torsdag, september 21, 2006

SHA rystet i sin grundvold

Jeg er lige blevet færdig med The End of Faith, der som forventet var vand på min mølle: Der er ingen forskel på tro og overtro, og jo hurtigere vi får skilt os af med religion, jo bedre. Faktisk mener forfatteren at vi er dømt til undergang hvis vi IKKE gør det, fordi en dybt forankret tro ALTID falder sammen med en dybt forankret overbevisning om at man selv (og ens trosfæller) er tilstrækkeligt meget bedre end andre til, at deres blod er billigt at spilde. Eller endnu værre: at den næste verden er så forjættende skøn at man ikke kan komme dertil hurtigt nok, og man derfor gerne spilder sit eget blod og giver sit liv, hvis man bare kan trække 10-20 vantro med sig.

Han skriver også udmærket om hvordan man sagtens kan have spirituelle værdier i et rationelt liv, men det er fremtidsmusik, så for øjeblikket er der tre af hans pointer der roterer i mit hoved.

Ud med kulturrelativismen
Tolerance er en overvurderet dyd. Den bruges til at vende det blinde øje til forfærdelige tilstande, og er måske som sådan ofte et udtryk for dovenskab. Det er besnærende nemt at sige at alle må leve som de vil, men man kan jo måle på hvilke samfundsværdier der korrelerer med fx høj levealder og rapporteret livskvalitet; det drejer sig fx om lav analfabetisme, mulighed for deltagelse i landets styre, og lav tabuisering af sex og samliv. Og fra dette synspunkt er en høj grad af analfabetisme ikke et tegn på en anden holdning til uddannelse, men tegn på mislykket uddannelse. Og tolerance over for æresdrab af fx voldtagne døtre og søstre er ikke en alternativ etik, det er en mislykket etik.

Ind med de hårde metoder
Pacifisme holder ikke, selvom det utvivlsomt kræver mod og selvdiscplin ikke at løfte hånden mod en angriber. Men det betyder at en enkelt person bevæbnet med kniv kan udrydde en hel by af pacifister. Pacifisme kan godt ses som et udtryk for moralsk integritet, men virker kun hvis modstanderne også har moralsk integritet – ikke hvis de anser liv for at være billigt. Det er en forfærdelig trist sandhed at hvis ens modstander er skrupelløs, bliver ens egne skrupler til et våben i hans hånd. Forfatteren går så langt som til at forsvare tortur, for hvorfor være berøringsangst over for at forvolde en enkelt, måske uskyldig, krigsfange smerte? Vi smider jo uden at blinke bomber der bevisligt dræber, forkrøbler og piner utvivlsomt uskyldige børn og voksne – de neutralt benævnte ’følgeskadevirkninger’. Det ligner måske at der er forskel på tortur og følgeskader, men den oplevede realitet er den samme.

Etik som skak
Hvorfor er det så svært at enes? Er det helt umuligt at finde frem til hvad der er godt og hvad der er ondt? Nej. Ifølge Sam Harris er det lige så nemt og lige så svært som skak: man kan lynhurtigt lære hvordan brikkerne må bevæges, eller hvad der er god opførsel, men derfra og så til altid foretage det optimale træk efter omstændighederne, opføre sig etisk efter omstændighederne, er der et stykke vej. Og det falder nogle mere naturligt end andre. Hvilket selvfølgelig er ærgerligt. Men jeg hæfter mig ved håbet: at det ER muligt at formulere en verdslig etik. Meget gerne snart for mig skyld.

... den som med høyre arm
bærer en byrde
dyr og umistelig
kan ikke myrde ...

22 kommentarer:

Anonym sagde ...

Så et korstog mod religion? Det skal nok blive rigtigt, rigtigt grimt :)
I min bog er det i øvrigt et håbløst korstog - mennesket vil gerne tro på noget og hvis det ikke er en guddom så er det noget andet - men hvis vi snakker om organiseret religion, så kan der være noget om sagen.

