- At der er ingen tid som nuet
- At det er ok at lyve for at skåne andre, men ikke for at skåne mig selv
- At jeg ikke er lav, uanset om jeg bliver behandlet lavt
- At bruge min energi der hvor jeg får noget igen
Fire dufte jeg holder af
- Duften af sommer i byen – varm asfalt?
- Varm hund
- Kaffe
- Mandehud
Fire love jeg gerne ville se vedtaget i Danmark
- Obligatorisk teoriprøve til cyklister i København
- Hundetilladelse, gerne afhængig af bestået kursus i hundeadfærd og -pleje
- Livstid – rigtig livstid i den Letoske forstand – for vold, voldtægt og sexforbrydelser begået mod børn og kvinder
- Livstid for at skade nogen i trafikken i alkoholpåvirket tilstand
Fire afdøde personer, jeg godt ville have haft mulighed for at møde og tale med
- Charles Darwin – ingen over og ingen ved siden af
- John Fowles, forfatteren til min yndlingsroman The Magus. Han må have indeholdt hele universer
- Rudolf Höss, kommandant for Auschwitz. Hvad tænkte han på?
- Laura Ingalls Wilder. Jeg husker hendes barndom bedre end min egen
Fire menneskelige favoritegenskaber
- Humor
- Mod
- Retfærdighed
- Selverkendelse
Fire ting jeg gerne vil opleve/gøre, inden jeg dør
- At se min datter voksen, tryg og velafbalanceret
- At få hund igen
- At kalde en mand ’min mand’ med hjertet
- At tage et laaaaaangt road trip rundt i USA
Fire fede ord
- Dasypygal (betyder ’med behårede baller’ på engelsk)
- Subtil
- Respektafstand
- Møgøre
Fire ting jeg gerne ville hvis jeg kunne
- Fjerne gudstro og overtro
- Flyve
- Annullere at edderkopper er nyttedyr og nødvendige i fødekæden, og bare UDRADERE dem fra jordens overflade
- Gøre kvindekroppen sædabsorberende – aldrig mere våd plet
Fire foretrukne medier (i prioriteret rækkefølge)
- Tv
- Bøger
- Internettet
- Radio
Jeg synes det er nogle tankevækkende spørgsmål Lommen har stillet, og jeg inviterer hermed de fire første der synes det samme til at bære depechen (fedt ord!) videre – giv dig til kende i kommentarboksen, og mem alt hvad du kan på din blog, så kommer jeg og læser. Hvis det skulle føre mig til nye kroge af Blogland, så meget desto bedre. Hvis ingen giver sig til kende, vil jeg konkludere at vi bare er helt memet ud alle sammen, og ikke tage det personligt. Ret meget, i hvert fald.
... sjung min lycka
sjung min längtan
sjung min ordlöse saknad
och min stumma sorg
och när min uro ständigt växer
i en bister tid
klinga, klinga mina klockor
sangen som ger sinnet frid ...
6 kommentarer:
Jamen så tagger jeg mig selv. ;)
Jeg vil tænke mig grundigt om og melde tilbage når de er klar!
Nu er jeg jo af gode grunde ikke blogger og forstår som følge heraf ikke detdersens tagge- eller memefænomen. Kan cigar ikke engang gennemskue, hvad ordet betyder - ja, så dum er JEG. Uagtet at jeg finder konceptet en kende pubertært og at det sikkert slet ikke er meningen (ja, hvad ved jeg?), at man skal kommentere på ...memeingerne (?), vil jeg alligevel formaste mig til at gøre
netop det med udgangspunkt i "fire love jeg gerne ville se vedtaget i Danmark", nærmere bestemt dem der hidrører strafudmåling. For det første er voldtægt og sexforbrydelser vel det samme? For det andet har jeg svært ved at se, hvorfor straffen for disse forbrydelser samt vold kun skal gælde forbrydelser begået mod børn og kvinder. Eet er at børn i sagens natur må og skal betragtes som uskyldige og forsvarsløse, noget andet er, om kvinder pr. definition (altså i højere grad end mænd) skal det? og - indrømmet - den slags forbrydelser begås i reglen sjældent mod mænd, men hvorfor skal straffen for vold begået mod mænd være en anden? For det tredje er der strafudmålingen. Livstid, altså frihedsberøvelse i resten af den dømtes liv, er en meget meget MEGET hård straf og det kan diskuteres om den i virkeligheden ikke er hårdere og mere inhuman end dens kedelige sidemand, nemlig dødsstraffen eller i hvert fald hører til på samme overdrev. Uanset hvor beklageligt det er, så hører voldelige fortrædelser nu engang til alle samfund, har gjort det siden tidernes morgen og vil gøre det til sammes aften; det er en del af menneskets natur (også kvindemenneskets), der desværre kan opvise omend endnu værre "egenskaber" så som overlagt og endog bestialsk mord. Hvad skal der ske med dem? Man kan nemt og meget menneskeligt blive sur, ked og forbitret over, at det forholder sig sådan, men at basere et retssamfund på følelsesladede reaktioner vil jeg mene er katastrofalt. Det viser sig ALTID, at der er formildnende omstændigheder ved ALLE forbrydelser, forstået på den måde, at den anklagede ALTID har sine (ganske vist subjektive) grunde til at handle som han (og hun!) gør, uanset hvor sorte disse grunde end må forekomme på os andre og ikke mindst ofrene. På et filosofisk, eksistentielt og ganske almindeligt plan er det faktisk ganske svært objektivt at afgøre om den enes bevæggrunde er mere rigtige eller forkerte end den andens, uagtet at vi på samfundsmæssigt plan er nødsagede til af praktiske årsager at foretage sådanne sondringer. Een af ideerne med retssamfundet og domstolen som institution er jo heldigvis at få belyst disse omstændigheder, hvilket