Jeg køber ikke de ugentlige dameblade, men jeg læser som regel min mors aflagte AfD (selvfølgelig først EFTER min søster. Skal ikke være i tvivl om hvor i hierarkiet jeg befinder mig. Snøft.) Dvs. læser og læser, jeg nøjes tit med at kigge billeder, fordi der er nogle ord jeg bare ikke kan TYRE!! Så sent som i morges faldt jeg lidt i staver over nogle mad- og sundhedssider, og mine øjne fangede derfor sagesløst det hæslige ord 'fedende'.
Jeg HADER det. Der er sgu ikke noget der i sig selv er fedende. Formuleringen var noget á la "ti skiver roastbeef er lige så fedende som en stor pære". Det rette ord er 'nærende'. Eller 'har samme kalorieindhold som'. Men der er ikke noget der er fedende FØR man spiser det oven i ens normale kaloriebehov. Man kan spise lige hvad man vil indtil ens daglige/ugentlige/månedlige kaloriebehov er opfyldt, og intet vil være fedende, det være sig klidkiks, frugt, ostemadder, colaer eller snickers. Derefter feder alting, det være sig klidkiks, frugt, ostemadder, colaer eller snickers*.
Jeg er jo ellers imødekommenheden, tolerancen og afbalanceretheden selv, men jeg bliver HYSTERISK MOPSET af at blive talt eller skrevet til som om jeg er debil. Eller når mennesker og kommunikationsorganer, der burde vide bedre, formulerer sig så sjusket. Så derfor læser jeg ikke dameblade.
... do you really want to hurt me?
do you really want to make me cry? ...
*Der er vist enkelte fødeemner der aldrig feder, idet de er så svært fordøjelige at de kræver flere kalorier at forbrænde end de selv indeholder, men det vil jeg ikke udtale mig yderligere om; jeg er ikke bromatolog ... undskyld, levnedsmiddelkandidat, hedder det nu. Bromatolog var ellers et fedt ord.
onsdag, januar 17, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Så så There there..
Dameblade er lort.
Jævnfør min tidlilgere internetweblogpost om emnet, for alt hvad jeg skrver er nemlig rigtigt :o).
Det averste er, at dem som skriver det for det meste selv tror paa det.
Jeg bliver odepressiv hver gang jeg laeser et damebald, man kan ikke engang kalde det en syndig fornoejelse, for der er ingen fornoejelse i det, bare en lang irrirtation over at saadan en gang mindrevaerdsskabende og forsimplet product-placement bliver laest af en stor del af den danske befolkning.
Ok, kan godt lide at se paa toejet og sminken i bladene. Tror at loesningen ville vaere et dameblad helt uden tekst.
Jeg kendte engang en bromatolog - det er den sejeste titel - men det erhun så ikke mere? Schade!
men nogle ting smager MEGET bedre end andre og har derfor en stoerre tendens til at fede ;)som fx guacamole, som kun en spandfuld af er nok. Og det er saa for meget.
Absolut noget som bør med i din profil på farmerdating.dk ;-)
AfD er da ellers bare Skøøønt!
Send en kommentar