B(l)ogklub vel overstået

Fredagens møde i b(l)ogklubben var i mine øjne en udelt triumf: jeg styrede min brandert og holdt mig oprejst til det sidste. "Det manglede vel også bare, du var jo værtinde," ville nogle måske sige, men efter forrige b(l)ogklubsaften er jeg færdig med at tage imod væddemål om min opførsel under indflydelse af spirituosa.

Vi var i det hele taget eksemplariske i vores fornuft, og aftalte næste møde inden aftenen gik over gevind: Kryddernelliken har tilbudt at lægge hus til, A er bogværtinde der åbner med en forelæsning, og den foreslåede dato er lørdag 13. januar. Læs mere hos Kryddernelliken når tiden nærmer sig.

Og ud af en perifer tangent kan jeg tilføje at jeg faktisk også havde læst Gilead, som ikke alle havde været lige hypnotiserede af. Og det var jeg vel heller ikke selv, men jeg havde foreslået den til bogklubben fordi den netop virkede som den type lidt tungere bog man køber af pligt, men aldrig får læst. Den handler meget om tro, som jeg som tidligere nævnt har et ret samspilsramt forhold til, så jeg tænkte at jeg kunne lære noget. Og den formår da at fremstille et troende menneske meget positivt.

I får lige et par citater. Først om forholdet mellem denne verden og den næste:

And I can’t believe that, when we have all been changed and put on incorruptibility, we will forget our fantastic condition of mortality and impermanence, the great bright dream of procreating and perishing that meant the whole world to us.

Om at fortælle andre om ens synder, eller lade præsten fortælle menigheden om dem:

I think sometimes there might be an advantage in making people aware how worn and stale these old transgressions are. It might take some of the shine off them, for those who are tempted.

Om havesyge:

I believe the sin of covetise is that pang of resentment you may feel when even the people you love best have what you want and don’t have.

Om forskellige slags syndere:

Sinners are not all dishonorable people, not by any means. But those who are dishonorable never really repent and never really reform. Now, I may be wrong here. No such distinction occurs in Scripture.

Om at tvivle på sin tro:

I’m not saying never doubt or question. The Lord gave you a mind so that you would make honest use of it. I’m saying you must be sure that the doubts and questions are your own, not, so to speak, the mustache and walking stick that happen to be in the fashion of any particular moment.

Om alles fejlbarlighed:

And the fact is, it is seldom indeed that any wrong one suffers is not thoroughly foreshadowed by wrongs one has done.

Jeg skal ikke udtale mig om udsagnenes sandhedsværdi. Indtil videre tænker jeg bare over dem.

... and somewhere lies the answer
to all the questions why
what really makes the difference
between all dead and living things, the will to stay alive ...