uværdigt optrin hvor jeg forsøger at få fat i hende på en eller anden led, som regel et håndled, hvilket selvfølgelig gør ondt i hendes skulder, fordi hun nægter at spænde en eneste muskel. Mere hyl, evt. ledsaget af næse eller pande skrabet hen ad gulvet. Så bærer eller slæber jeg hende ud i gangen, og volder hende, temmelig ublidt og skældende og smældende, ned i hendes flyverdragt.
I morges tænkte jeg "For tre år siden lå jeg og fødte, og jeg gad godt bytte plads med mig selv. Jeg vil fandeme hellere føde hende igen end have det evindelige hyr med den LORTEFLYVERDRAGT HVER ENESTE MORGEN!!" Så sur kan man altså også være på sin datters fødselsdag.
... Sur, sur, sur
lille SHA omkring ...
PS: Vi blev selvfølgelig gode venner igen og fik en udmærket fødselsdag ud af det ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
9 kommentarer:
Tillykke med hende!!
PS:kan du ikke bare prøve at lade hende sidde på cyklen et par morgener uden overtøj? :-)
Jeg tror jeg kender et par voksne kvinder der ville kaste sig lige så energisk på gulvet, hvis de skulle iføres flyverdragt hver morgen... På den anden side kender jeg også en mand der gladeligt gør det - men det er nok mest fordi så kan han køre på motorcykel... Jeg tilslutter mig Lenes forslag, ikke fordi det ville virke [2 min. senere: MOAAAAAR jeg fryyyyser], men bare fordi det er sjovt!
Tillykke! :)
(Inden du har blinket et par gange har hun tabt tænder og skal starte i skole....)
P.S.
Denne onde moder har - med held - brugt følgende en ENKELT gang: "NåmenOK, jeg går nu, så må du jo blive hjemme."
*Dørluk, og gåen væk*
Er stor fan af konsekvenspædagogik - men har omvendt osse været tåbelig nok til at få 2 med 16 måneders mellemrum.
Tillykke!
(jeg vil slet ikke nævne ét ord om magtkamp og at man godt kan kræve at 3-årige selv tager dragten på...schyhhh...)
Empirisk mini opmuntrings analyse fra Acq-home (Østerbro??? Ll. Skensved?? Rungsted Kyst??):
4-årige har også goble tendenser, men det svinder når de nærmer sig 6 år.
Det jeg ikke fatter, det er at de virkelig gider tage kampen op hver evig eneste dag. Både den med tøjet og den med tandbørsten. Jeg mener, min er 3 et halvt, og hun er aldrig nogen sinde sluppet. Hun får altid børstet de tænder og hun får altid det tøj på - hendes kamp virker ikke! Hvor længe mon de bliver ved med at prøve? Jeg mener, det bliver sq svært at slæbe sådan en 16 årig hen ad gulvet...
Ja tillykke.
Måske skulle jeg udstede et gavekort på "en omgang iføring af tøj på junior"??
Måske ligefrem et koncept jeg kunne sælge?
Tak alle sammen!
@ Lene: Uuh, hardcore! I like it! Det bliver prøvet som det første. Der er lige præcis så langt til børnehaven at hun burde blive godt kold, men ikke få lungehyler.
Jeg HAR prøvet at gå fra hende, og det virkede også fint, sådan at forstå at hun så meget gerne ville med - men tage flyverdragt på selv? Nej. Desværre umuligt. "Jeg er jo bare en lille pige, Mor."
Jeg står lige så fortørnet som dig, Julie. DER STÅR altså i bøgerne at børnene tager faste rammer til efterretning og holder op med at kæmpe. HVORNÅR, spørger jeg bare?
Til det sidste kan jeg svare aldrig...de vil altid manifestere retten til selvbestemmelse..ville fandme da også været forfærdeligt andet!Men det hjælper med konsekvenspædagogik......Idé: give hende tid til selv at kravle i uhyret eller alternativ binde uhyret om halsen på ungen med ærmerne og lad resten flagre efter hende som en kappe......Man ligner godt nok The Caped Crusaders på cykel og folk glor.......men det virker har selv praktiseret den med både dreng og pige......De vil jo og kan jo bare selv og så må man give dem rummet......
Til trøst: Det kommer kun i faser....så tidsmæssigt er der intervaler til ånderum.....Jeg kan da huske en søn, der ikke ville i bad et halvt års tid.....Han var ikke til at hugge og stikke i....jamen så må man finde alternativer - som ståvaskning...eller hvad med en unge, der kun ville gå i strutskørt en hel vinter? Konsekvens strutskørt uden på heldragt...Jeg kunne blive ved..men i sidste ende var alle tilfredse......
Såeh No sale??
Send en kommentar