Ikke alene skinner solen, min vejrudsigt er også enig i at det bør den. Vejrudsigten præsenterer stolt sig selv i mine Bloglines feeds (i jeres gode, og derfor forpligtende, selskab) som Copenhagen, Denmark, men jeg har den lidt mistænkt for at være Copenhagen, Denmark som defineret i Kansas eller deromkring: "Copenhagen? Ain't that around Belgium?", hvorefter de bruger en måler der i forvejen er hængt op i Köln. I hvert fald plejer vejrudsigten at være underholdende i sin spektakulært manglende præcision.
Men altså ikke i dag. Sol IRL og på Bloglines. "Hvorfor fanden sidder du så inden døre, din friskluftsforskrækkede, hængeskuldrede computernarkoman?" hører jeg jer spørge. Jo, altså: jeg har i min griskhed påtaget mig ekstra oversættelsesopgaver til noget naturdokumentar. Og ud over detaljer om de harmløse strandtudser og øglesnoge skal jeg også oversætte diverse ulækriteter om taranteller og netedderkopper. Jeg har så galopperende araknofobi at jeg ikke engang kan lide at se ordene, og jeg HÅBER virkeligt ikke at vi skal dvæle for længe ved deres jagtteknikker og måde at spise på. Kan lige så godt få dem overstået, og håbe at solen er der til at blæse spindet ud af min hjerne i eftermiddag.
... little darling, I feel the ice is slowly melting
little darling, it seems like years since it's been clear
here comes the sun ...
lørdag, februar 10, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
[sang, fortsat] "DYT'N DYH-DYYYYH"!
(med snuden i bøgerne, indendørs og bagud)
Hvis du købte en bærbar kunne du side i skoven og oversætte...........en ti minutters tid inden den gik død for batteri pga kulden. :o)
@ Suzy Q: DYT'N DYH-DYYYYH!!! *nynner med*
@ Morfar: Jeg HAR en bærbar (og trådløst netværk der når ned i min gård), men ER friskluftsforkrækket. I hvert fald når den friske luft er kold.
Send en kommentar