Jeg må vist have læst den bog - umiddelbart lyder hans pointer omkring de hårde metoder som hælden vand ud af ørene; naturligvis findes der ikke noget der hedder et "kirugisk angreb" når det gælder om krig og smiden bomber - det er sikkert noget politikere har fundet på for, at kunne dulme deres egen og vælgernes samvittighed når tusindvis af kilo stål og sprængstof smides ned over andre mennesker.
Men selv om krig er ulækkert og umenneskeligt så er der et STORT spring derfra og så til at foretage det helt kolde og kyniske valg at banke stålsplinter op under neglene på folk. omvikle deres hænder med benzinvædede klude og sætte ild til eller tæve dem med rektangulære stokke mens de er hængt op med hovedet nedad - det handler i mit hoved om at foretage udvidede valg og være meget bevidst om hvad det er man gør. Krig er hovedløst - men tortur er rendyrket, kold, kynisk, kalkuleret ondskab.

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Kenneth: Jeg er ikke enig. Hvis en person ligger inde med oplysninger der kan redde hundreder eller tusinders liv, og han ikke vil tale, men bare glæder sig til at blive dræbt, for så bliver han martyr og modtaget med åbne arme i paradis, synes jeg at tommelskruer kan undskyldes. Jeg troede aldrig jeg skulle skrive dette, men denne bog har flyttet en del for mig.

Anonym sagde ...

Ah - men det fremgik ikke klart at der var specifikke forhold under hvilke det var i orden - for mig at se virkede det som grønt lys for at finde tommelskruerne frem.

Nødvendigt kan det måske være i visse tilfælde - men det er en glidebane, for selvom man naturligvis skal have øjnene åbne overfor at man kan være oppe mod modstandere der spiller efter nogle helt andre regler, så er det meget nemt at synke ned i sølet.
Hvis tortur er ok for at redde 10.000 liv for nu at tage et eksempel, så er det vel også ok i andre situationer? Når politiet er kørt fast i en undersøgelse og mener at en mistænkt måske kender svaret? Når man har at gøre med en gruppe der virker truende? Når der er brug for at statuere et eksempel? Når folk ikke betaler deres gæld? Hvordan graduerer man hvornår det er ok når sådan et værktøj først er taget i brug?

Og jeg er ikke blind overfor at det ganske givet allerede bliver brugt i vores samfund idag - også i lille Danmark - men der er forbandet stor forskel på, at nogle få individer benytter sig af det og til at det pludselig er fx stats-santioneret at flå neglene af besværlige folk.

Still - jeg bestiller den bog og vender tilbage når jeg har læst bevismaterialet :)

Anonym sagde ...

Og Sam Harris ligger altså inde med denne verdslige etik, som vi alle skal leve efter?

Kimpo sagde ...

@SHA:
Jeps, sandheden er at al religion bør bandlyses. Det siger den sunde fornuft som er Det Radikale Venstres religion.

@Kenneth:
Krig er vel mere moralsk korrekt end at lade de svage lide og dø uden at slås for dem?

Anonym sagde ...

Er hele pointen med tolerance ikke, at man netop ved at være det, kan lærer andre at det er godt? Jeg bryder mig slet ikke om tanken om at vi skal gå hen og blive (endnu) mere intolerante end vi er i forvejen.
Jeg kan ikke se hvordan vi kan overleve som etisk korrekte hvis vi begynder at ty til tortur. Jeg er dog ikke så naiv at jeg ikke kan se at der kunne være en fordel ved at benytte det. Men der må det bare ikke komme til. Det er en glidebane og så er vejen til et samfund banet som måske ikke ligger langt fra diktatur, for nogen skal jo bestemme hvem der er de onde og hvem der er de gode. Vi ender jo med at blive et folk som er styret af vores frygt, og det kan bestemt ikke være sundt.

