fredag, marts 16, 2007

Måske er jeg poikiloterm?

Sløv som et firben i skyggen har jeg slæbt mig rundt hele ugen og nærmest ikke fået noget fra hånden. Og apropos 'hånd' har min datter dagligt beklaget sig over mine: "Uuh, Mor, kolde fingre!!" Og så er det jeg tænker at jeg måske slet ikke er varmblodet?

Ikke varmblodig, altså, der (ligesom koldblodig) betegner holdning eller opførsel, og typisk bruges om mennesker. Nej, varmblodet, som betegner et biologisk, fysiologisk træk, og som bruges om os, de andre pattedyr og fugle. Disse danske termer er misvisende, fagfolk kalder os homoterme = ensvarme, dvs. vi holder en konstant temperatur; vi er vores egen radiator. De såkaldt koldblodede dyr, som jeg altså muligvis ligner ved mutation, kaldes poikiloterme = vekselvarme, dvs. at deres temperatur svinger med omgivelserne, og de er afhængige af ydre varmekilder for at komme op på en temperatur hvor de kan fungere. De trives altså ikke med at være kolde, de kan bare ikke komme ud af tilstanden ved egen hjælp.

Tell me about it, siger jeg bare. Jeg frøs et halvt år efter min skilsmisse. Og efter sidste weekends varme har jeg denne uge fungeret med gletsjeragtig hastighed. Og hvad der føles som samme indre temperatur. Jeg fristes til at tro at jeg er en biologisk afvigelse, at jeg simpelthen mangler den indre radiator som alle andre mennesker har, og det gør mig prisgivet afhængig af andre mennesker der for en kortere eller længere bemærkning vil dele deres varme med mig. Det er supernederen.

... stab a sorry heart
with your favorite finger
paint the whole world blue
stop your tears from stinging ...

3 kommentarer:

Suzy Q sagde ...

Du er sizzling hot. Brandvarm, mand.

Anonym sagde ...

Kan være du bare trænger til noget kvalitativt voksen selskab der er villig til, at opdyrke seriøs duo-vekselvarme? :)

Er gletsjere i øvrigt ikke kendetegnet ved at bevæge sig fremad med uimodståelig kraft, have tendens til at danne pludselige afgrunddybe huller og i øvrigt være små uberegnelige når der først er gang i dem? :D
Det kunne lyde som om der er lidt mere go-go i din bevægelse end du lige går og tror?

Suzy-Hang-Around sagde ...

I er begge to for søde i jeres gendigtninger af mig :-)