Mit dramapakkede liv

Efter aldrig at have ringet 1-1-2, havde jeg i morges brug for det for anden gang på to måneder.

Jeg havde en superhyggelig aften med AnetQ i går (tak! :-)), vi fik en del drinks og fortalte hinanden mange morderligt kloge sandheder og guldkorn. Jeg lagde mit let øre hoved på puden kl. 03.00, og vågnede meget mere ør kl. 05.59 ved febrilsk banken-ringen-banken-ringen på døren. Jeg nåede at tænke urimelige og ukærlige tanker om amatøragtige avisbude, inden jeg blev klar nok til at fatte at det sandsynligvis IKKE var et avisbud. På trappen stod en opkørt andelsfælle: ”Det brænder! Der hænger en masse røg på bagtrappen!!” I har hørt om ham før, han er en af kamphanerne, nu omdøbt til Tweedle-dee og Tweedle-dum.

Jeg løber ud på bagtrappen, der ganske rigtigt lugter forfærdeligt af røg, ned i kælderen, hvor lugten ikke er, og opad, hvor lugten bliver kraftigere, men jeg kan ikke finde kilden – ingen varme, ingen sivende røg. Men øverst bor en lidt skæv eksistens, som har et alkoholproblem og en nyligt overstået alvorlig sygdom, og jeg kan ikke banke hende op – hvis hun da overhovedet er i lejligheden, så NU er jeg bekymret. Jeg løber nedad, møder Tweedle-dum der kommer nedefra, og beder mig ringe til brandvæsenet, hvilket jeg gør. Jeg hopper i noget tøj, og er på vej ned for at tage imod brandvæsenet, da han kalder efter mig: ”Jeg har ikke ringet på hos Tweedle-dee”. Jeg når lige at tænke at det godt nok er et åndssvagt udtryk for deres fejde inden jeg ringer på hos Tweedle-dee, der kommer helt groggy til døren. ”Vi tror det brænder, brandvæsenet er på vej!” siger jeg, og fortsætter ned for at hjælpe brandvæsenet med mit store overblik. Han mumler grødet efter mig: ”Hrajj ... hvadøh ... dææhh ... naajj ... det brænder ik’. Det’ mig der har haft ild i min papirkurv!”

I det samme hører jeg udrykninger, og ser genskin af blå blink på loftet. En brandmand i fuldt udstyr kommer løbende fra en mindre brandbil der holder midt på gaden ”Er det her det brænder?” ”Æh, ja. Dvs. at vi vist nok har fundet ud af hvad det er. En beboer har haft ild i en papirkurv”. Jeg giver ham anvisninger på hvor, og følger ham halvt op, og da jeg kommer ned på gaden igen, holder der FIRE KÆMPE brandbiler på kryds og tværs, og det vælter ud med store sorte mænd. Rustningslignende udstyr. Hjelme med nakkekappe. Hårde, hærgede rygsække. Gudhjælpemig én der løber hen imod mig med en brandslange i hånden. Jeg tror der er gået seks minutter siden mit opkald. Nej, nej, nej. Falsk alarm. Tusind tak fordi I kom så hurtigt, men der er vist ikke noget at komme efter. Beklager meget. I mellemtiden er lægeambulancen kommet, også under udrykning, og jeg håber virkelig ikke at der ligger en med hjertestop i den anden ende af distriktet. Politiet tropper op, og alle disse ordensmagter giver sig til at briefe hinanden.

Brandmændene trak sig tilbage som en sort bølge, og virkede ikke en gang sure, og politiet gik med Tweedle-dee (som får en bøde for ’uagtsom opførsel’ el.lign.). Jeg lå i min seng igen kl. 06.21. Held og lykke med at prøve at sove.

Tweedle-dee er selvfølgelig et fjols når han bruger sin papirkurv som askebæger, men han håndterede det udmærket: slukkede branden, og bar papirkurven ned i gården (derfor røglugten på bagtrappen). Det var midt om natten, så jeg kan godt forstå at han ikke vækkede alle for at fortælle om det. Jeg er faktisk væsentlig mere sur på Tweedle-dum. Hvad FANDEN ligner det ikke at banke på hos alle, hvis man virkelig tror det brænder? Hvad FANDEN ligner det at spilde brandvæsenets tid fordi han ikke vil veksle to ord med én han ikke bryder sig om? Jeg tjekkede folk opad, og gik ud fra at han tjekkede nedad – ellers havde jeg aldrig ringet; hvad FANDEN ligner det at få mig til at fremstå som en uansvarlig hystade?

... my house
s'out of the ordinary
that's might
don't want to hurt nobody
something sure can sweep me off my feet
burning down the house ...