Jeg læser en af mine store og tidligere nævnte helte, Richard Dawkins, der er ateist på en meget velartikuleret måde. Han refererer en hjerteskærende anekdote fra en katolsk opdraget kvinde der fortæller hvordan der skete to ubehagelige ting da hun var syv år gammel: Hendes præst pillede ved hende og en elsket legekammerat døde – hvorefter hun fik at vide at veninden desværre var kommet i helvede fordi hun var protestant.
Præstens befamlinger huskede hun som klart ulækre, men de havde ikke kostet hende nattesøvn. Det havde til gengæld tanken om venindens skæbne – rædselsslagne, søvnløse nætter.
Børn er evolutionært forprogrammerede til at tro på hvad autoriteter fortæller dem, fordi vi med vores højt udviklede hjerne og komplekse samfund har så utroligt meget at lære mens vi vokser til. Det er derfor uansvarligt at fylde deres påvirkelige hjerner med bavl, og et regulært overgreb at fylde deres hjerner med løgne der skal skræmme dem til at rette ind til højre, aldrig stille spørgsmål, og til at tro at det kun er deres 'egen slags' der dur.
Børn skal lære at tænke – ikke hvad de skal tænke.
Så er I med på aldrig mere at tale om fx 'kristne børn' og 'muslimske børn', ligesom vi aldrig ville tale om 'radikale børn' eller 'venstrebørn'? Det er de ikke gamle eller modne nok til at have taget stilling til, så lad os hjælpes ad med at give dem plads og tid til det.
Her i huset sættes rummeligheden også på prøve i disse dage: min datter påstår hårdnakket at hun er 'det lille jesusbarn'. Det er helt sikkert kombinationen af at være baby + tilbedt der tænder hende, snarere end nogen ambition om guddommelighed, men alligevel. Jeg har måske været lovligt langt fremme i skoene med krav til 'mors store pige', og nu betaler jeg regningen. Man fristes næsten til at udbryde "Herre, giv mig styrke!"
... that it will never come again
is what makes life so sweet ...
Emily Dickinson
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Jeg kendte en pige som havde set den der film hvor en mand æder til han eksploderer, er det ikke The meaning of Life? Den skræmte hende, og hun begyndte at anse al fødeindtagelse for at være gift. Hun blev tyndere og tyndere som tiden gik. Til sidst døde hun af sult.
@ 37g: Jeg ville have troet at en stringent tænker som du ville kunne sondre mellem på konsekvensen af en enkel uforudsigelig oplevelse, og konsekvensen af systematisk påvirkning. For mig at se er det forskellen på 'hændeligt' og 'overlagt', en vigtig sondring i vores juridiske system. Ofret kan være lige dødt uanset intentionen, det medgiver jeg - men der er en verden til forskel i undgåelighed.
For mig at se har dine ord meget mindre med dit oprindelige indlæg at gøre end mine. Din frygt for religion er ikke mere rationel end frygten for mad.
Men søde Suxy, man vil jo altid komme til at fortælle børn NOGET. Om det så er, at der er en Gud i himlen, som hedder Allah eller Gud, eller en halv snes af dem med elefant hoveder og blå arme, eller at der ingenting er af større betydning, eller at "det må du selv finde ud af når du blir ældre lille skat" så sender det alt sammen stærke signaler til barnet.
Forskellen går imellem blid opdragelse og direkte indoktrinering a la 10 timers koran skole eller læsning i Toraen med rokkende krop, som små jødiske børn bliver udsat for.
Man kan sagtens opdrage sine børn religiøst på en måde hvor man siger" det er det mor og far tror på, men hvis du en dag vælger ike at tro på det, så er det fint" - det er vel det smame som at opdrage dem med "mor og far tror ikek på Gud, men hvis du en dag vil vælge at tro på ham, så fint," eller hvad?
Men søde Suxy, man vil jo altid komme til at fortælle børn NOGET. Om det så er, at der er en Gud i himlen, som hedder Allah eller Gud, eller en halv snes af dem med elefant hoveder og blå arme, eller at der ingenting er af større betydning, eller at "det må du selv finde ud af når du blir ældre lille skat" så sender det alt sammen stærke signaler til barnet.
Forskellen går imellem blid opdragelse og direkte indoktrinering a la 10 timers koran skole eller læsning i Toraen med rokkende krop, som små jødiske børn bliver udsat for.
Man kan sagtens opdrage sine børn religiøst på en måde hvor man siger" det er det mor og far tror på, men hvis du en dag vælger ike at tro på det, så er det fint" - det er vel det smame som at opdrage dem med "mor og far tror ikek på Gud, men hvis du en dag vil vælge at tro på ham, så fint," eller hvad?
Jeg kan se af jeres kommentarer at jeg ikke har formuleret mig klart i min post. Jeg mener ikke at staten skal sætte grænser for forældres opdragelse af egne børn, eller for uformelle voksen-barn-relationer i det hele taget, ud over noget á la det vi har hvor børn kan fjernes ved misbrug og vanrøgt, men at staten skal sætte grænser for den 'institutionaliserede' opdragelse: skoler, fritidsorganisationer etc. Ud med muslimske/jødiske/kristne skoler, og hvis det betyder ud med spejderne og søndagsskolerne også, så er det ok med mig.
Mao. skal muligheden for at ødelægge børn så vidt muligt begrænses til disses egne forældre. Jeg kan desværre ikke umiddelbart se hvordan denne mulighed forhindres.
Send en kommentar