Jeg bor i Københavns måske mindste andelsforening, så alle beboere kender hinanden. Her er alle muligheder for at have et godt og nært forhold. Og det har nogle af os. Men der er også to der ikke kan døje hinanden. Man kan dårligt tale med den ene i fem minutter før han begynder at bagtale den anden. Da den ene meldte sig til bestyrelsen, skyndte den anden sig også at springe ind, hvorefter de skændtes i det forum i halvandet år, og lagde alt arbejde fuldstændigt ned, med det resultat at vi risikerer at miste den erhvervslejer der står for halvdelen af foreningens årlige indtægt, fordi den forkrøblede bestyrelse ikke har udført den vedligeholdelse der påhviler foreningen. Godt så! Ud af bestyrelsen med dem, ind med nye ildsjæle. Og mig, der ikke kan holde ud at mit tag over hovedet bringes i fare af sådan et par brushoveder.
Bestyrelsen har derfor selvfølgelig tusind ting at tage fat på, men får vi arbejdsro? Næh nej. Ud over hidsige er de åbenbart også opmærksomhedshungrende, fordi de er begyndt at sende klager over hinanden til bestyrelsen. Og de har begge meldt den anden til politiet for vold. Politiet vil ikke røre sagen med en ildtang, og siger bare at nabostridigheder hvor ord står mod ord er umulige at løse. Jeg forstår det simpelthen ikke, for trods det her nævnte vil jeg betegne dem begge som ok fyre – hver for sig. Og man tror bare det er løgn når man ser deres store forurettede øjne, når de beskriver den sidste urimelighed de – ganske uskyldigt – er blevet udsat for fra den andens side. Den ene ryger hash en sjælden gang imellem, og bliver konsekvent omtalt som ’narkomanen’. Den anden er født i Jylland, og nyder derfor betegnelsen ’den bonderøv’.
Det er en falliterklæring, men vi er i gang med at skrive ny husorden hvor det ekspliciteres at beboerne skal holde en urban tone over for hinanden. Og her gik man naivt og troede at det, omend implicit, var klart for enhver. Med henblik på den fremtidige fred i foreningen har bestyrelsen tilbudt at mægle imellem dem. Og fordi jeg altid er så diplomatisk og konsensussøgende, er det mig der skal mægle. Det skal nok gå godt.
... imagine all the people
sharing all the world ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Måske kan kommunen tilbyde et hegnsyn? :)
Du blir en fremragende mægler. Husk din AK47 :D
Og så undre man sig over at der er krig i verden, når 2 naboer vil gøre alt, bortset fra mord, for at genere den anden...
Det er trist. Jeg håber i får det løst.
Forstår sådanne tosser i det hele taget begrebet mægling?
Er taktikken ikke nærmest at true dem så meget med tæsk, at de ender med våbenhvile/rykker sammen mod det fælles onde (dig/bestyrelsen)?
- Ikke at det nødvendigvis ville udgøre en forbedring på sigt
Jeg har løsningen...
Vold jeg har aldrig mødt et problem der ikke kunne klares med den rette mængde vold.
Ellers må i lave sådan et mæglermøde hvor de enten kan slås eller tale ud.
"men vi er i gang med at skrive ny husorden hvor det ekspliciteres at beboerne skal holde en urban tone over for hinanden"
..og Blå Stue pædagogerne jubler. En af mine venner bor i en opgang der også er en andelsforening. Der er max 10. Kan du krybe den?
Tak for alle de konstruktive forslag, det er bestemt ikke udelukket at AK 47'ere, tæsk og vold ville få os i mål hurtigere end mægling. Jeg prøver dog lige noget speak softly and carry a big stick først.
Og jeg er enig, 37g, disse pædagogformaninger er begrædelige, men der ender man når folk opfører sig som pattebørn. For en ordens skyld vil jeg gerne påpege at jeg foreslog en formulering hvor man ikke måtte råbe og slås på fællesarealerne - folk kan værsgo rive hovederne af hinanden i deres egne lejligheder. Men det blev for klodset. Mht. andelsforeningens størrelse har vi remis med din ven.
Send en kommentar