søndag, juli 23, 2006

Æv, nu er der et år til næste gang

Hun holder altså et mean cocktailparty, hende Suzy Q. Hele tre nye ting blev introduceret i år:
  • popcornmaskine
  • slush-maskine (limesmag; perfekt bund til mange drinks)
  • udvidet gæsteliste: Ulla og Morfar kom!

Det var rætti hyggeligt at se dem igen. Ulla var alkoholfri som led i et rabiat og viljestærkt kurprojekt, men Morfar og jeg dækkede for hende, og sørgede for at det sank i flaskerne så ingen opdagede noget. Vi gjorde især en indsats for Absinthen, der fristede en kummerlig tilværesle bagest på baren, og jeg tror faktisk vi gjorde en ende på dens elendighed. Vi fik ikke danset under stjernerne på den nye terrasse, der sad vi bare i overhængende brandfare med et par dusin citronellalys i en em af sprittet myggebalsam. Superautentisk havefeststemning. Og vi fik danset masser inden døre. For at gøre sommeroplevelsen komplet arrangerede tilfældet en fantastisk flot solnedgang da jeg cyklede derud og en lige så flot solopgang da jeg cyklede hjem. Mange tak, tilfælde. En gang imellem sidder den altså lige i skabet.

... the Love Shack is a little old place
where we can get together
Love Shack baby! Love Shack bay-bee! ...

8 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Ja tak for igår.

Skal nok se at få linket til dig :D

Anonym sagde ...

Ahr det lyder jo bare super-duper - og en fest med egen slush-maskine! hvor dekadent og herligt - sådan en vil jeg også have :D

Ulla sagde ...

Ja, tak for i går, det var sgu hyggeligt! Ked af at være sådan et hængeøre... Æv. Men godt at se dig igen, denne gang ved jeg at jeg ville kunne genkende dig på gaden. Små fremskridt hver gang. :)

Anonym sagde ...

Det lyder som en rigtig god fest - men gode mennesker, popcorn og masser af spændende drinks - hvordan skulle det kunne gå galt?!

Suzy Q sagde ...

Selvtak, Miss :) Phew pludselig kender man alle disse weblog-kendisser, og så bliver ens fester anmeldt på internettet! Wow! :D
Er det positivt eller negativt for festens hipness at værtinden gik i dørken inden natmaden, så?

Suzy-Hang-Around sagde ...

Tak, alle :-) Og det er selvfølgelig positivt, Suzy Q. Det er supercool at værtinden foregår festen med et godt eksempel ved at danse og drikke igennem, og lige så cool at servere natmaden så sent at nogen kan NÅ at gå i brædderne inden. Sådan lidt vi-er-for-hippe-til-at-spise-agtigt.

Anonym sagde ...

AEv jeg bliver helt misundelig, det lyder som en god fest! Og SHA har ret, det er helt klart tip-top vaertindestil at foregaa med et festligt eksempel!

Anonym sagde ...

Hi! Just want to say what a nice site. Bye, see you soon.
»