Denne weekend har jeg været med på sidelinjen hos vennepar der diskuterede gaveindkøb, juleaftaler, nytårsaftensønsker og den slags. Det er altså den slags samtaler der kan gøre en glad for ikke at være et halvt parforhold. Jeg er da ikke så håbløst barnlig at jeg tror jeg altid kan få tingene præcis på min måde, men nogle gange virker de der endeløse diskussioner hen mod et kompromis som den sikre vej til at ingen får det som de vil have det. Opnået resultat: to misfornøjede parter.
Jeg har også set en god venindes hus første gang. Hun er en fantastisk værtinde, juletræet stod yndigt i karnappen, de tilstedeværende børn pyntede samdrægtigt, og der var en stemning af afslappet gæstfrihed som blev hjulpet godt på vej af de rummelige rammer. Og alligevel. Hvor ER jeg bare glad for jeg ikke har et hus!! Det er verdens mest belastende bekymringsgenerator og mest pålideligt tilbagevendende pengeblødning. Nyt tag, nyt badeværelse, opretning af facade ... udgravning af dræn, svigtende håndværkere, inkompetente håndværkere ... Veninden indrømmede at hun og hendes mand brugte mere tid på at tale (og skændes) om huset end de gjorde på at tale om børnene. The stuff that nightmares are made of.
Næh, single i lejlighed, det er sgu til at overskue.
Og er hjemmesfæren lidt kedelig, kan jeg trøste mig med at der er mere spændende her i mit virtuelle hjem. Det er ikke længere på mode at rapportere hvilke fårked-op søgninger folk er kommet ind på, men denne er for langt ude: Hår i skridtet!! Hvordan fanden ved de det, spørger jeg bare? Men dårligt er søgningen udført, før Politiken præsenterer løsningen. I min uskyld troede jeg faktisk ikke at man kunne få udført brasiliansk hårfjerning i København, medmindre man havde en privat kontakt til en lyssky filippiner i en kælder i Sydhavnen. Men nu er der ingen undskyldning længere. Satans også.
Jeg har med sprognørdede venner diskuteret hvad man kunne udnævne til Årets Ord, altså et ord man næppe havde hørt 1. januar 2006, og som man nu tager fuldstændigt for givet. Der er oplagte kandidater inden for kulturordene, fx muhammedkrise, men min stemme går alligevel til wellness. Det vil blive brugt til alt muligt i fremtiden, hvor muhammedkrise altid bare vil signalere 2006. Og det er garanteret wellnessbølgens skyld at man nu kan få brasiliansk hårfjerning på ethvert gadehjørne. Massage, detox, aromabehandling, ansigtsmaske, ja tak til det hele, men den der brasilianer er altså lidt af en gøgeunge i wellnessreden, synes jeg. Den må have et wellnessindeks på minus 10.
... I'm hairy noon and night
hair that's a fright
I'm hairy high and low
don't ask me why - don't know ...
søndag, december 17, 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Yeah, singlelivet rules!.. Tilgiv mig, men hvad er det der brasilianskenoget fornoget?
Fjernelse af pubeshår med voks. Every single one. Ouch.
Det skulle vist ikke være så slemt... :o)
Yeah right, Morfar, sikkert ikke. Heller ikke for os der har hårvækst som frysende polarræve i Arktis taler misundeligt om.
Man ser det for sig.. Altså de talende ræve.
Godt for dig, Z, at din fantasi er så nænsom at den fokuserer på de talende ræve.
Huh. Whaddayaknow?! Morfar havde sgu ret :-D
Send en kommentar