Jeg så Pans Labyrint i weekenden. Meget smuk, meget grum, meget sørgelig. Hvis nogen tror at det er en film for børn fordi hovedpersonen er et barn, fordi universet er magisk og fordi den går i Palads, tager de grueligt fejl. Jeg vil ikke komme med nogen plotspoilere, men bare sige at Guillermo Del Toro har fået pakket materiale til utallige mareridt ind i filmen. Alt hvad der er helligt for børn bliver smadret. De onde ler og de gode græder ikke bare – de dør.Jeg var alene i biografen og kunne derfor græde uhæmmet. Hvilket jeg gjorde igen om aftenen da der kom en sms fra vennen fra sidste weekend om at han glad var på vej hjem til familien. Godt for ham men svært at rumme for mig. Det er et forfærdeligt smertefuldt ryk når længselstrådene bliver revet over, men det var det billede der skulle til: Mig der savnede ham, og ham der savnede familien. Efter en uges intens længsel tror jeg det værste er overstået og jeg er landet i mit eget liv igen.
... while my heart is a shield and I won't let it down
while I am so afraid to fail so I won't even try
well how can I say I'm alive ...
13 kommentarer:
Tårer har en vis udrensende effekt på psyken - måske ikke ligefrem katarsisk, men i hvert fald kan det ind i mellem give en mental skyller :)
Uden at ville virke pushy så bør du da finde en, at knytte længselstråde med hvor du og din kan blive inkluderet i den familie han (eller hun - man er vel moderne anlagt) savner at tage hjem til.
Det her med bekræftende voksenkontakt uden bånd virker vist ikke rigtigt for dig.
Hahaha, den pæne nydelige SHA har jo denne her sjove telefonsvarer, som kobles på det nummer hun giver pøbelen. Den siger de magiske ord igen og igen:
"De er nu nummer - 1 - i køen."
Det lyder jo meget godt, men i længden er det lidt kedeligt ;o)
FEJ kommentar der ANonymous.
Op med humøret SHA!
Krammere Morfar
@Morfar: Det er vist bare trademark perfiditeter fra Kimpo der - vanlig usmagelighed og ligegyldighed.
Og enig - op med humøret :)
Nope, ikke mig, men som jeg før skrev, er det tydeligt at erotikken/dopen / Tjekkiet-turen var dyr. Moderne kvinder som rejser på første klasse i tidens feminiserede samfund, betaler også selv prisen for at de af natur foretrækker at bolle opad.
Jeg er nu helt ude af køen :-)
Åh grine, moderne anlagte Kenneth :-D GID man dog kunne vælge at blive lesbisk, så var jeg gået den vej for længst. Men nej. Det gør sgu ikke rigtigt noget for mig.
Og tak, Morfar. Jeg er okay.
Anon: Fuck, har jeg sådan en telefonsvarer? Der lover og lokker og aldrig leverer? Det anede jeg ikke. Ej heller at der fandtes mænd der gider hænge i sådan én.
Kimpo: Du skaber som altid din egen virkelighed og den vil jeg ikke argumentere med.
Jeg vil dog gerne give dig ret i at jeg selv betaler prisen for min mandekræsenhed, og det er kun rimeligt. Jeg betaler i ensomhed, og i sammenligning med den pris er fly- og hotelregninger til mellemeuropæiske hovedstæder rørende billige. Som tidligere pointeret er dette min blog hvor jeg jævnligt hænger mit blødende hjerte til tørre, og hvis du synes det er usmageligt, tilbyder Blogland heldigvis masser af andet læsestof.
Øh...,igen, WHAT?!?!! Skriver pikaben til dig, at han er "glad" for at han skal hjem til sin lille døde-indeni-familie?! Er han komplet idiot?! Jeg er forarget, jeg er harm, og dét endda ikke kun på dine vegne. Hvad er det liiige han tror du kan få bruge dén info til?
Dér får han da lige, på dejlig passiv-aggressiv moderne-(svanse)mand-vis fortalt dig, at "I'm just not that into you".
Nu ved jeg jo ikke en skid om noget i forhold til det og dig (og meget mer' til (så undskyld hvis jeg er ude af linie)), men gør dig selv den tjeneste at bruge dét til én ting: At denne lille konfliktsky sinkepik ikke er dig værd!
(Ja, jeg er forarget! Og Harm, sir jeg dig, Harm!)
...men den dér Pans Ting er værd at se, sir du? Ok, axxo har den faktisk inde på torrentz.com. Ku være en og anden sku tjekke den ud.
Og, tja, den pris der er at betale for mande"kræsenhed" er måske, til tider, ensomhed, men hvad er alternativet? At blive kæreste med Kimpo? Hvorfor dog udsætte sig selv for den slags?
Tak, Boris, du vindikerer min taktik: ifølge min søster bliver jeg ikke nok vred, men overlader det til andre at blive vred på mine vegne.
For sagen er jo at jeg godt forstår ham og er glad for hans ærlighed 99% af tiden. Han bliver hos sin familie fordi han elsker dem, og jeg ville ikke respektere ham hvis han ikke gjorde. Og, øhm, jeg refererer ham ikke ordret, jeg gengiver min egne følelser: han skrev at han var på vej hjem OG i godt humør. Jeg var bare nede og hyssede straks op i "du skal ikke være glad når jeg er så ked af at vi ikke er sammen". Så nu har jeg det rigtig skidt over at jeg har fremstillet ham som en idiot. Jeg er ikke klar til at give slip.
Jeg kan godt lide dine anførselstegn om "kræsenhed", for det synes jeg jo ikke jeg er. Jeg har ikke en alenlang positivliste der skal være opfyldt - det skal bare føles rigtigt.
Still, jeg kan ikke se hvad du skal med den info.
Der er rigtigt forår i den. SHA er en kold fisk uden en rigtig fri mand i nærheden til at give hende liv - og altså ude af stand til at forlade den gamle flamme som holdt hende svagt over det absolutte nulpunkt.
Hendes telefonsvarer lokker indbydende fredag nat mellem 02.26 og 4.17, når månen altså er i aftagende og barnepigen ledig.
Bloggen fortæller desuden at SHA forbeholder sig retten til at være uden ansvar, og blot er slave af sin fortid.
Mindst 2 mandlige (og Gud ved (selvom SHA ikke anerkender ham) hvor mange kvindelige) læsere opfatter hende som en spændende Jessica Gletcher, de godt kunne tænke sig at bringe i kog, og SHA er helt forskrækket, alt imens hun udsender de for fletchere karakteriske klukkelyde og tigger om at blive trøstet.
Damn, hvorfor skulle man ikke være med her?
Tja, Boris, jeg tænkte at han måske var cruel to be kind? Sådan "du skal ikke sidde og hænge med skuffen og savne mig, det kommer der ikke noget godt ud af"?
@ Kimpo: Du er jo helt poetisk og lader til at vide mere om mine læsere end jeg gør. Jeg genkender ikke mig selv i din beskrivelse, men du må selvfølgelig læse bloggen som du vil.
Det er rigtigt at jeg gerne vil trøstes og at der findes mænd der gerne vil trøste mig, og det er et trist faktum at det ikke altid er nok til at man kan nå hinanden.
Men man skal IKKE være cruel to be kind, for det er i virkeligheden dybt patroniserende. Man skal bare lade folk være. Eller endda lyve! Der er ting man ikke har brug for at vide.
- Desuden, hvis han var cruel to be kind så kunne han i det mindste være det direkte, ikke på sådan en sårende indirekt måde.
Mænd som ikke kan finde ud af at respektere og forstå kvinders følelser er ikke din tid eller ømhed værd.
Send en kommentar