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Kenneth: Glæder mig til du har læst :-)

@ Z: Nej, den bliver i hvert fald ikke præsenteret færdigstrikket i bogen. Han kommer med nogle eksempler på værdier der kan siges at være universelle, og beskriver filosofiske værktøjer der kan bruges til 'rationelt etiske' afgørelser. Og han lægger op til at få påbegyndt noget seriøs forskning i etik ud fra moderne videnskabelige principper. At denne forskning ikke er foretaget endnu er ikke fordi den er umulig, men fordi dette område indtil nu har været overladt til religionen.

@ 37g: Uh, hvor er jeg træt af at blive tiltalt som radikal partisoldat af dig. Jeg beskriver mig selv som radicool i et forsøg på 'humor', en almindelig brugt kommunikativ strategi, men den er åbenbart for svært tilgængelig for visse.
Dernæst er din ordmanipulation Humpty-Dumpty værdig, men lad mig tålmodigt forklare: Sund fornuft og religion er væsensforskellige i det at sund fornuft er dynamisk; den justeres af erfaring (handling + reaktion + evaluering = genovervejelse af handling). Religion er stillestående fordi den er dogmatisk; det der var den rette handling for 2000 år siden, er det stadig i en komplet forandret verden, fordi således skrevet står.

@ Maria Hønen: Jeg er enig i at det bestemt ikke er et kønt billede af verden bogen tegner. Men derfor kan det jo godt være rigtigt. Og jeg har indtil nu tænkt i de samme baner som dig: "Hvis ALLE nægtede at slås, ville der ikke være krig". Og jeg har nu indset at det ikke nytter; jeg er jo kun mig, ikke 'alle'. Jeg vil ikke se mit barn blive slået ihjel mens jeg vifter med det hvide flag og råber "I må ikke slås!"

Kimpo sagde ...

Hahasha,

du kan desværre ikke vinde debatten. Bl.a. fordi vi altid har sproget at gemme os bag.

For det første justerer religioner sig efter omgivelserne. Ikke alle religioner er "lige dogmatiske". For det andet er fornuften et plusord der misbruges på det groveste af fx. de radigale.

Det bedste eksempel jeg kan komme på lige i dette ekstremt trætte øjeblik er min egen lille ordveksling med Vestager i Kr. Dagblad for længe siden, men det er trætheden. Sådan generelt formuleret er det noget med at formler er meget fine, men en metode er også et dogme. Man kan ikke teoretisere sig til så bombastiske konklusioner som du gør i indlægget. Det er og bliver noget vås (siger min gyldne intuition). Du er simpelthen for firkantet. Næee, lad os få nogle nuancer, du ;o)

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ 37g: DU efterlyser nuancer hos MIG?! Åh, jeg må le! *semicitat Madame Castafiora* ;-)

Anonym sagde ...

Pyh. Det lyder som en bog man bør læse. Om ikke andet for den "afstøvende" effekts skyld.

Som du refererer det, virker det som en forrygende cocktail af sund fornuft og nogen følgeslutninger jeg personligt har svært ved at sluge uden nogen rigtigt vægtige mellemregninger.

Arne Melchior rinder mig i hu - Ham og hans moderate fysiske pres.

Kimpo sagde ...

Nelliken har vist altid haft nogle sære seksuelle tilbøjeligheder ;-)

Arne Melchior rinder mig i hu - Ham og hans moderate fysiske pres

Anonym sagde ...

"Vist altid"?

Oghvadskaldesåligebetyde, HWA' ? :D

Med den klæbehjerne du tilsyneladende render rundt med Kimpo, må du da kunne huske da han fik viklet sig ind i at "forklare" det israelske politis ret til at afhøre lige vel intensivt ind i mellem.

Kimpo sagde ...

Så, haha, yndigt er det ;o)

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Nelliken: Læs den, læs den! Der ER mellemregninger i den, jeg postulerer jo bare i telegramform.

Men lad mig tilføje at han bestemt ikke advokerer for 'Mere tortur NU!!' Han sammenligner bare tortur og krig, og argumenterer meget overbevisende for, at hvis det ene kan forsvares, kan det andet også.

