Sukkersøde SHA

Jeg er SÅ færdig med at være sur. Niks, fra nu af er det glad mund hele vejen, så hvis jeg mærker surhed komme snigende, modangriber jeg med sukker. Så meget der skal til. Som tidligere nævnt er jeg glad for at lave mad, og er især tilfreds med mit talent for søde ting. Jeg kan bryste mig af 5,6 hyldemeter kogebøger, så der er jo ikke den kage jeg ikke har mindst 5 opskrifter på, og som regel langt flere. Er jeg taknemmelig for denne l'embarras du choix? Jaeh. Og dog. For det er jo en pine at VÆLGE hvilken opskrift man vil bruge – hvilken er mon bedst? Denne smagsmæssigt nyskabende er ufuldstændig i sin fremgangsmådeanvisninger. Denne pålidelige virker kedelig. Denne portion er alt for stor. Yadayadayada. Hvad er resultatet? I stedet for at fejre triumf efter avanceret triumf, hænger jeg fast i en håndfuld grundopskrifter og leder til stadighed efter den optimale.

Hvad er det tilbagevendende omkvæd i madlavning? Brug kun de BEDSTE ingredienser! (udtal selv med Claus Meyersk religiøs passion i øjnene) Jeg har forstået, men hvad er det bedste? Ikke altid så ligetil at finde ud af, kan jeg afsløre. Men jeg har da udført et enkelt stykke gennemført grundforskning: Jeg valgte mig en opskrift på småkager der primært skulle smage af smør, nærmest lige dele smør/mel/sukker, bundet sammen med æggeblommer (gateau breton, en slags fransk shortbread). Jeg lavede tre portioner af samme opskrift på en eftermiddag, bagte dem i samme form, ovntemperatur, tidsrum ... den eneste variabel var smørret:

• Gammeldags kærnet Fanøsmør (svinedyrt)
• Thises økologiske (dyrt)
• almindelig Lurpak (preiswert)

Hvis I har det med at putte folk i kasser, intelligente læsere, har I sikkert for længst gættet at jeg spiser økologisk. Og måske også at jeg har en tendens til at tænke 'dyrere er bedre'. Men jeg kan oplyse at mit bageeksperiment pegede mig i en anden retning, og dermed beviste min tidsinvesterings værd. For ja, det gammeldags smør gav klart den mest distinkte smørsmag, men konsistensen var ikke god, og blev endnu værre da de havde stået en dag: der trak væske ud der gjorde kagerne tunge i bunden og utilfredsstillende at bide i. For gammeldags smør er ikke hårdt centrifugeret som industrismør, og har derfor et lidt højere væskeindhold – og det er nok til at slå de notorisk pernitne småkageopskrifter ud af balance. Lurpak gav en lidt anonym smag, men den helt perfekte konsistens. Thise var en mellemting på den ufede måde: havde klart konsistensproblemet, uden den smagsmæssige kompensation. Og vi taler ikke kun mine (indrømmet) hyperkræsne smagsløg. Mine kolleger blev inddraget som blindsmagere, og gav mig ret. Med lidt andre ord, ganske vist: de er belevne og rosende snarere end videnskabeligt brutalt sandhedselskende, så de påstod at kunne lide dem alle. Men de kunne godt smage og se forskel.

Så konklusionen er at det kræver opskriftsmanipulation og pengepungen i orden at stræbe efter det ultimative med håndholdt smør, og jeg er faktisk endt med at bage med Lurpak 9 ud af 10 gange, og er MEGET tilfreds med mig selv pga. penge sparet og pålidelige resultater opnået. Ikke som @#£$%€&} ginger snaps, som jeg har lavet de første 50 forskellige udgaver af uden at blive forelsket i en enkelt version. De fleste spiselige, bevares, men ikke fortryllende. Men lad mig nu ikke blive sur over ginger snaps-miseren, det var Lurpak-succesen jeg ville dvæle ved i dag. Håber en dag at kunne vende tilbage med opskriften på den ultimative ginger snap, så vi alle kan sove roligere. Så sød er jeg.

... sugar pie honey bunch
you know that I love you
I cant help myself
I love you and nobody else ...