Dates? DATES?!

AnetQ efterlyser dates for at sætte underholdningsværdien af min hensygnende blog i vejret. Hvor selvhadsk og selvpinerisk tror hun jeg er? Jeg er, om ikke færdig med mænd, så med dating, især netdating og byture på kødmarkedet. Det er trælse aktiviteter.

Næh, jeg har tanket tålmodighed, og indstillet mig på at jeg ikke nødvendigvis får en mand, og at jeg i hvert fald ikke kan stampe ham op af jorden når det passer i min tidsplan. I mellemtiden nyder jeg mine mandlige venner, som jeg pludselig har masser af tid til, nu jeg ikke jerner rundt med alle mulige fremmede. Så jeg får godt med mandigt og mandligt input, som er en del mere udbytterigt end dating. Fra hele tre eksemplarer af slagsen. Alle relationer er platoniske, hvilket måske ikke er helt ideelt. Men det er der jo ikke så meget der er.

Min Høje Ven har jeg kendt i 17 år, og vi har aldrig lavet noget på tomandshånd før flinke Suzy Q lånte ham sin første sæson af Lost, som jeg også gerne ville låne. Hvad var mere naturligt end at se den sammen? Og den er superspændende, vi så den til langt ud på natten, og hvad var mere naturligt end at tilbyde overnatning? Nødvendigvis i min halve seng, da han er alt for høj til at kunne være på min sofa. Nå, jeg skal ikke kede jer med detaljerne, faktum er at han har overnattet her en håndfuld gange siden, vi snakker fanden et øre af og hygger os fint med at lave morgenmad og dele avisen. Vennekredsen synes det er lidt suspekt, og fisker efter slibrige detaljer, men der er ingen at dele. Han er bare klog, sjov og godt selskab, og fortæller mig sandheden. Tror jeg. Jeg har tidligere beklaget mig over ikke at kunne lure hvornår mænd løj for mig, og jeg må nok bare lære at leve med at min løgnradar ikke er pålidelig. Til gengæld har jeg efter denne indsigt opdaget at jeg faktisk har et udmærket sandhedsradar: jeg får en bestemt følelse når nogen fortæller mig den blotte/beske/beskidte sandhed, en følelse af usvigelig sikkerhed. Sandhedsradaren er bare ikke så praktisk anvendelig som en løgnradar ville være, fordi den sjældnere har anledning til at slå ud, men bedre en ingenting. Og Min Høje Ven giver mig tit den følelse. Vi taler jo heller ikke om Os og Være Kærester, hvilket nok gør det lettere at være sandfærdig, men derfor elsker jeg alligevel at føle mig fri for bullshit. Vi er enige om at det er rart at have en ven til uforpligtende hudkontakt. Ganz platonisch. Det er faktisk også lidt sødt: Han er min ekskærestes gode ven, hvilket gør mig til no-go - selvom bemeldte kæreste og jeg ikke har været sammen i 14 år.

Min Skotske Ven bor i Sverige, jeg har kendt ham i fem år, men kun set ham ganske få gange pga. afstanden og vores respektive livsforløb. Jeg har altid haft en svaghed for ham, men han har været i fast forhold og tilfreds med det. Indtil for nylig, hvor han forlod kæresten, og pludselig meldte sig på banen med forslag om at ses, og besøgte mig en weekend. Det ER intimt at have weekendgæster, men denne gang var jeg forberedt og havde sørget for gæsteseng; han skulle jo nødig tro at jeg forventede at han betalte mig for gæstfriheden i naturalier. Vi havde en skøn weekend og snakkede hinanden sønder og sammen. Ganz platonisch. Han er lækker og klog, men stadig ikke rigtigt ude af sit forhold, så vi holder os til kloge og analytiske emails.

Min Arbejdskontakt bor i Irland, og er det nærmeste vi kommer Hot Stuff i denne ellers så blodfattige beretning. Han startede som en professionel emailhenvendelse, vi arrangerede et møde, og i udvekslingerne op til mødet var han faktisk lidt flirtende – uden at kende hverken min alder, vægt, ægteskabelige status, ingenting. Da han kom til mødet havde han gaver med, var superbegejstret over for mit job, mit projekt, min person, og gjorde alt muligt for at lære mig bedre at kende. Han endte med at se fodbold (Man U-FCK som han skulle have set i Parken, hans billet var ikke kommet frem) hos mig og lægge kraftigt an, men accepterede uden muggenhed at jeg ikke ville noget med en vildtfremmed, og bestemt ikke turde tilbyde platonisk overnatning. Vi nåede at se hinanden endnu en aften inden han skulle hjem, efterfølgende har han sms'et og mailet diverse kyske og knapt så kyske kærlighedserklæringer, og jeg kan faktisk rigtig godt lide ham. Meget mere end jeg har lyst til – han har kone og børn i Irland, det kan aldrig blive noget seriøst, så selvom vores kemi er fantastisk burde jeg nok bare cut my losses. Vi får se. Han kommer tidligst til Danmark i starten af næste år, så kan vi se hvor jeg er.

Måske er det i virkeligheden disse tres skyld at jeg ikke har blogget? Måske har jeg været helt talt ud pga. al min kontakt med dem? Eller bare syntes at situationen var for usexet og svær at referere? Hvoromaltinger er I nu opdaterede.

... I ought to say no, no, no, sir
at least I'm gonna say that I tried
I really can't stay
ahh, but it's cold outside ...