@ Nelliken og 37g: Get a room, I to turtelduer ;-)

Anonym sagde ...

Okay, der må jeg så kaste mig i den anden grøft: Det lyder som den værste utilitaristiske glidebane, og hvor skal det ende; når din datter torteres selv om hun er uskyldig, forbi hun måske ligger inde med brugbar information, eller fordi tortur nu er i orden, og en eller anden magtpsykopat synes det er sjovt at pine piger?
At krig og tortur er samme sag (krig blot krydret med lidt mere new-speak) og at religion er menneskehedens ødipuskompleks, som civilisationen burde se at vokse fra - det kan jeg da kun være enig i.

Anonym sagde ...

Jeg har læst den. Jeg har (for første gang i nyere tid) relegeret en bog til skraldespanden i stedet for boghylden til genlæsning.

Hans 'mellemregninger' er så valide som Kurt Thorsens regnskaber eller Brixtoftes repræsentationskonto. Hans menneskesyn er så sort at det burde være behandlingskrævende. Andre individer er brikker eller objekter, ikke 'rigtige' mennesker - for 'rigtige' mennesker mender det samme som han.

Han burde lære at TÆNKE i stedet for at FØLE - og han burde sætte sig ned og lære klassisk retorik, så han undgår de logiske cirkelslag der gør at han ikke holder vand.

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ AnetQ: Ja, så må jeg medgive at vores ståsted er forskelligt, for jeg ER utilitarist, og har altid haft det meget svært med pligtetikken. Det er rigtigt at man lynhurtigt kan opstille supergrimme 'værst tænkelige tilfælde', men jeg synes ikke det fritager én for at tage grimme beslutninger. Nogle gange er konsekvenserne af 'jeg vil ikke besudle mine hænder med denne beskidte situation' jo også forfærdelige. Jeg respekterer fx menneskeliv, og vil gå langt for at undgå tab, men jeg vil ikke tillade at den holdning bliver brugt imod mig af dem der ikke deler den: at de myrder løs, vel vidende at jeg ikke vil gøre det samme mod dem.

@ Dana: Jeg kan godt forstå at man kan lade sig irritere af bogens noget docerende tone, men jeg synes ikke din anklage om føleri er rimelig: han prøver jo netop at slå et slag for rationalismen. Tro er da, om noget, føleri. Og jeg mener heller ikke at hans menneskesyn er sort; hans soleklare mål hele bogen igennem er jo at få sat en stopper for al det udsigtsløse spild af liv som religioner har forårsaget gennem historien. Han løser ikke alle problemer, og besvarer ikke alle spørgsmål, bevares, men jeg opfatter klart hans grundlæggende tese som 'kærlighed er bedre end had, og liv er bedre end død'.

Aegget:CPH sagde ...

Nåja, bladet fra munden må man sige. Du skal have point for at være modig.
Jeg ville egentlig først ikke kommentere på denne post, da jeg er mere end lodret uenig med dig i disse (og Harris) standpunkter, men jeg kan ikke slippe dine udsagn, så nu får du alligevel provokeret mig til en post.

Utilitarist? Er det ikke bare et Cand. Hum-ord for fascist?
Ah - der går han lige over stregen, men hey, vold accepteres - menneskerettigheder forkastes det lyder for mig neo-fascistoidt.

Og kører du ikke lidt i ring når du siger, der ikke findes en korrekt religion, men til gengæld en korrekt moral?
Hvorved adskiller disse udsagn sig fra hinanden? Du (utilitaristen) må slå ihjel med atombomber og udøve tortur for moral-værdier - hvis de andre vanskabninger ikke deler din opfattelse/den korrekte moral.

Og hvis jeg lige må vende tilbage til dine sammenligninger.
Hvis man ikke deler din kultur, går man automatisk ind for analfabetisme og sexueluvidenhed, æresdrab, voldtægter og omskæring. Det er lavt at sætte det op som modpol til din holdning.
Den præmis vil jeg ikke acceptere.
Skal jeg læse det derhen, at du hader alle nydanskere? Der er i hvert fald et sammenfald imellem dine og Dansk Fronts angrebslinier.
Og skulle det være tilsigtet, så sig det dog i stedet for denne omgang bangebuks.

