Skal historien være autentisk for at være god?

En underholdende ven fortalte om en bekendts polterabend der var tilrettelagt med pirattema. Dagen startede med at den kommende gom blev iklædt trekantet hat, klap for øjet og teaterskæg og i den mundering kastede de sig så ud i diverse gængse polterabendaktiviteter. Inden aftenens bytur var der indlagt et stop i DGI-byen med fodboldkamp og mulighed for bad og skift til almindeligt tøj – about bloody time, tænker man; SÅ sjovt er det jo heller ikke at rende rundt en hel dag i varm filthat og kradsende kunstigt skæg.

Idet dagens hovedperson træder ind i omklædningsrummet efter fodboldkampen, står alle hans venner nøgne på en række uden et kønshår i sigte; alle er intimbarberet helt glatte. Og en af dem spørger: "Hvadøh ... er du glad for dit skæg?"

Jeg DØDE bare af grin. Men da jeg begyndte at fortælle den videre næste dag, fik jeg lidt livstræt at vide at det bare var en vandrehistorie. Er det? Hvor mange har hørt den? Og er den ikke LIDT sjov?

God påske, for øvrigt. Jeg skal til den evige stad. Italien for tredje gang på et år. I like.

... Arriverderci, Roma
goodbye, goodbye to Rome
city of a million moonlit faces
city of a million warm embraces ...