bringer mig videre til næste punkt: "Livstid for at skade nogen i trafikken i alkoholpåvirket tilstand". Nu har vi jo heldigvis en færdelslov, der forbyder folk at køre bil i alkoholpåvirket tilstand, uanset om han (eller hun!) skulle komme for skade at skade nogen eller ej. Sker dét først (må gud eller en anden, der formodes at se objektivt på tingene, forbyde det), er det en anden lov, der træder i kraft, men en nødvendig konsekvent udlægning af din ytring ville være, at det skulle være strafbart med livstidsdom overhovedet at køre bil i alkoholpåvirket tilstand. Både på et samfundsmæssigt og personligt plan synes jeg, det ville være dybt dybt DYBT tragisk for dén 15-årige, der, næppe er han trådt ud af barndommen og ind i den forvirrende ungdom og stik mod god opdragelse og samfundsnormer iøvrigt alligevel begår den KÆMPEbrøler det at køre bil i alkoholpåvirket tilstand, sættes bag tremmer på livstid. Hvor himmelråbende dumt det end er at køre bil, når man er fuld, er der næppe nogen i verdenshistorien, der har gjort det med det forsætlige formål at skade nogen. Personligt har jeg aldrig kørt spritkørsel, bilder mig ind, at jeg er for klog og smart til at gøre det, men samtidig ved jeg, at det er folk som jeg selv (og husk; jeg er hverken bedre eller værre end alle andre...OK, så i forsvindende grad bedre) der gør det, hvilket i mine øjne er formildnende omstændigheder nok. Jeg ville være så rigeligt straffet ved bevidstheden om, at jeg havde skadet et andet menneske og jeg ville med garanti ALDRIG igen køre bil i alkoholpåvirket tilstand. Men jeg kunne udmærket være en samfundsgavnlig og -bevidst og velvillig skatteborger, der stadig betød noget for de mennesker, jeg elskede og blev elsket af, resten af mit liv - noget jeg har svært ved at tro, jeg kunne være i fængsel på livstid. Endelig er der det KÆMPEstore problem om uskyldigt dømte, men det er en anden snak, ligesom diskussionen om selve formålet med straf er det. Så Suzi-Eller-Hvad-Du-Nu-Hedder, jeg synes s'gu (med overhængende fare for at træde dig over tæerne) at slige ytringer bare er for nemme og samfundsdebatten for tiden fremviser jo så rigeligt med eksempler på den slags mildt sagt hovedløse, formørkede, åndsforsnottede, populistiske og i bund og grund dybt uciviliserede holdninger. Sluttelig må jeg, velvidende at jeg kan have taget fejl af dit politiske tilhørsforhold, desuden gøre opmærksomheden på, at dine holdninger nok kan karakteriseres som radikale, men - såvidt jeg er orinteret - ikke i partipolitisk forstand.
...Novra, for en alvorlig kommentar, men jeg sagde jo, at jeg ikke forstod det der meme-noget.
@ Henriette: Go for it!
@ Z: Ja, sikke en svada - men det er du velkommen til. Er vi enige om noget? Ja, at mænd, idet de også kan blive ofre, skal ligestilles med kvinder og børn. Mht. mine rabiate udmeldinger om strafudmåling er jeg godt klar over at de er radikale, men ikke radikal partipolitik. Jeg mener at det her meme-sjov lægger op til at sætte sagen på spidsen (bemærk frit løb givet til irrationel edderkoppefrygt), så her har jeg givet luft til nogle følelser. I det daglige er jeg godt tilfreds med at love og straf er resultater af demokrati, lange overvejelser og juridisk faglighed og ikke udspringer af følelser. Dine humanistiske synspunkter er ikke fremmede for mig, og jeg ved godt at en 20-årig spritbilist kan have meget godt at tilbyde samfundet når han er blevet ædru. Men det offer han har kørt til krøbling får aldrig den mulighed. Ofret har fået livstid. Så derfor min formulering med 'skade forårsaget' og ikke bare 'spirituskørsel' - jeg er villig til at sige 'no harm, no foul'. Eller i hvert fald en så langt mindre 'foul' at vores sædvanlige straffe som bøde, hæfte, kørekortsklip etc. er ok. Men jeg fastholder at mennesker der har skadet andre for livet udmærket kan få lov til at føle følgerne resten af deres eget liv - hvis det stod til min retfærdighedssans.
Jaja, jeg ved det godt, men jeg røg ud af en tangent, ikk'. Og var/er mere end almindelig træt af at høre om "folks" retsfølelse der "bliver trådt på" og særlig træt af at se vore poliktikere falde over hinanden for at komme til agere på denne "følelse", som de mener at kunne "aflæse". Gudskelov sidder der klogere hoveder i vore retssytem, som kan se nuanceret på tingene og er i stand til at skelne mellem den hårdkogte kriminelle og gennemsnitsborgeren, der er kommet galt afsted.
@ Z: Helt fint, hver ting på rette sted: Følelser på bloggen, nuanceret velovervejethed i Justitsministeriet. Og dine følelser er som sagt velkomne i min kommentarboks, men hvorfor ser du ikke at få dig din egen blog? Jeg gad godt læse ...
Allerførst: Fedt at se, at noget af det, jeg taggede om, kan afføde en sådan diskussion! Seriøsitet og holdninger i Blogland - det kan vi (osse) li'!
Dernæst: HEP! SHA, du har helt ret! Vil osse meget, meget gerne læse en blog af Z! Du, Z, har "selvsagt" ikke en blog, skriver du. Hvorfor er det nu så "selvsagt"?? Jeg undres og har længe været irriteret over, at du kun er sådan en kommentarfusker. :-) Sæt i gang!
Send en kommentar