Cyberidentitetskrise

I husker måske at jeg netdater? Sådan lidt på forskellige fronter. Nå, men til det formål skal man som bekendt oprette profiler diverse steder. Men der vil jeg jo ikke hedde Suzy-Hang-Around, selvom det strengt taget er min cyberidentitet. Jeg hedder *chok!* noget andet irl. Og med et andet navn følger altså også en lidt anderledes personlighed. Så på bloggen er jeg nok mig selv, men alligevel ikke helt den samme som min irl-inkarnation. Det blev helt ekstremt i min sidste datingprofil, hvor jeg hverken var irl-SHA eller blog-SHA: Der var jeg bare superbusinesslike, sådan ’jeg leder efter en mand der er X, Y, Z og Q, skriv hvis du er’. Ikke en dadel om hvad jeg selv havde tænkt mig at tilbyde, ikke noget billede, men det generede åbenbart ikke: brevene væltede ind.

Efter min første date forløb sådan lidt so-so, skruede jeg selvfølgelig forventningerne ned: Zacharias havde jeg jo haft så fantastisk cyberkemi med. Jeg skrev også med en second runner-up, som var masser af fine ting, jeg følte bare ikke rigtigt nogen gnist. Men han spurgte hvad vi havde gang i og jeg foreslog et kemitjek – bare at mødes til en kop kaffe. Jeg var superbooket og tilbød ham et usselt to-timers interval på en hverdagseftermiddag, og til min overraskelse sprang han til.

And whaddayouknow? Han var bare rigtig sød, klog, sjov og lækker. Jamen, what are the odds? Og gudhjælpemig om han ikke samme aften sender mig en supersmigrende mail, og toner rent flag om at han meget gerne vil ses igen. Tror I der er et eller andet graverende galt med ham? Er han måske kønsskifteopereret og startede sit liv som Bente? Nå nej, måske ikke, han har da børn. Og pga. vores respektive forældrepligter kunne vi først ses 10 dage senere, og de 10 dage har han benyttet til at gøre totalt stormkur pr. mail, sms og telefon. Ikke bare til hende den sure businessprofil, men til mig. Altså irl-SHA. Meget dejligt og meget angstprovokerende. Meget uforudset. Og svært at håndtere, for han skrev jo indledningsvis til hende profilhejren, men det var irl-SHA han fik i tale. Og nu forsøger jeg at forholde mig til det som blog-SHA. Fagre nye millenium.

Jeg har en regel om ikke at stole på mænds komplimenter før jeg har været i seng med dem; de smukke ord kan jo vise sig bare at have været løftestænger der skulle tippe mig op i deres seng. Og den regel minder jeg mig selv om meget tit i disse dage, for jeg er altså under intensiv komplimentbeskydning. Nu er de 10 dage snart gået, vores aftale er om 24 timer, og det er min klare intention at vende tilbage med rapport om hvorvidt han var til at stole på. Så kryds fingre. Igen.

... hey, little girl, is your daddy home,
did he go away and leave you all alone?
I’ve got a bad desire
I’m on fire ...