Er der andre end mig der læste Sybil som teenager? Om et ekstremt tilfælde af personlighedsspaltning – 16 helt adskilte personligheder i én krop. Har aldrig glemt min skræk og fascination ved tanken om ikke at være alene i sit eget sind. Og der er åbenbart noget personlighedsspaltet ved det her blogskriveri.
Jeg drømte at jeg lagde en kommentar hos en af jer, og idet jeg klikkede 'publish' så jeg, at jeg ikke var logget ind som Suzy-Hang-Around, men som IRL-mig. Mit fulde, rigtige navn som afsender. Og jeg lover jer: det var ikke bare pinligt eller afslørende, i drømmen var det UHYGGELIGT. Da jeg vågnede var det ikke længere uhyggeligt, men underligt: det var Suzy-Hang-Around der var den krænkede part, og mit IRL-selv der havde møvet sig til at taste sit navn hvor det ikke hørte hjemme. Jeg påstår slet ikke at kunne konkurrere med Sybil, men jeg følte mig lidt skizofren.
Og måske virker analogien søgt, men følelsen var den samme: selvom jeg ikke er spor bange for at være alene, kan jeg panikke på et kvart sekund hvis jeg pludselig bliver i tvivl om jeg er det. Som forleden tidlige morgen hvor jeg forsøgte at falde i søvn igen efter at være blevet vækket af et eller andet. Og pludselig lyder der en RINGETONE i lejligheden. Ikke min ringetone – en fremmed mobils. Jeg DØDE bare af skræk. Det tog mig adskillige stivfrosne minutter at tage mig sammen til at stå op og tjekke lejligheden, hvor der selvfølgelig ikke var nogen eller noget at finde. Det skete igen nogle nætter senere (med knap så panisk reaktion) og har gentaget sig flere gange siden, så jeg har helt forliget mig med mit elektroniske spøgelse. Det sker på nogenlunde samme tidspunkt, så det er noget helt banalt, men alle batterier og Fisher Price-dimser er tjekket – kan fandeme ikke finde ud af hvor det kommer fra. Hader at få min søvn forstyrret. De tanker jeg tænker i søvnløse timer er slet ikke værd at samle på.
... I hear in my mind
All these voices
I hear in my mind all these words
I hear in my mind all this music
And it breaks my heart ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Har du tjekket røgalarmen? Det er den der plejer at drille os.
Ahja - den underbevidsthed, den underbevidsthed - den kan nogle gange spille nogle gevaldige puds når man ligger i grænseområdet mellem vågen og drømmende.
Jeg får nogle gange den slags hvor drømmene følger med ind i den vågne verden hvis jeg er rigtigt kørt ned - så kan jeg godt stå op og så går der lige en 10-20 sekunder før det jeg ser omkring mig også er helt synkroniseret med den faktiske virkelighed - det kan godt være lidt creepy.
Kan godt se, at den med en fremmed mobiltelefon lyd INDEN i lejligheden er creepy - men det kunne være værre ... ligesom i The Grudge hvor spøgelset ringer hjem til en person for at finde ud af hvor hun bor :D
Men det er sikkert bare en brandalarm - eller en underbo der har en irriterende høj lyd.
Naaaaaaarj, creepy......."There coming to take me away, ha, ha....there coming to take me away ha, ha...." (en eller anden sang fra 60'erne med Napoleon....jeg var dybt fascineret af den)!
Hæ, skægt du (også)læste Sybil. Der kom også en film, så du den?
En ægte klassiker, og altid godt for en plaget teenager, at vide at andre har haft det meget værre. At ens forældre var det rene vand.
Og ja, din drøm giver fin fin mening i denne ende. :)
P.S. Det kan anbefales at få kat, stressfaktoren ved mærkelige lyde falder ganske betydeligt. 9 ud af 10 gange er det garanteret den der har gjort noget.
@ Anon: Har ingen røgalarm, men kender lyden og ville ikke være i tvivl hvis det var den - DE har en irriterende lyd!
@ Kenneth: Er helt hundrede på at lyden kommer fra inde i min lejlighed, og synes faktisk også at jeg kan høre hvor. Der er bare ikke noget der kan bippe lige der ...
@ Susling: Husker sangen, og havde det ligesom dig med den.
@ Naja: Nej, har aldrig set filmen, den må jeg grave op på dvd. Og tak for godt forslag til problemløsning, men kattemenneske bliver jeg aldrig. Synes ikke det er særligt nedbringende for stressniveauet at blive vækket fra sin søde søvn af kat der flyvelander på ens mave i tigerspring fra gulv. Som jeg prøvede en overgang hos en kattemand.
Jeg havde filmen om Sybil på video i 15 år (Sally Fields i hovedrollen), indtil min mand for nyligt kom til at spille den over !!! Jeg var tudefærdig ...
Jeg tror jeg har set den 10 gange og blev aldrig træt af Sally Fields' skuespillekunst.
Så er der ikke andet for - det er underboen med telefonen. Der kan være rør, og andre ting i huset som gøre at lyden "rejser" hurtig.
DER er også den mulighed, at DU rent faktisk genkalder lyden selv. Det sker for folk med mobil telefoner forholdsvis ofte at de TROR den ringer, høre den ring, til tider hvor den ikke gøre.
Det har intet med skizofreni at gøre. Det har noget med stress at gøre.
HÆ! Jeg har netop identificeret kilden (flot, ikke, efter kun 10 måneder?): Det er en gammel iPod med dårligt batteri som derfor jævnligt ligger flad, men HAR HAFT ALARM SLÅET TIL. Jeg fik den brugt af en ven, som selvfølgelig ikke skænkede det en tanke at han havde sat alarm til. Fordi uret går som vinden blæser og den selvfølgelig ikke kan bimle når den er flad, har den ikke kunnet identificeres som alarm. Før forleden morgen hvor jeg stod i min stue før kl. 6 om morgenen - don't ask - og hørte den bimle mens skærmen lyste afslørende. Så nu er den DØD, hurra!
Send en kommentar