Det er ikke muligt at diskutere hvis der kun er to farver på paletten.

[A er modsat B - alt hvad der ikke er B er A.

A og B er nogen gange ens - altså er A og B det samme.]


Fortæl i stedet om hvordan etik bliver lige så nemt som skak.
Du henviser til Harris - han henviser til Mill. En af jer (og det bliver jo nok ikke Mill) må fortælle hvordan man opvejer en gruppes akkumulerede interesse/nytte overfor individets interesse - eller sågar liv. Og hvordan spørgsmålet udføres i praksis - på daglig basis - i din egen dagligdag.

Aegget:CPH sagde ...

Lige en tilføjelse.

Jeg tror ikke der vil blive spildt færre liv uden religioner - hvis du synes der er startet mange konflikter over religion, så kig på antallet af konflikter over "nytte" og ejendomsret. I øvrigt accepteres spild vel slet ikke i utilitarismen, når bare nytten er større end tabet er det ikke spild.

Suzy-Hang-Around sagde ...

@ Ægget: Mit svar blev rykket til bloggen.

Unknown sagde ...

Er der ikke utroligt, at de fleste mennekser har saadan brug for absolutter? Uanset hvor nuanceret vi kan vaere i en virkelig situation, og hvor forstaaende vi kan vaere naar vi "har gaaet 100 mil i en anden mands sko" og faaet both sides of the story - saa har vi saadan en brug for at udvikle teoretiske filosofier, moraler, rigtigt og forkert. Dette haenger naturligvis sammen med at vi lever i et demokrati, som er afhaengigt af at have faste, nedskrevene rammer for hvad der er rigtigt og forkert, for at kunne haandhaeve lov og ret. Jo mere homogent og civiliseret et samfund bliver, jo mere behov har det for at udvikle retninglinjer for rigtigt og forkert. I en mere anarkistiske og mindre styrede samfund stoler folk mere paa historie fortaelling og paa individuelle intryk og meninger. I Indien fx, (som naturligvis har nok af problmer at slaas med, men hvis vi holder os til fokus paa moral, etik og religion) eksisterer et mylder af religioner, filosofier og moraler side om side. Der kan en hindu sagtens vaere overbevist om, at hans tro er den rette, men alligevel (paradoksalt for et vestligt, bipolaert sind) respektere og komme fint overens med muslimer og ateister. (Og ja, jeg ved godt at der er store problemer i Indien lige nu med det nationalistiske hindu parti som undertryker det muslimske mindretal, men det er jo netop en GRUPPE en organisation, som har oedelagt muligheden for fredelig individuel sameksistens).

Hvorfor SKAL vi finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, teoretisk og paa forhaand? er det ikke bedst at reagere intuitivt og aerligt paa hver eneklt situatin, som den haender? Forudbestemte regler og maalsaetninger oedelagger muligheden for fleksibilitet, fred og fortsaaelse.

Suzy, du behoever ikke at beslutte dig for, hvorvidt du ville tage tommeskruerne frem, foer du staar i den situation. Foer du goer det, vil jeg vove at paastaa, at du er helt og aldeles ukvalificeret til at have en mening om den situation.

Ikke mennesket, men MENNESKENE bebor denne verden. Pluralisme er jordens lov. (dette er et citat jeg fandt et sted i min hjernes rodeskuffe, usigneret, men kan ikke tage aeren for det)

Unknown sagde ...

Lige et PS, blev helt ivrig: Hvis det enkelte mennekse kan formaa at se bort fra faelles identitet og gruppe dannelse, kan det behandle andre mennekser som INDIVIDER, og handle efter sin egen personlige etik i hver enkelt situation, uden at lade dogmer komme i vejen.